Danske Professionshøjskoler foreslår i et nyt sundhedsindspil, at der investeres mindst 200 mio. kr. i praksisnær og anvendelsesorienteret forskning målrettet det borgernære sundhedsvæsen
Baggrunden er, at mens landets hospitaler i dag forsker for over 3 mia. kr. årligt, er det tilsvarende beløb i kommunerne mindre end et par hundrede mio. kr. Det betyder, at meget af behandlingen i det nære sundhedsvæsen i kommunerne i dag desværre ikke er tilstrækkeligt forskningsbaseret. Skal borgere og patienter fremadrettet tilbydes effektiv pleje, behandling og rehabilitering af højeste kvalitet, bør sundhedsreformen indeholde en investering på mindst 200 mio. kr., som målrettes den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning i det nære sundhedsvæsen.
Investeringen skal styrke opbygningen af evidensbaserede indsatser af høj kvalitet inden for pleje, behandling og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen til gavn for borgere og patienter og med positive effekter for ressourceudnyttelsen i det nære sundhedsvæsen. Der er fx for lidt viden om, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem hverdagsliv og behandling for kronikere, hvordan social ulighed i sundhed kan mindskes gennem målrettede sundhedsindsatser, og hvordan digitale teknologier ifm. sundhedsindsatser kan skabe værdi for bl.a. ældre, kronikere og sundhedsprofessionelle.
Indsatsen skal understøtte en forskningsunderstøttelse af det samlede sundhedsvæsen – ikke kun den behandling og pleje, som patienterne får på hospitalerne. Målet er, at bl.a. sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter i kommunerne kan tilbyde borgere og patienter effektiv genoptræning, forebyggelse, pleje og behandling med afsæt i den nyeste viden på feltet.
Professionshøjskolerne bør indtænkes som forskningsaktører
Sundhedsvæsnet er i disse år under store forandringer. Der sker en opgavebevægelse fra det højtspecialiserede sundhedsvæsen på hospitalerne til det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Samtidig forventes antallet af borgere med aldersrelaterede og kroniske sygdomme at stige i takt med, at den gennemsnitlige levealder øges.
Professionshøjskolerne er i dag blandt dem, der uddanner flest medarbejdere til det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Det er som led i en styrket forskningsindsats i det nære sundhedsvæsen helt essentielt, at professionshøjskolerne indtænkes som centrale forskningsaktører. Det er afgørende for, at ny viden og nye løsninger målrettet det nære sundhedsvæsen ikke alene ender i forskningsartikler, men også bringes i anvendelse i det nære sundhedsvæsen – i sygeplejerskens pleje af den demensramte borger, i behandlingen af borgere med KOL og diabetes og i fysioterapeutens genoptræning af den ældre kvinde efter en hofteoperation.
Udbygningen og opgavetilvæksten i det nære sundhedsvæsen stiller nye krav til vidensniveauet i landets kommuner. Derfor er det helt afgørende, at der sættes ind over for det store forskningsefterslæb, der i dag kendetegner sundhedsområdet i kommunerne.
Som opfølgning på den tidligere regerings udspil ‘En læge tæt på dig‘, har Sundhedsstyrelsen fået til opgave at udarbejde en national strategi, som skal styrke forskningen i det nære sundhedsvæsen. Det er positivt. Men skal strategien have den nødvendige effekt, er der behov for en ambitiøs økonomisk ramme til at løfte forskningsindsatsen i det nære sundhedsvæsen. Strategien er tæt på at være færdig, men der er på nuværende tidspunkt ikke afsat finansiering til at følge op på strategien.
