I disse måneder afventes regeringens udspil til en revision af gymnasieuddannelserne. Håbet er, at udspillet fremtidssikrer hf-uddannelsen, så den sammen med de treårige gymnasieuddannelser bidrager til, at så mange unge som muligt kvalificerer sig til en videregående uddannelse og efterfølgende til arbejdsmarkedet.
Af Anne-Birgitte Rasmussen formand Danske Gymnasier og Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler
En af hf-uddannelsens styrker ligger i den brede elevsammensætning. Her går ressourcestærke og målrettede unge sammen med unge, der er frafaldne fra andre uddannelser, omgængere eller tvivlere. Hf formår i eminent grad at opfange unge fra miljøer, hvor uddannelse ikke er almindeligt, og hf er den uddannelse, som rummer den suverænt største andel af mønsterbrydere blandt alle de gymnasiale ungdomsuddannelser. Hf formår samtidigt at fastholde unge, hvor sociale, personlige eller familiemæssige problemer presser dem ud, hvor det er svært at følge med i en uddannelse.
En god investering for samfundet
På trods af at en stor andel af elevgruppen er i farezonen for at blive en permanent del af restgruppen der aldrig får en uddannelse, formår hf at give dem ballasten og motivationen til at tage en studieforberedende uddannelse. Hf’erne klarer sig – set i forhold til deres baggrund – bedre end unge på andre ungdomsuddannelser – både de erhvervsfaglige og de øvrige gymnasiale uddannelser. Og tallene viser en succes. Eleverne på hf får bedre eksamensresultater end studenterne fra de øvrige gymnasiale uddannelser, når vi tager deres faglige forudsætninger fra grundskolen i betragtning. Hf er derfor en god investering for den enkelte, der bliver løftet fra risikogruppe til studerende på en videregående uddannelse, og dermed også for samfundet.
Imidlertid må det erkendes, at hf også har udfordringer, som kalder på løsninger. Frafaldet er for højt, og der er stadig for mange elever, der ikke fortsætter i videregående uddannelse efter, de har taget en hf-eksamen. Der er derfor behov for at finde måder, som på den ene side bevarer hf som et uddannelsestilbud, der løfter unge ud af risikogruppen, og på den anden side skaber et nyt og forbedret hf, der gør eleverne dygtigere og får endnu flere af dem direkte ind på en videregående uddannelse.
En vej til alle videregående uddannelser
Der er allerede mange hf’ere som tager en videregående uddannelse efterfølgende, og de uddanner sig bredt. Det skal de fortsætte med. Ud af de personer med en hf-uddannelse, som vælger at læse videre, begynder 17 procent på en erhvervsakademiuddannelse, 51 procent vælger en professionsbacheloruddannelse og 31 procent vælger en universitetsuddannelse. Det er derfor afgørende, at fremtidens hf fortsat understøtter alle tre muligheder for at læse videre. Samtidig er det oplagt at se på, hvordan man kan målrette hf-uddannelsen mere til en af de mange professionsbacheloruddannelser, når lidt over halvdelen af de unge på hf, netop vælger at gå denne vej efter endt eksamen.
Hf først og fremmest en studieforberedende uddannelse og en fjerdedel af professionshøjskolernes elever kommer rent faktisk fra hf. Hf-uddannelsens primære funktion er at klæde eleverne bedst muligt på til at tage en videregående uddannelse – både personligt og fagligt. Godt to tredjedele af hf’ere skal videre på erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. De skal være fremtidens fysioterapeuter, socialrådgivere og finansøkonomer. Derfor vil der være et perspektiv i en tydeligere varedeklaration af hf-uddannelsen med mulighed for spor eller toninger rettet mod blandt andet grupper af professionsbacheloruddannelser og et stærkt fokus på opbygning af studiekompetencerne, så de unge i højere grad fra start er bedre klædt på til at gennemføre den ønskede videregående uddannelse.
Bedre balance mellem teori og det praktiske
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er netop karakteriseret ved mødet mellem teori og praksis. Af formålsparagraffen for hf fremgår det, at uddannelsen ”gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som det anvendelsesorienterede”. En revision skal derfor tage dette formål alvorligt, så gymnasierne får mulighed for faktisk at implementere den praksisorienterede form. Eksamenerne i dag er ikke praksisorienterede nok, og der mangler muligheder for eksempelvis korte praktikperioder, hvor hf-eleverne prøver sig selv af og får erfaring med at bringe deres viden i spil for eksempel i den offentlige administration eller i medicinalindustrien, der netop beskæftiger mange medarbejdere med professionsbacheloruddannelser.
