Professionshøjskolerne har i dag ikke gode nok muligheder for at bringe ny forskning i spil i fx børnehaver, skoler og det nære sundhedsvæsen. Lav en ny strategi for området, lyder én anbefaling fra det råd, som er sat i verden for at rådgive uddannelses- og forskningsministeren. Forkvinde for Danske Professionshøjskoler er begejstret for anbefalingerne.
I 2013 fik professionshøjskolerne for første gang penge på finansloven til at forske i fx kvalitet i børnehaver, skoler samt behandling og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen. Nu ti år senere er Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) så klar med en rapport og i alt fem anbefalinger, der skal styrke professionshøjskolernes forskning.
På høje tid med ny strategi
Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, roser anbefalingerne fra DFiR, som hun mener kommer på det helt rigtige tidspunkt. Ikke mindst anbefalingen om at hæve de politiske ambitioner og udvikle en visionær, national strategi for forskning og udvikling på professionshøjskolerne har et stort potentiale til at styrke kvaliteten rundt om i landets børnehaver, skoler og i det nære sundhedsvæsen:
– Det er på høje tid, at vi hæver ambitionerne og får mere praksisnær og anvendelsesorienteret viden ud at virke dér, hvor pædagoger og sygeplejersker hver dag arbejder for at gøre en positiv forskel for små børn og patienter. Derfor håber jeg, at regeringen vil lytte til anbefalingen om at udvikle en national strategi, der styrker rammerne for professionshøjskolernes forskning. Det er der i dén grad brug for, siger Camilla Wang.
Rapporten fra DFiR peger netop på, at velfærdssamfundet kommer under pres i de kommende år, hvor ungdomsårgangene falder samtidig med, at der kommer flere små børn og ældre. Her kan professionshøjskolernes forskning, ifølge DFiR, være med at sikre højere kvalitet og produktivitet på velfærdsområdet.
Også Reformkommissionen pegede for nylig på behovet for at udvikle mere praksisnær viden om arbejdet med fx sprogstimulering i dagtilbud og støtte til børn med særlige behov.
Det er på høje tid, at vi hæver ambitionerne og får mere praksisnær og anvendelsesorienteret viden ud at virke dér, hvor pædagoger og sygeplejersker hver dag arbejder for at gøre en positiv forskel for små børn og patienter.
Behov for større og flerårige forskningsbevillinger
DfiR konstaterer i deres rapport også, at forskningsbevillingerne til professionshøjskolerne i dag er for små og kortvarige, hvilket er en barriere i forhold til at bringe mere viden ud i praksis tæt på borgerne. Ifølge Camilla Wang er der da også behov for at sikre et mere solidt bevillingsgrundlag til professionshøjskolerne, ikke mindst fra statens side:
– I dag har vi en helt skæv fordeling af forskningsmidler, hvor professionshøjskolerne kun får 3 pct. af de statslige basismidler til uddannelsesinstitutioners forskningsaktiviteter, mens universiteterne får 96 pct. Med den fordeling er det ikke muligt for alvor at styrke vidensgrundlaget for arbejdet med kvaliteten i landets børnehaver, skoler og i det nære sundhedsvæsen, siger Camilla Wang.
Camilla Wang opfordrer også til, at professionshøjskolerne fremover får bedre adgang til større og mere langsigtede eksterne bevillinger til forskning og udvikling også fra private bevillingsgivere, fx fonde. Sammen med en øget statslig basisbevilling vil det bidrage til at understøtte den langsigtede kapacitetsopbygning i forsknings- og udviklingsmiljøerne på professionshøjskolerne, men også sikre, at mere viden kommer i spil til gavn for kvaliteten i børnehaven, skolen eller det nære sundhedsvæsen.
– Kombinationen af en lille statslig grundbevilling og små og ofte kortsigtede bevillinger fra bl.a. fonde betyder, at vi i dag har videnshuller på helt centrale velfærdsområder. Her skal vi være langt mere ambitiøse, men det kræver en visionær, national strategi, som kan forbedre rammene for vores arbejde med forskning og udvikling. I Danske Professionshøjskoler er vi klar til at bidrage, siger Camilla Wang, som også opfordrer til, at der fx i de offentlige fonde udvikles kvalitets- og vurderingskriterier, som i højere grad understøtter den anvendelsesorienterede og praksisnære forskning.
God inspiration at hente fra Holland
I Holland har man i flere år arbejdet målrettet og strategisk for at sikre kapacitets- og kvalitetsopbygning af forskningsaktiviteter på landets professionshøjskoler. Det har skabt positive resultater, siger Camilla Wang.
– I Holland startede man med at lave en strategi for området med nogle ambitiøse mål. Man lavede også en særskilt finansiering til professionshøjskolesektoren målrettet praksisnær forskning, som samlet set har skabt positive resultater og bragt dem til et nyt niveau. Det bør vi lade os inspirere af i Danmark, siger Camilla Wang.
