Professionsrettede sundhedsuddannelser skal styrkes
Professionsrettede sundhedsuddannelser skal styrkes
Det danske sundhedsvæsen står foran store udfordringer. Ifølge Danmarks Statistik kan vi forvente omkring 300.000 flere ældre over 80 år i 2050. Det er over dobbelt så mange som i 2023 – og dermed forventeligt mange flere, der fremover skal behandles for kroniske sygdomme og multisygdom.
Også psykiatrien står overfor et nødvendigt og langsigtet løft. Psykiske lidelser udgør i dag omkring en fjerdedel af den samlede sygdomsbyrde i Danmark. Men fordi der allerede i dag er personalemangel i psykiatrien, må mange vente længe på den hjælp og behandling, de har brug for.
Nødvendigt med uddannelsesreformer
De store rekrutteringsudfordringer på tværs af sundhedsvæsenet er sammen med bl.a. faldende søgning til professionsrettede sundhedsuddannelser en giftig cocktail, der harmonerer dårligt med ambitionerne om et sundhedsvæsen med høj faglig kvalitet og kapacitet til at løse opgaverne.
På siden her kan du blive klogere på udviklingen på sundhedsuddannelserne på landets professionshøjskoler. En udvikling, der understreger, at status quo ikke er en mulighed. Tværtimod er brug for at tænke i helt nye baner, så vi kan gøre valget af en professionsrettet sundhedsuddannelse og -karriere mere attraktivt.
Søgningen mod professionsrettede sundhedsuddannelser falder
Gennem de seneste 10 år har sygeplejerskeuddannelsen og en række andre professionsuddannelser på sundhedsområdet oplevet store udfordringer med faldende søgning. Siden 2014 er søgningen mod størstedelen af sundhedsuddannelserne på professionshøjskolerne faldet drastisk.
På den største af de professionsrettede sundhedsuddannelser, nemlig sygeplejerskeuddannelsen, er søgningen faldet med hele 37 pct. siden 2014. Også uddannelserne til fysioterapeut og ergoterapeut har siden 2014 oplevet et markant fald i søgningen på hhv. 43 og 41 pct. I samme periode er søgningen til radiografuddannelsen faldet med 7 pct., mens søgningen til bioanalytiker- og jordemoderuddannelsen er steget med hhv. 4 pct. og 18 pct.
Store rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet
Allerede i dag er der personalemangel og betydelige rekrutteringsudfordringer på tværs af sundheds- og ældreområdet i Danmark. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser fx, at hvert femte forsøg på at rekruttere en sygeplejerske eller ergoterapeut var forgæves i perioden mellem marts og august 2023. I samme periode mislykkedes omkring 40 pct. af alle forsøg på at rekruttere enten en radiograf eller en jordemoder.
På samme tid er ledigheden blandt nyuddannede fra professionsrettede sundhedsuddannelser meget lav.
Af de bioanalytikere, sygeplejersker, radiografer og jordemødre, der blev færdiguddannet i 2021, var blot 1 pct. ledige i løbet af det andet år efter endt uddannelse. For ergoterapeuter og fysioterapeuter, der dimitterede i 2021, gjaldt det blot hhv. 3,5 og 4 pct. Det tegner et tydeligt billede af, at der er stor efterspørgsel og ikke mindst behov for uddannede sundhedsprofessionelle fra professionshøjskolerne.
Ledige pladser på sygeplejerskeuddannelsen i hele landet
Det markante fald i søgningen mod sygeplejerskeuddannelsen igennem flere år har betydet, at der ved sommerens optag i 2023 for første gang i mange år var ledige pladser på sygeplejerskeuddannelserne stort set over hele landet.
Ved optaget i juli 2014 var der ledige pladser på blot 1 ud af i alt 20 uddannelsesudbud. I 2023 var det billede vendt helt på hovedet, og der var således ledige pladser på hele 22 ud af 24 uddannelsesudbud ved optaget i juli 2023.
Mange sygeplejerskestuderende har et gymnasialt karaktergennemsnit på under 7
Over halvdelen af de studerende på sygeplejerskeuddannelsen har et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. I 2023 var det 55 pct. af de optagne sygeplejerskestuderende, der havde et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Til sammenligning havde 16 pct. af de optagne studerende på de akademiske bacheloruddannelser i 2023 et gymnasialt karaktergennemsnit under 7.
Ser man på den generelle udvikling i karaktergennemsnit, er der siden 2014 sket en stigning i karaktergennemsnittet for studenter fra de gymnasiale uddannelser. Fx er karaktergennemsnittet for studenter fra det almene gymnasium steget fra 7,2 i 2014 til 7,5 i 2023.
Flere studerende falder fra sygeplejerskeuddannelsen
Andelen af sygeplejerskestuderende der falder fra uddannelsen i løbet af det første år er stigende. Således var 18 pct. af de studerende, der startede på uddannelsen i 2022, faldet fra i løbet af første studieår. Til sammenligning var det 13 pct. af de sygeplejerskestuderende, der startede på uddannelsen i 2013, der faldt fra uddannelsen i løbet af det første år.
Mens frafaldet de seneste år har været stigende på sygeplejerskeuddannelsen, er det omvendt faldet en smule på de akademiske bacheloruddannelser. Desuden er frafaldet i løbet af første studieår på sygeplejerskeuddannelsen en smule højere end det gennemsnitlige førsteårsfrafald på både professionsbachelor- og akademiske bacheloruddannelser.
Kort om de professionsrettede sundhedsuddannelser
Professionshøjskolerne udbyder ni sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser til hhv. sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, ernæring og sundhed, jordemoder, radiograf, psykomotorisk terapeut og bandagist. Sidstnævnte optager de første studerende i 2024.
Med over 12.000 studerende i 2022 er sygeplejerskeuddannelsen den klart største af professionshøjskolernes sundhedsuddannelser. Herefter følger fysioterapeutuddannelsen, som i 2022 havde ca. 3.400 studerende.
De ni sundhedsuddannelser er fordelt på 26 udbudssteder på tværs af hele Danmark.
Uddannelsesreformer, mere praksisnær forskning og samarbejde er nødvendigt for at uddanne, tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og sikre kvaliteten i sundhedsvæsenet, skriver Camilla Wang, medlem af Den Anden Kommission og forkvinde for Danske Professionshøjskoler.