Set fra professionshøjskolernes side vil det kun være en fordel, at hf uddannelsen får et mere anvendelsesorienteret fokus i de enkelte fag. Det er så meget mere oplagt, når så stor en del af hf studerende vælger at læse videre på en professionshøjskole. For professionshøjskolerne er det samtidig vigtigt, at de kommende studerende forberedes generelt til at kunne tage en videregående uddannelse med kompetencer i analyse, refleksion og almen dannelse. Det er nødvendigt, da det anvendelsesorienterede og praksisnære kun er det ene ben af en professionsbacheloruddannelse. Det andet er evnen til at kunne tilegne sig ny viden og sætte ny viden i spil i professionerne, reflektere over og udfordre praksis etc. På professionshøjskolerne går forskning og praksis hånd i hånd, og centralt står altid den anvendte viden. Dette passer gode sammen med, at hf har fokus på innovative og kreative måder at bringe fagene sammen på for at opnå ny viden og for at fange de mange måder, fagene bringes i spil i erhverv og samfund.
Praksis og egne erfaringer som en del af undervisningen
Hf sigter mod en anvendelsesorientering på måder, som adskiller sig fra de andre ungdomsuddannelser. Faggrupperne og fagene sigter alle mod at inddrage elevernes erfaringer og holdninger i mødet med fagene og i møder med omverdenen i sammenhænge, hvor fagenes bidrag til at løse problemer er tydelige. Elevernes møde med fagene i virkeligheden og med fagenes gensidige synergimuligheder udvikler deres faglige fordybelse og lærer dem at anvende emner og stof fra mange synsvinkler og lærer dem alternative måder at gribe fagene an på.
Der er allerede masser gode erfaringer at hente ude i landet. Det kan eksempelvis være når en hf-klasse som en del af deres naturfaglige undervisning samarbejder med den lokale kommune om at løse vandproblemer og eleverne til løsninger på, hvordan der kan dæmmes op for fremtidige oversvømmelser. Fra forskningen ved vi, at både læring og motivation øges ved sådanne problemorienterede og virkelighedsnære undervisningsforløb. Eftersom arbejdsformerne på de videregående uddannelser i stigende grad fordrer gode samarbejdsevner og evnen til at kombinere teori og praksis må vi blive bedre til at inddrage projekter som disse i hf-uddannelsen. Det er et væsentligt element i hf-elevernes mulighed for en tidssvarende studiekompetence.
Hvis forventningerne til et fremtidssikret hf skal indfries, kræver det en opdatering af hf med fokus på øget faglighed og tidsvarende studiekompetence. Det er derfor en samlet anbefaling, at fremtidens hf bliver baseret på de erfaringer, der både kobler viden og praksis som netop er meget udbredt på professionshøjskolerne.
Fortsat udvalgte fag på højeste niveau
Nogle har foreslået, at hf ikke længere skal være adgangsgivende til de lange videregående uddannelser. Det er ikke en holdbar løsning. At hf-uddannelsens faglighed defineres ved det anvendelsesorienterede gør den ideel til de korte og mellemlange videregående uddannelser, men det betyder imidlertid ikke, at det faglige niveau skal sænkes. Med andre ord kan en studentereksamen ’light’ til fremtidens pædagoger, sygeplejersker og bygningskonstruktører ikke accepteres. For at sikre kvaliteten i de samfundsbærende professioner er det helt afgørende fortsat at have muligheden for at rekruttere bredt, så alle, der har de nødvendige kvalifikationer, kan søge om optagelse på uddannelserne. Det samme gælder set gennem de hf-studerendes briller. Det skal nemlig ikke overses, at hf også rummer målbevidste og fagligt stærke elever, der vil hurtigt igennem på 2 år. Hvis det faglige niveau er til det, skal muligheden for frit valg blandt alle de videregående uddannelser selvfølgelig være der.
Dette kan sikres ved, at den planlagte justering af hf fastholder, at de kommende hf’ere fortsat skal have udvalgte fag på de højeste niveauer. Det gælder eksempelvis dansk på A-niveau. De høje faglige niveauer er ikke ensbetydende med en ensretning af eksamenerne på tværs af de gymnasiale uddannelser. Men der skal i højere grad være et fokus på, at anvendelsesorientering spiller en central rolle på hf – ligesom den gør det på de korte og mellemlange videregående uddannelser.
Bredere lærerplaner for både hf og det almene gymnasium
Tilsvarende bør kernestoffet på hf – og for den sags skyld også på det almene gymnasium – bredes ud, så det ikke kun er målrettet universiteterne. Eksempelvis bør man i højere grad inddrage det kommunale niveau og velfærdsinstitutionerne i læreplanerne, således at det ikke kun er det, der sker på Christiansborg, som drøftes. Også det kommunale niveau og institutionspolitikken skal på skemaet.
Indholdsmæssigt er der i flere af de faglige mål alene fokus på koblingen mellem det globale, nationale og til dels regionale niveau, mens det kommunale niveau falder helt ud. Hvis de samfundsorienterede fag skal vække interesse for professionsuddannelserne og forberede eleverne til denne vej, foreslås en række faglige mål knyttet til kommunerne og deres organisering, funktion og konkrete opgaver, samt de professionelles rolle i udmøntningen af social, sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik i forhold til borgerne.
