Besparelser forringer videregående uddannelse

Professionshøjskolerne ønsker færre og mere ambitiøse målsætninger og frihed til at prioritere og agere strategisk for at nå dem.
Professionshøjskolerne ønsker færre og mere ambitiøse målsætninger og frihed til at prioritere og agere strategisk for at nå dem.

Regeringens forslag til fortsatte besparelser på uddannelsesområdet vækker alvorlig bekymring. Besparelserne vil gå hårdt ud over kontakten mellem underviser og studerende. 

Gennemføres regeringens forslag til 2 %-besparelser på det videregående uddannelsesområde, vil det på professionsbacheloruddannelserne gå ud over kontakten mellem underviser og studerende på en lang række af vores samfundsbærende uddannelser til fx pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver.

Regeringens forslag til besparelser skal ses i lyset af, at professionshøjskolerne, som uddanner knap 4 ud af 10 dimittender fra de videregående uddannelser i Danmark, allerede er udfordret på at opretholde kvaliteten i uddannelserne. Et godt eksempel er læreruddannelsen, hvor man med reformen fra 2013 har lagt et højt ambitionsniveau for fremtidens folkeskolelærere. Det er sket uden ekstra finansiering til den nye opgave, selv om reformen er blevet kaldt et paradigmeskifte i den måde, folkeskolelærere skal uddannes på.

Det såkaldte omprioriteringsbidrag blev allerede indledt med finansloven for 2016 efter en årrække med statslige effektiviseringsplaner og reduktioner i bevillingen pr. studerende. Med finanslovsforslaget for 2017 videreføres omprioriteringsbidraget yderligere i 2020. Besparelser på to procent årligt beløber sig over årene 2016 til 2020 til 1,1 mia. kr.

Regeringens finanslovforslag viderefører den årlige reduktion af bevillingerne til videregående uddannelse med 2 %. Det vil skade Danmarks videregående uddannelser og ramme kvaliteten af den offentlige service til borgerne i bl.a. uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet og ramme vækst og jobskabelse over hele landet.

Regeringens forslag til SU-reform i sit udspil til 2025-plan frigiver samlet et milliardbeløb. Det er meget beklageligt, at kun en mindre del bliver placeret i en kompetencepulje som bl.a. skal bruges på at sikre bedre kvalitet i uddannelsessystemet. Forslaget vil derfor samlet føre til en markant svækkelse af kvaliteten af de videregående uddannelser.

Regeringens finanslovforslag finder yderligere besparelser på de videregående uddannelser ved at fjerne en række tilskud. Regeringen finder bare i 2017 samlet 140 mio. kr. i yderligere besparelser på uddannelsesområdet bl.a. med store tilskudsreduktioner for enkeltinstitutioner, der rammes vilkårligt og hårdt –  tilmed på et tidspunkt hvor en bevillingsreform er undervejs. Samtidig bliver midlerne til internationalisering af uddannelserne og udveksling af studerende med stærke fagmiljøer i udlandet ramt af en besparelse på 25 % på internationaliseringstaxameteret. Det vil ramme muligheden for, at vores unge får vigtige erfaringer med internationalt arbejde og for, at dygtige udenlandske unge kan berige vores egne uddannelsesmiljøer.

Danske Professionshøjskoler glæder sig til gengæld over, at bevillingen til den anvendte forskning og udvikling på professionshøjskolerne fortsætter. Det har afgørende betydning for, at ny praksisnær viden kan udvikles til gavn for de kommende sygeplejersker, pædagoger på efteruddannelser og til udvikling af nye løsninger for professionernes arbejde i bl.a. kommuner og regioner. Vi mener dog, at bevillingen skal forøges til 500 mio. for at professionshøjskolerne i endnu højere grad kan bidrage til løsninger på samfundsudfordringer end tilfældet er i dag og sikre, at også de mindre og mellemstore uddannelser fx inden for sundhed og teknik hviler på et solidt vidensgrundlag.
For pressekontakt

Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler
Rektor, VIA UC
8755 1001
hm@viauc.dk

Søren Nedergaard
Direktør
4131 9293
sn@uc-dk.dk