UCN er ny dansk Verdensmålsskole

University College Nordjylland er blevet en UNESCO Verdensmålsskole! UCN’s businessuddannelser er som de første videregående uddannelser i Danmark blevet en del af UNESCO-netværket med mere end 11.000 skoler over hele kloden, der arbejder for en bedre verden. Som Verdensmålsskole forpligter UCN sig nu også til at fremme verdensmålenes idealer og værdier bl.a. gennem undervisning: ”Vi har som uddannelsesinstitution et ansvar for at forholde os til verdensmålene og de ambitioner, der ligger heri. UCN er det sidste stop, før de unge skal ud i virkeligheden, og derfor skal vi selvfølgelig motivere og påvirke de unge og deres mindset, så de er med til at skabe en bedre verden. Her kan medlemskabet hjælpe os til at blive endnu bedre”, siger Claus Jensen, studieleder på UCN’s businessuddannelser.

Læs mere på UCN’s hjemmeside

Tilmeld nyhedsbrev