DEBAT: Socialrådgiveres kompetencer i myndighedsarbejdet med udsatte børn skal løftes gennem ny efteruddannelse som børnerådgiver. Konkret foreslås det at afsætte midler til at opkvalificere socialrådgivere til autoriserede børnerådgivere, der har specialiserede kompetencer i børns rettigheder samt samtaler med børn. Det vil sikre dygtige socialrådgivere, der har særlig ekspertise i arbejdet med udsatte børn og unge i kommunerne. Dernæst bør regeringen løfte finansieringen af socialrådgiveruddannelsen.
Af Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, og Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler.
Der er i dag alt for mange udsatte børn og unge, der ikke får en god og tryg start på livet. Det sætter spor langt ind i voksenlivet og har vidtrækkende og tunge konsekvenser; både for den enkeltes livsduelighed, uddannelsesmuligheder og plads på eller uden for arbejdsmarkedet – og for samfundet generelt. I 2018 brugte kommunerne således 16,4 milliarder kr. på udsatte børn.
Regeringen har sat en ambition om, at udsatte børn og unge skal hjælpes til en god start på livet. Skal det lykkes, spiller velfærdens fagprofessionelle en afgørende rolle; ikke mindst de socialrådgivere, vi som samfund har sat til at træffe nogle af de sværeste beslutninger, vi står overfor, når det kommer til børn og unge: Hvad gør vi, når mor og far ikke slår til?
I mødet med udsatte børn, unge og deres familier er det oftest socialrådgiveren, der har myndighedsansvaret for at finde gode løsninger – hvad end det er i familien eller uden for hjemmet. Ankestyrelsen har gentagne gange rettet betydelig kritik af fejl i sagsbehandling og af socialrådgivernes kompetencer. Derfor er en styrkelse af socialrådgiverens faglighed og professionelle dømmekraft en afgørende nøgle i indsatsen for, at flere udsatte børn og unge får bedre muligheder og vilkår.
Specialisering kan skabe nødvendigt kvalitetsløft
Socialrådgivere uddannes på socialrådgiveruddannelsen, der er en professionsbacheloruddannelse. Uddannelsen varer 3½ år og uddanner til særligt tre områder: beskæftigelsesområdet, udsatte voksne samt arbejdet med børn, unge og familier. Socialrådgiveruddannelsen er og bør således være en generalistuddannelse.
Med stigende politiske ambitioner for børneområdet og en øget kompleksitetsgrad i opgaverne foreslår Mødrehjælpen, Børns Vilkår og Danske Professionshøjskoler derfor, at der oprettes og af-sættes midler til at udvikle en ny, specialiseret børnerådgiveruddannelse som et efteruddannelsestilbud for socialrådgivere med arbejdserfaring inden for området.
Det er næppe tilstrækkeligt alene med bedre regler og flere midler. Et kompetenceløft er nødvendigt. Børnerådgiveruddannelsen skal ruste specialiserede socialrådgivere i kommunerne til i højere grad end i dag at kunne indgå i og rådgive andre fagprofessionelle om arbejdet med udsatte børn og unge. Den skal give et løft af de fagprofessionelle, fx i forhold til de ekstraordinært svære undersøgelser og samtaler, der skal tages i arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier: Barnets perspektiv og stemme skal sikres, ikke mindst gennem inddragelse.
Socialrådgiveruddannelsen er en investering i vores fælles sociale samvittighed
Børnerådgiveruddannelsen skal give socialrådgiverne en autorisation til arbejdet – ligesom man fx autoriseres til at blive sundhedsplejerske og kræftsygeplejerske, der begge er efteruddannelser til sygeplejersker. Autorisationen skal sikre et seriøst, mærkbart og nødvendigt kompetenceløft. Alternativet til en egentlig juridisk reguleret autorisation, som det kendes fra sundhedsområdet, kan være udpegning som faglig specialist.
En uddannelse til børnerådgiver vil ikke alene i sig selv bidrage med et kvalitetsløft til gavn for børnene, men formentlig også gøre det muligt at fastholde flere socialrådgivere på et område, hvor der ofte er stor cirkulation af medarbejdere og dermed et skrøbeligt fagligt miljø. En børnerådgiveruddannelse vil desuden gøre professionen mere attraktiv som uddannelsesvalg for unge og mere anerkendt i omverden som en profession med faglige specialiseringsmuligheder med rod i behov hos borgerne.
Dernæst og på lang sigt af stor vigtighed bør regering og Folketing løfte socialrådgiveruddannelsen økonomisk. Uddannelsen er uhyre dårligt finansieret, og de studerende modtager generelt for få timer og for lidt feedback og vejledning på en ellers god uddannelse. Et økonomisk løft med flere timer på uddannelsen vil gøre det muligt at give de studerende et mere robust grundlag at praktisere på. Socialrådgiveruddannelsen er en investering i vores fælles sociale samvittighed.
Indlægget blev første gang bragt i Altinget 11. august 2020.