Danske Professionshøjskoler er optaget af, at uddannelserne til samfundets professioner i den offentlig og private sektor har en alsidig gruppe af motiverede ansøgere med en stærk faglighed, stærke studiekompetencer og engagement
De fem gymnasiale uddannelser (STX, HF, HHX, HTX OG EUX) udgør ca. 80 pct. af professionshøjskolernes optag med hovedvægten på STX og HF. Vi er derfor optaget af den forestående gymnasiereform og har følgende indspil og holdninger til den:
Om STX:
- Professionshøjskolerne ønsker at sikre det nuværende optagsgrundlag fra STX med endnu flere motiverede STX-ansøgere. Knap 40 % af vore studerende har en baggrund fra STX.
- Der er behov for at styrke optaget til blandt andet læreruddannelsen, herunder at tiltrække unge med naturvidenskabelig interesse. Kun få studerende på de første årgange af den nye læreruddannelse har valgt naturfaglige undervisningsfag.
- Gymnasierne skal blive endnu bedre til at gøre de unge klar til en bredere kreds af uddan-nelser, altså også professionsbacheloruddannelserne. Vi anbefaler derfor, at indholdet i STX’s fag udvider sit perspektiv mod en bredere vifte af videregående uddannelser end universiteterne.
- Samfundsfag er et oplagt fag at give introduktion til den kommunale verden og dets pro-fessioner samt at øge fokus på empirisk viden og ikke kun teori, begreber og metode. Pt. retter fagbeskrivelsen sig meget tydeligt mod universitetsuddannelserne med sit fokus på generelle samfundsfaglige problemstillinger (fortrinsvist på makroniveau) og den stærke vægtning af teori, begreber og metode frem for empirisk viden.
- Indførelse af alternative eksamensformer vil bidrage til at give eleverne studiekompeten-cer med relevans for professionsbacheloruddannelserne, eksempelvis:
Case baseret eksamen – mundtlig eller skriftlig, hvor eleverne i højere grad har mulig-hed for at arbejde med en praksisnær problemstilling. - Problembaseret projektarbejde, hvor der også indgår forslag til en ”handle- eller ud-viklingsdel”, så de ikke alene bliver afprøvet i teoretisk og metodisk viden og færdighe-der, men også på deres konkrete viden om praksis, samt innovative forslag til problem-løsning.
Om HF:
- Vi ønsker et stærkt HF, der skal give adgang til alle videregående uddannelser – erhvervs-akademier, professionshøjskoler og universiteter.
- Det er vigtigt ikke at sænke det faglige ambitionsniveau for HF. Professionshøjskolerne har brug for dygtige studerende og modtager ca. 25 pct. af sine studerende fra HF.
- Forslag om at indskrænke HF dimittenders mulighed for valg af videregående uddannel-ser frygter vi vil medføre blindgyder for unge, der undervejs i deres ungdomsuddannelse modnes og afklares i forhold til videregående uddannelsesvalg. Det vil særligt kunne have konsekvenser for unge fra uddannelsesfremmede hjem, som har brug for konkrete erfa-ringer og indblik i de mange muligheder af videregående uddannelser og efterfølgende job.
- Kompleksiteten vil øges for de unge, når de skal vælge ungdomsuddannelse, da de allere-de her vil skulle forholde sig til valg af videregående uddannelse.
- Vi ser derimod et perspektiv i at varedeklarere HF-uddannelsen tydeligere med mulighed for spor eller toninger rettet mod blandt andet grupper af professionsbacheloruddannelser, systematiserede brobygningsforløb til de videregående uddannelser og et stærkt fokus på opbygning af studiekompetencerne, så de unge i højere grad fra start af er bedre klædt på til at gennemføre den ønskede videregående uddannelse. Der er allerede gode erfaringer med fagpakker rettet mod fx pædagoguddannelsen.
