Finanslov vil ramme kvalitet i uddannelser

Aftalen om finansloven for 2016 kommer til at få konsekvenser på uddannelsesområdet, da besparelserne vil gå ud over kontakten mellem underviser og studerende, og betyde lukning af regionale udbudssteder. Det er positivt, at professionshøjskolernes bevilling til forskning og udvikling fastholdes.

Af Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler

Regeringens netop indgåede aftale om finanslov for 2016 forringer kvaliteten på de videregående uddannelser. Det er en politisk prioritering, professionshøjskolerne synes er forkert, da besparelser på uddannelsesområdet er besparelser i vores fælles fremtid. Men vi erkender situationen og går i gang med implementeringen af de nye vilkår for at drive uddannelse.

For professionshøjskolerne vil besparelser på 2 procent hvert år foreløbig de næste fire år konkret gå ud over kontakten mellem underviser og studerende på en lang række uddannelser til fx pædagog, lærer, sygeplejerske, ingeniør, bygningskonstruktør og socialrådgiver. Særligt på de små regionale udbudssteder bliver det en udfordring at opretholde kvaliteten i uddannelserne, hvilket på sigt vil betyde, at en række mindre udbud, især i udkantsområderne må samles på færre steder.

Regeringens finanslov for 2016 skal ses i lyset af, at professionshøjskolerne, som uddanner næsten 4 ud af 10 af de studerende på videregående uddannelser i Danmark, allerede er udfordret på at opretholde kvaliteten i uddannelserne, samtidig med, at uddannelserne løbende skal udvikles. Tag for eksempel læreruddannelsen, hvor man med reformen fra 2013 har lagt et højt ambitionsniveau for fremtidens folkeskolelærere. Det er sket uden ekstra finansiering til den nye opgave, selv om reformen er blevet kaldt et paradigmeskifte i den måde, folkeskolelærere uddannes på. Dertil kommer, at uddannelsen er presset af folkeskolereformen og flere år med lavere søgning og optag.


Regional afvikling i stedet for udvikling


Ud over udvikling af uddannelser har professionshøjskolerne en forpligtigelse til at udbyde uddannelser regionalt. Det giver mening, da muligheden for at tage en videregående uddannelse i sit nærområde er afgørende for regional udvikling og for at sikre regional arbejdskraft.

Professionshøjskolerne sætter stor pris på det regionale og tætte samarbejde i landets kommuner med både det offentlige og private arbejdsmarked, men det bliver svært at opretholde, når besparelserne på uddannelsesområdet i den netop aftalte finanslov med stor sandsynlighed betyder lukning af små regionale uddannelsessteder, når kvalitet og volumen ikke kan opretholdes.

Professionshøjskoler har allerede sparet og effektiviseret

To procent lyder måske ikke af så meget, men de skal ses i forhold til, at professionshøjskolerne allerede har effektiviseret og optimeret de seneste år, og at det er 2 procent hvert år i fire år – altså til sammen 8 procent. Lagt sammen bliver de to procent årligt de næste fire år til samlet godt 840 mio. kr. i 2019, og derefter til en årlig besparelse på næsten 340 mio. kr. alene for professionshøjskolerne.

Ser man på konsekvensen af Finanslov 2016 for enkelte uddannelser vil det for pædagoguddannelsen, som er landets største videregående uddannelse og som har et af de laveste taxametre, betyde en besparelse de næste fire år på samlet 120 mio. kr. og derefter en årlig besparelse på over 45 mio. kr. fra 2019 og fremefter. For læreruddannelsen er besparelsen de næste fire år på samlet 104 mio. kr. og derefter en årlig besparelse på ca. 40 mio. kr. fra 2019 og fremefter. Helt konkret vil det betyde færre undervisningstimer til de studerende.

Positivt at bevilling til forskning og udvikling fastholdes

Danske Professionshøjskoler vil gerne kvittere for, at regeringen i Finanslov 2016 annullerer den såkaldte omstillingsreserve, hvor uddannelsesinstitutionerne næste år skulle have afleveret 4 pct. af taxametrene til omstillingsformål i sektoren, efterfulgt af yderligere 2 pct. årligt de kommende år. Det er positivt, at regeringen generelt lægger op til at rydde op i hensættelser til reserver, puljer og andre bureaukratiskabende ordninger. For professionshøjskolerne giver det mulighed for en mere langsigtet planlægning af vores aktiviteter.

Professionshøjskolerne kvitterer også for, at midlerne til sektorens forskning og udvikling opretholdes på sit nuværende niveau. Det er fortsat højt på ønskelisten at få øget disse midler, så sektoren optimalt kan bidrage til at løfte udviklingen af uddannelser og professioner, og det samme er et ønske om at den nuværende treårige bevilling gøres til en fast bevilling, dvs. en egentlig basisbevilling.

Det er vigtigt i forhold til at kapacitetsopbygge på området og gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter, så professionshøjskolerne kan indgå i forpligtende partnerskaber med virksomheder og med stat, regioner og kommuner.

Medudvikler af styrket kernevelfærd

Regeringen og aftalepartierne prioriterer på finansloven 1 mia. kr. i 2016 til blandt andet sundheds- og ældreområdet. Professionshøjskolerne står klar til at løfte denne indsats sammen med praksis i kommuner og regioner, som vi allerede samarbejder med.

Vi står klar til at bidrage til bl.a. kompetenceudviklingen af medarbejdere i kommunerne jf. indsatsen for en værdig ældrepleje. Som sektor arbejder vi hver dag for at uddanne dygtige mennesker til hele landet og udvikle vores uddannelser i takt med nye behov, som opstår på væsentlige områder som sundhed, ældrepleje og demens, børnepasning, folkeskolen, det sociale område etc.

Del på twitter
Del på linkedin
Del på facebook

Tilmeld nyhedsbrev