På tværs af landets almene gymnasier er der stor forskel på, hvor mange studenter der vælger at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver. På nogle gymnasier er det ned til 3 pct. af studenterne, mens det på andre er op til 25 pct. Det viser en ny analyse fra Danske Professionshøjskoler.
Hvert år starter næsten 30.000 unge, svarende til knap halvdelen af en ungdomsårgang, på det almene gymnasium (stx), hvilket gør det til landets klart største ungdomsuddannelse. Men når gymnasietiden er vel overstået, og de unge skal tage stilling til deres fremtidige uddannelses- og karriereveje, er det en tilværelse som universitetsstuderende, der i disse år appellerer mest til de unge.
Søgningen mod universitetet er særligt stærk på nogle gymnasier, hvor ned til 3 pct. af de unge studenter søger mod uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver.
På landsplan er det 14 pct. af studenterne fra det almene gymnasium, der vælger én af de fire professionsuddannelser, mens 49 pct. vælger en universitetsuddannelse.
Vi skal udfordre universitetet som ”det naturlige” uddannelsesvalg
Den udvikling skal vendes, og det kræver, at flere unge og voksne kan se mulighederne i at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver, mener Camilla Wang, forkvinde i Danske Professionshøjskoler. Hun peger på, at unge studievælgere i dag har en opfattelse af, at det gode liv med prestige, gode muligheder for at videreuddanne sig og en høj løn, ligger for enden af en universitetsuddannelse.
- Jeg tror, der er et stort potentiale i, at flere unge fra landets største ungdomsuddannelse ikke kun kigger mod universiteterne. Men også får øjnene op for, at uddannelserne til fx sygeplejerske og pædagog er fagligt ambitiøse og åbner op for en række forskellige og spændende jobmuligheder," siger Camilla Wang.
At der er brug for at flere uddanner sig til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver understreges af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). De viser, at hospitaler og børnehaver allerede i dag har svært ved at ansætte uddannede medarbejdere. Fx mislykkedes op mod halvdelen af forsøgene på at besætte en ledig sygeplejerskestilling i perioden mellem december 2021 og maj 2022. Og ifølge en prognose fra DAMVAD Analytics vil Danmark mangle mere end 35.000 sygeplejerske, pædagoger, lærere og socialrådgivere om bare få år.
18 konkrete forslag, som skal styrke rekrutteringen til uddannelserne på velfærdsområdet
For nyligt lancerede Danske Professionshøjskoler et udspil med 18 forslag, der, set fra et uddannelsesperspektiv, skal styrke rekrutteringen til uddannelserne til sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiver. I udspillet foreslås det bl.a. at indføre forsøg med nye fag i gymnasiet, som fx ’Pædagogik’, der skal sikre større bredde i de fagligheder, som gymnasieeleverne møder i løbet af deres gymnasietid. Et andet forslag er at indføre obligatorisk studiepraktik i gymnasiet.
En vigtig præmis for udspillet er, at der ikke kun er tale om et uddannelsesproblem, men et komplekst samfundsproblem. Således har en række øvrige forhold, fx uddannelsers prestige samt løn og arbejdsvilkår i fagene efter endt uddannelse, også betydning for unges uddannelsesvalg.
