Hvordan kan lyde påvirke en fødsel? Det har man i flere år forsket i på regionshospitalet i Herning. En af forskerne bag er antropolog og seniorforsker på UC SYD, Birgitte Folmann, som har anvendt musik som et atmosfæreskabende virkemiddel i sin forskning. Forskningsresultaterne er nu blevet videreført af studerende på Sonic College, UC SYD i Haderslev til at designe en af fødestuerne på Regionshospitalet i Herning.
