Professionshøjskolerne er til stede i hele landet, selv der, hvor bølgerne går højest. Professionshøjskolen UCN starter nemlig et nyt forløb på markedsføringsuddannelsen i Danmarks surfparadis: Cold Hawaii. Forløbet samarbejder med lokale virksomheder gennem b.la. praktik og World Cup og er samtidig indrettet sådan, at der er fleksibilitet til at hoppe i havet for interesserede surfstuderende.