Playful Learning: Leg skal styrke børns kreative og eksperimenterende tilgang

GDPR ok - samtykke i mappe i skyfish. Reportage fra time i playful learning med underviser Jakob Ørsted på Professionshøjskolen Carlsberg. I timen skal de pædagogstuderende modelere hver deres smølf. Smølferne fotograferes til slut og skal senere i semesteret bruges til en animation. 
Foto med licens brug internt og eksternt af Danske Perofessionshøjskoler. 
Copyright: Charlotte de la Fuente

CASE: Professionshøjskolerne arbejder på højtryk med at udvikle en ny professionsdidaktik, som i højere grad har en legende tilgang til læring. Ambitionen er, at forskningen styrker danske børns kreative og eksperimenterende tilgang til verden.

Det kan være svært at se helt tæt på, når man som morgentravl forælder afleverer børn i vuggestuen, børnehaven eller til endnu en dag i folkeskolen, men der er måske ved at ske noget helt nyt i den måde, vores børn skal lære på.

Forandringens vinde blæser, og de blæser fra professionshøjskolerne, hvor et storstilet udviklingsprogram  er i gang med at nytænke undervisningen på lærer- og pædagoguddannelserne.

“Vi er ved at udvikle didaktikken på professionshøjskolerne, så den undervisning, de studerende oplever, bliver mere legende, kreativ, undersøgende og eksperimenterende,” siger lektor Jakob Ørsted fra pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Playful Learning er et partnerskab mellem landets professionshøjskoler og LEGO Fonden. Programmet bliver støttet med 57 millioner til udvikling og 24 millioner til forskning over en femårig periode. Formålet er at udvikle en legende tilgang til udvikling og læring. I øjeblikket arbejder undervisere fra pædagog- og læreruddannelsen på alle landets professionshøjskoler med at undersøge og beskrive erfaringer fra undervisning, der fremmer en legende tilgang til læring. 

“Det er jo ikke sådan, at alle elever, der går ud af skolen, skal på universitet. Måske har vores skolesystem i mange år været sådan, at status og fokus har været på læse- og matematik-kompetencer. Ikke et ondt ord om dem, men pendulet må godt svinge lidt den anden vej, så det mere håndværksmæssige også får plads og status”

Jakob Ørsted

Målet er, at kommende pædagoger og lærere gennem deres professionsuddannelse oplever undervisning, der gør læring eksperimenterende og legende og ruster dem til at skabe betingelser for legende udvikling og læring i dagtilbud og skoler.

I forskningsudvidelsen af programmet skal et hold bestående af 9 seniorforskere og 12. ph.d.-stipendiater undersøge legens betydning for pædagogik og didaktik med udgangspunkt i pædagog- og læreruddannelsen. 

Jakob Ørsted er en af i alt 36 ambassadører på de seks professionshøjskoler, der er med i projektet, og det er meningen, at han skal være med til at påvirke sine kolleger, som så er med til at påvirke de studerende, som i sidste ende vil være med til at påvirke kommende generationer af børn og unge ude i institutionerne og folkeskolen.

“På den måde er det jo en lang horisont, men hvis du vil skubbe til de måder, der bliver arbejdet på ude i dagtilbud og skoler, så skal du tænke på den lange bane. Når projektet her er færdigt, så er folkeskolen jo ikke gennemgående forandret, men så har de nye lærere forhåbentligt mødt og taget nye tilgange til læring til sig,” siger han.

Ikke bare leg
Legen har kvaliteter, som kan være med til at udfordre og udvikle undervisning med eksempelvis tekstlæsning, oplæg og diskussioner.

“Man er sammen om det, fantasien er i gang, kroppen er i gang, og så kender man ikke udfaldet på forhånd. Det betyder ikke, at vi ikke ved, hvad de skal lære. Der er stadig læreplaner, men måden at komme derhen på er anderledes,” siger Jakob Ørsted.

LÆS MERE: Professionshøjskolernes forskning forbedrer danskernes hverdag

“Vi skal ikke bare lege. Det handler stadig om læring, men vi skal skubbe på hele tilgangen til læring, så de studerende, der læser til lærer eller pædagog på en professionshøjskole, oplever, at undervisningen her er anderledes end på universitetet, CBS eller andre steder,” siger Jakob Ørsted.

Som et konkret eksempel på leg og kreativitet i undervisningen, peger Jakob Ørsted på de smølfer, som han har sat sine studerende til at forme i modellervoks. Det kan virke banalt, men der er mening med det, fordi de studerende bruger øvelsen til at lege vigtig viden ind.

“De studerende skal skabe smølfer, der gennem deres seksualitet, sociale klasse, identitet, etnicitet, handicap eller lignende kan bidrage til at øge mangfoldigheden i smølfeuniverset. Derudover læser vi teori og taler om faglige begreber i den forbindelse. På den måde bliver de studerende mere kreative, de får materialekendskab, men de får samtidigt også kendskab til kategorier som mangfoldighed, marginalisering og stigmatisering,” siger Jakob Ørsted.

Ikke kun for boglige elever
Et af de forhold, som Jakob Ørsted håber, at Playful Learning kan rokke lidt ved, er ubalancen i status mellem boglige og mere håndværksmæssige dyder i folkeskolen. Han håber, at en ny didaktik, en legende tilgang til læring, kan gøre det nemmere for flere forskellige typer af elever at lære.

“Det er jo ikke sådan, at alle elever, der går ud af skolen, skal på universitet. Måske har vores skolesystem i mange år været sådan, at status og fokus har været på læse- og matematik-kompetencer. Ikke et ondt ord om dem, men pendulet må godt svinge lidt den anden vej, så det mere håndværksmæssige også får plads og status,” siger han.

LÆS: Forskere rækker hjælpende hånd til plejefamilier

I tråd med samfundet
Men hvorfor skal undervisningen egentlig være anderledes? Har den da ikke fungeret fint hidtil, hvor eleverne har siddet på deres stole og lyttet efter alt det kloge, som læreren oppe ved tavlen har stået og sagt?

Jo, det har det… Og nej, det har det ikke:

“Ja, det har virket fint for mig at lære på den gamle måde,” medgiver Jakob Ørsted.

“Jeg har lært bogstaverne, men jeg har måske ikke af den vej lært at blive god til at bruge sproget og anvende det til at kommunikere. Man kan sagtens lære bogstaver på den gamle måde, men man kan også lære dem på en meget mere kreativ måde,” siger han.

“Vores samfund udvikler sig meget hurtigt, og vi skulle gerne uddanne vores børn til at kunne håndtere processer, hvor vi ikke kender svaret på forhånd. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi gør det med nye læreprocesser, hvor vi heller ikke kender svaret på forhånd,” slår han fast.

“Pippi Langstrømpe har et citat, der lyder: ‘Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert sagtens klare!’. Jeg tror ikke, at vores folkeskoler har været god til at give den attitude til alle de elever, der er gået ud af 9. klasse, og det er derfor, at når fem-seks-syv-årige skal lære at læse og skrive, så skal de gerne i højere grad opnå de kompetencer på en mere legende måde, end ‘nu skal du sidde og udfylde den her skabelon og skrive det her bogstav så og så mange gange,” siger han.

 

Del på twitter
Del på linkedin
Del på facebook

Tilmeld nyhedsbrev