Sprogstrategi sætter kun halvhjertet ind nederst i sprogfødekæden

Regeringen har fremlagt en ny national sprogstrategi. Danske Professionshøjskoler er positive over, at strategien lægger an til en mere sammenhængende indsats fra folkeskolen over ungdomsuddannelser til professions- og universitetsuddannelser og efter- og videreuddannelse af sprogundervisere, men strategien har for meget fokus i toppen sprogfødekæden.

I går fremlagde regeringen dens længe ventede nationale sprogstrategi. Regeringen vil med strategien arbejde for, at flere børn og unge vælger fremmedsprog og bliver dygtige til dem. Samtidig er målet at styrke sprogfagene i uddannelsessystemet bl.a. læreruddannelsen. Med strategien følger 100 mio. kr., hvoraf 99 mio. kr. går til etablering af et nyt nationalt center for fremmedsprog forankret på universiteter i Øst- og Vestdanmark.

Danske Professionshøjskoler er positive over, at regeringen med den nationale sprogstrategi lægger an til en sammenhængende indsats fra folkeskolen over ungdomsuddannelser til professions- og universitetsuddannelser og efter- og videreuddannelse af sprogundervisere, men strategien har for meget fokus i toppen af sprogfødekæden med bl.a. styrkelse af små sprogfag på universiteter og for lidt i bunden.

Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler udtaler:

’Det er helt afgørende med et fokus på hele sprogfødekæden, hvis fremmedsprogene skal styrkes i Danmark. Derfor er det ærgerligt, at regeringen ikke har været mere ambitiøs ifht. læreruddannelsens undervisningsfag inden for fremmedsprog. Læreruddannelsen er helt vital, hvis interessen for tysk skal vækkes hos børnene allerede fra 5. klasse.’

På læreruddannelsen er tysk og fransk blandt de tre mindste undervisningsfag ud af 17. Situationen er for både fransk og tysk på læreruddannelsen flere steder kritisk med meget få studerende.

Danske Professionshøjskoler er på den baggrund bekymrede for, at disse fagmiljøer, der i beskedent omfang varetager opgaver med efter- og videreuddannelse, vil blive yderligere svækket, hvis regeringens nye nationale center for fremmedsprog kommer til at udbyde efter- og videreuddannelse, som der tilsyneladende lægges op til i strategien. Det kan – hvis det bliver tilfældet – føre til negative konsekvenser for fremmedsprogene i folkeskolen.

Professionshøjskolerne finder dog det såkaldte ’friuddannelsesforsøg’ for læreruddannelsen og andre sproguddannelser interessant. Det åbner op for at dispensere fra regler om både rammer og indhold, der kan være til hinder for at styrke sprogfagligheden i lærer- og gymnasielæreruddannelserne. Danske Professionshøjskoler er overbeviste om, at et tæt samarbejde ml. professionshøjskoler og universiteter på såvel institutions- og underviserniveau kan styrke begge uddannelser. Ligeledes indgår professionshøjskolerne gerne i en dialog om hvad der skal til for at udbyde fransk på alle professionshøjskoler, så forsyningen af fransklærere til folkeskoler kan sikres fremadrettet. Det bør dog følges op af et udbud af fransk på alle folkeskoler i hele landet.

Danske Professionshøjskoler ser frem til at indgå i et godt og ligeværdigt samarbejde med universiteterne om det nationale center for fremmedsprog om at styrke kvaliteten i sprogundervisningen på alle niveauer i uddannelsessystemet i Danmark i forlængelse af de gode regionale uddannelseskonsortier på tværs af universiteter og professionshøjskoler.


For yderligere oplysninger
Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler: tlf.: 26137397