Ny viden understøtter den demokratiske samtale

Chefforsker i samfundsvidenskab Roger Buch fra DMJX - her fotograferet til Danske Proffessions højskoler

CASE: Et forskningsprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har ledt efter løsningen på mediernes udfordringer. Efter 101 interviews og en gallupundersøgelse med 2.000 borgere er forskere tættere på svaret, og det har stor betydning for den demokratiske samtale.

Hvor er borgerne henne? Hvordan følger de med? Hvordan agerer de? Og hvordan fastholder medierne læsere, seere og brugere? Det har et forskningsprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole undersøgt.

“Borgerne har helt oplagt flyttet sig i den måde, de agerer interessemæssigt, nyhedsmæssigt og mediemæssigt på. Og det har stor interesse for os, fordi vi uddanner journalister og kommunikatører til at agere i forhold til de her evigt bevægelige borgere,” siger Roger Buch, der er chefforsker i samfundsvidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Sammen med kollegaerne Jakob Dybro Johansen, Poul Thøis Madsen, Flemming Tait Svith og projektleder Jakob Linaa Jensen står Roger Buch bag den stort anlagte undersøgelse med det ikke særligt mundrette navn: ”Forskellige befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af hvad nyheder og aktualitetsstof er og betydningen heraf i samfundsmæssig kontekst.”

Viser borgernes virkelighed
Projektet er afsluttet, og den afsluttende rapport er blevet offentliggjort og ligger nu tilgængelig på internettet. Roger Buch er sikker på, at der er mange interesserede læsere, som kan drage fordel af rapportens konklusioner. Det gælder ikke kun traditionelle medier, men også for pædagoger, lærere, politikere og alle andre, der kan tænkes at have en interesse i at få et budskab ud til borgerne.

“Hvis man for eksempel arbejder med børn og deres forældre, så kan den her undersøgelse også være vigtig. Den kan vise, hvordan borgernes virkelighed er, og hvordan vi kan nå ud til dem,” siger han.

LÆS: Professionshøjskolernes forskning forbedrer danskernes hverdag

Roger Buch er ikke i tvivl om, at resultatet af projektet vil være med til at påvirke både nuværende og fremtidige generationer af journalister og kommunikatører.

Faktisk er der allerede en konkret udvikling i gang, fortæller han.

“Der er allerede sket noget. Projektet har lært mig utroligt meget om målgruppens forskellighed, og det bruger jeg allerede i undervisningen, og det gør mine gode kolleger også. Og på den måde får de studerende den samme aha-oplevelse, som forskerne selv fik under projektet. Det her er et godt eksempel på forskning, der bliver brugt direkte ude i virkeligheden på uddannelserne,” siger han. 

Uendelig mangfoldighed
Aha-oplevelsen, som Roger Buch taler om, drejer sig ikke mindst om erkendelsen af, hvem der i virkeligheden sidder i den anden ende og modtager de nyheder, som aviser og andre medier sender ud.

Det viste sig nemlig hurtigt i løbet af de 101 kvalitative interview, der udgør en stor del af grundlaget for undersøgelsen, at det var helt umuligt at tegne et generelt billede af nyheds-forbrugeren.

“Hvis man for eksempel arbejder med børn og deres forældre, så kan den her undersøgelse også være vigtig. Den kan vise, hvordan borgernes virkelighed er, og hvordan vi kan nå ud til dem,”

Roger Buch

“En af rapportens hovedkonklusioner er, at illusionen om, at der findes ‘en borger’, den bliver totalt pillet fra hinanden. Vi fandt i stedet en uendelig mangfoldighed,” fortæller han og remser op:

“Der er mange, som slet ikke interesserer sig for den politiske offentlighed. En brænder i stedet for teknologi og bruger rigtigt meget tid på at læse tidsskrifter om teknologi på nettet. En er optaget af brugskunst fra 50’erne og 60’erne. En er kun optaget af at leve sundt. En er optaget af, hvordan man hækler med plastic. Det er ekstreme eksempler, som viser noget om, at det med at tale om borgerEN i det her samfund, det er en problematisk eller ikke eksisterende konstruktion,” siger han.

Sammenhængskraft ikke i fare
Roger Buch understreger dog, at det ikke nødvendigvis betyder, at den demokratiske samtale bryder sammen til fare for sammenhængskraften i samfundet.

“Vi har et mere og mere individualiseret medieforbrug. Vi sidder med vores egen telefon og computer og følger kun med i lige, hvad der interesserer os. Men en af de opløftende ting er, at langt de fleste alligevel sørger for at være orienteret,” siger han.

“Man tjekker lige, hvad der rører sig i Danmark, verden og måske i lokalsamfundet, inden man tager i skole eller på arbejde, for man vil helst ikke sidde i frokostpausen og være den, der ikke ved, hvad der er sket. Og det er trods alt betryggende, at rigtigt mange sørger for lige at være klædt på, inden de tager hjemmefra,” siger han.

FAKTA:
Læs den endelige rapport om projektet

Del på twitter
Del på linkedin
Del på facebook

Tilmeld nyhedsbrev