Nok et folketingsår er gået uden, vi har fået en ny pædagoguddannelse. Det er rigtig ærgerligt, da Danmark har behov for en ny og mere ambitiøs pædagoguddannelse, hvor de studerende forberedes bedre til at tage ansvar for god kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer i landets børnehaver, skoler og botilbud.
Af Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
Onsdag har Radikale Venstre kaldt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til debat i Folketingssalen om bl.a. visionerne for og indholdet i en ny pædagoguddannelse. Selvom Folketinget snart lukker ned for det politiske arbejde i folketingsåret 2022/23, så glæder det mig, at debatten om en ny pædagoguddannelse lever. Som samfund har vi nemlig brug for uddannede pædagoger, der gør en mærkbar forskel.
Den pointe er vigtig at holde fast i – ikke mindst efter VIVE og EVA for nylig konkluderede, at det pædagogiske læringsmiljø i fire ud af ti daginstitutioner har utilstrækkelig kvalitet i forhold til at understøtte de yngste børns udvikling og trivsel. Det er dybt bekymrende – for alle børn og ikke mindst for børn i udsatte positioner!
Sammen med anbefalingerne fra Reformkommissionen om en ny styrket pædagoguddannelse bør rapporten fra VIVE og EVA bruges til at sætte fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at skabe bedre kvalitet – ikke bare i de pædagogiske læringsmiljøer i landets børnehaver og vuggestuer, men også på skoler og botilbud for unge og voksne. Pædagoguddannelse, der med sine 17.000 studerende er landets største videregående uddannelse, spiller her en rigtig en vigtig rolle.
Forlæng det midlertidige taxameterløft indtil reform er på plads
Her og nu er det afgørende, at politikerne på Christiansborg forlænger det midlertidige taxameterløft på pædagoguddannelsen, som udløber i år. I 2019 investerede den daværende socialdemokratiske regering, omkring 45 mio. kr. årligt i flere undervisnings- og vejledningstimer på landets pædagoguddannelser, indtil en reform kom på plads. Uddannelsen har stadig ikke fået en reform, og mens vores pædagogstuderende venter på den, er der akut behov for at forlænge det midlertidige taxameterløft.
Men reformen er der også hårdt brug for, og i Danske Professionshøjskoler er vi klar til at bidrage. Faktisk er vi tyvstartet og har i dialog med underviserne på alle landets pædagoguddannelser, udarbejdet seks anbefalinger til en ny og mere ambitiøs pædagoguddannelse.
Det handler bl.a. om, at uddannelsen skal have et ambitiøst lærings- og studiemiljø med væsentligt flere undervisningstimer, mere vejledning og feedback. Der skal være mere krævende prøver, der udprøver i hele pædagogens virke; dvs. både viden, men i højere grad også handlekompetencer i praksis.
Endelig skal praktikken være et stærkere studie- og læringsrum, så de studerende bliver bedre forberedte på at gå ud og tage ansvar for et godt pædagogisk læringsmiljø, som både udvikler børn, unge og voksne og får dem til at trives.
Lad folketingsåret 2023/24 blive året, hvor vi får en ny pædagoguddannelse
Heldigvis har en række af Folketingets partier allerede meldt ud, at de gerne ser en reform af pædagoguddannelsen. På professionshøjskolerne er vi ligeledes klar til at udvikle en ny og styrket pædagoguddannelse, der skal bidrage til at løfte ambitionerne i dansk velfærdspolitik anno 2023.
Men vi har brug for, at regeringen investerer den fornødne politiske vilje til at sikre, at de mange flotte velfærdspolitiske ambitioner også bakkes op af de nødvendige nytænkninger af fremtidens pædagoguddannelse. Danmark har stolte politiske traditioner for at ville noget med vores børn, unge og udsatte. Derfor skal vi også som fællesskab ville mere med vores pædagoguddannelse
