Velkommen til Holger Højlund, der pr. 1. september tiltræder som docent ved Forskningscenter for Ledelse, organisation og samfund ved VIA University College. Holger Højlund kommer fra en stilling som lektor fra Copenhagen Business School og har særligt fokus på ledelsesudfordringer på grænsen mellem offentlig, privat og frivillig organisering: ”Holger er en af den slags forskere, der kan forene en stærk teoretisk forankring med solide empiriske studier. Dét i kombination med hans erfaring med og interesse for studier af praksis vil kunne bidrage både til VIA’s forskning og til undervisning i ledelse”, siger Gitte Sommer Harris, forskningschef på VIA Ledelse, organisation og samfund.