I løbet af juni vil 90.000-100.000 unge søge ind på de videregående uddannelser over hele Danmark. En ny analyse fra Danske Professionshøjskoler viser, at den geografiske placering af uddannelserne betyder noget for de unge. Langt de fleste bliver nemlig boende der, hvor de har taget deres uddannelse. Derfor skal uddannelser og regionale behov for arbejdskraft passe sammen
Af Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner, og Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler
I Danmark har vi en lang tradition for, at hovedparten af vores videregående uddannelser skal udbydes på en balanceret måde over hele landet – i store som mindre byer. Den opgave løftes af professionshøjskoler og erhvervsakademier, der bl.a. skal sikre, at der i hver region er et bredt udvalg af uddannelsesmuligheder, og at der bliver uddannet den arbejdskraft, som offentlige og private arbejdsgivere har brug for.
Professionshøjskolerne uddanner blandt andet landets sygeplejerskeer, pædagoger og folkeskolelærere samt en del diplomingeniører og bygningskonstruktører. Samlet uddannede de sidste år 17.000 dimittender i ca. 40 forskellige byer landet over.
Den nye analyse fra Danske Professionshøjskoler viser, at mere end 8 ud af 10 dimittender fra landets professionshøjskoler bliver boende i den region, hvor de har taget deres uddannelse. Vi ved samtidig fra tidligere undersøgelser, at disse dimittender også finder arbejde i samme region, og at beskæftigelsen er bedre end gennemsnittet for dimittender fra videregående uddannelser. Og – i modsætning til en udbredt opfattelse – viser analysen, at uddannelser placeret langt fra de største byer ligeledes tiltrækker og fastholder unge. Mere end 9 ud af 10 af de unge uddannet i fx Nykøbing Falster, Aabenraa, Svendborg, Rønne og Hjørring bor i regionen inden uddannelsesstart, og i flere af byerne er det mere end 95 procent, der bliver boende i regionen og omegnskommunerne efter uddannelsen.
Det viser, hvor vigtigt det er, at vi har et system, hvor uddannelserne findes i hele landet, og at uddannelserne er knyttet op på behovene i den enkelte region. Vend fx blikket mod Kalundborg, hvor Novo Nordisk producerer halvdelen af verdens insulin, og hvor der allerede i dag mangler ingeniører. I løbet af de seneste syv år er kun 30 ud af 1.200 nyuddannede ingeniører flyttet til Region Sjælland. Det imødekommes nu med uddannelse af diplomingeniører fra sommeren 2017. Andre eksempler er behovet for bygningskonstruktører og ingeniører i bl.a. trekantsområdet og bioanalytikere uden for København og Århus.
Hvis vi ikke formår at finde løsninger, der kan understøtte virksomheders mulighed for at rekruttere den rette arbejdskraft, vil det have negative konsekvenser på virksomhedernes vækst og produktivitet. Analyser viser, at vi allerede i 2023 vil mangle 25.000 med en professionsbacheloruddannelse. Professionshøjskolerne har vist, at de kan levere konkrete løsninger. Det sker i et tæt samspil med regionerne og de regionale vækstfora, som skaber det nødvendige overblik over, hvilke kompetencer der bliver brug for i fremtiden, og som binder uddannelse sammen med regional udvikling. På den måde skaber vi vækst og gode levevilkår i hele landet.
Danske Regioner og Danske Professionshøjskolers ønsker, at det fortsat skal være muligt at bo, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed i hele landet. Derfor har det en væsentlig betydning, hvor vores uddannelser er placeret.