Dette praktiseres allerede rundt omkring i landet, men fokus skal styrkes. Eksempelvis har en hf-klasse i arbejdet med kulturforståelse allerede udarbejdet en såkaldt multikulturel håndbog for en folkeskole. Som et led i forløbet var hf-klassen på besøg på en professionshøjskole og modtog her undervisning i netop kulturmødet og diskuterede det efterfølgende med de lærerstuderende. Et sådant forløb giver både eleverne et fremtidsperspektiv qua deres møde med en videregående uddannelse forståelse for den teoretiske ramme og for anvendelsen af teorien i forhold til de kommunale institutioner, i dette tilfælde folkeskolen.
Mulighed for spor målrettet særlige uddannelsesområder
Det er en myte, at hf’erne skal nå det samme på to år, som studenterne fra det almene gymnasium skal nå på tre år. Hf-eleverne har først og fremmest enten 10. klasse eller erhvervserfaring i bagagen. Ikke desto mindre har de travlt. Derfor må hensynet til den faglige fordybelse konstant afvejes i forhold til den faglige bredde på hf. Danske Gymnasier og Danske Professionshøjskoler foreslår derfor en revision af hf, hvor uddannelsen opbygges af spor, som er målrettet områder inden for de korte og mellemlange uddannelser. Det kan være spor, som er målrettet for eksempel science, velfærdsuddannelser eller sundhedsuddannelser. Målrettede spor på hf, som leder frem mod områder inden for erhvervsakademiuddannelserne og professionsuddannelserne vil kunne sikre, at fagligheden bliver styrket samtidig med, at det vil blive lettere for hf’erne at træffe gode fagvalg, som letter overgangen til de videregående uddannelser. Sporene bør have en vis bredde og kun i særlige tilfælde ende ud i direkte professionsspor for at undgå at skabe et uhensigtsmæssigt behov for supplering efterfølgende.
Omvendt må det ikke glemmes, at en vigtig funktion ved hf-uddannelse er, at den er en “second chance” for unge og voksne, som af den ene eller anden grund – graviditet, forældrebaggrund, misbrug eller andet – har taget et par omveje, inden de er klar til en ungdomsuddannelse som vej til en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Ingen blindgyder
Hf-eleverne skal have et klart fremtidsperspektiv. Justeringen af hf skal derfor sikre, at endnu flere hf’ere fortsætter direkte på en videregående uddannelse. Udsigten til et job er en markant faktor for at øge uddannelsesmotivationen hos hf-eleverne. Det bør fremover derfor være en styrket del af hf-uddannelsen, at eleverne bliver klædt bedre på til at træffe et godt uddannelsesvalg efter den afsluttede hf – og ikke mindst, at de er motiverede for at fortsætte i uddannelse.
Mange elever på hf kommer som nævnt fra uddannelsesfremmede hjem og har brug for at få både konkrete erfaringer med og øget blik for de mange muligheder, der ligger på de videregående uddannelser, ikke mindst i forhold til de korte og mellemlange videregående uddannelser. Af samme grund vil hf også være en uddannelse, hvor unge mennesker finder ud af, at de har forudsætninger for og mod til at læse en videregående uddannelse på eksempelvis et universitet. Derfor er det afgørende, at en justering af hf ikke indfører nogen form for blindgyder uddannelsesmæssigt uanset om man vil uddanne sig videre til jurist, psykolog, gymnasielærer, pædagog, sygeplejerske, bygningskonstruktør eller folkeskolelærer.
Relevant del af det bedst mulige uddannelsessystem
Gymnasier og professionshøjskoler har allerede gode erfaringer med at samarbejde omkring hf-uddannelse gennem brobygningsforløb, hvor hf-eleverne får mulighed for at få kendskab til uddannelsesmiljø og jobmuligheder inden for givne professioner. Eksempelvis følger hf-klasser undervisning på læreruddannelsen eller interviewer studerende om deres uddannelser og livet som studerende. Fra professionshøjskolernes side er det i øvrigt et generelt ønske, at dette kendskab udbredes ikke kun til hf men til alle ungdomsuddannelser.
Samtidig skal det understreges, at selvom det er vigtigt for hf-eleverne at få erfaring med de videregående uddannelser, må det ikke skygge for behovet for også at få øget kendskab til arbejdsmarkedet, gennem eksempelvis samarbejder med virksomheder og offentlige arbejdsplader samt obligatoriske emner, der peger frem mod arbejdslivet. Karrierevejledning, brobygning med videregående uddannelser samt arbejdsmarkedskendskab bør således indgå i et kommende hf for herigennem at forbedre såvel frafaldsprocent som overgangsfrekvens.
Derfor anbefaler vi, at politikerne i en kommende reform af uddannelsessystemet husker hf’s afgørende rolle først og fremmest som studieforberedende uddannelse, men også som en uddannelse, der motiverer og løfter de unge, der var i farezonen for at ende helt uden uddannelse. Derfor giver det mening, at hf fortsat er en naturlig del af det bedst mulige uddannelsessystem.
Læs debatindlægget som er bragt i Altinget den 23. februar 2016
