Af Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, Ida Friis Christoffersen, forperson for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Anthon Berentzen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds, Nicolaj Laue Juhl, forperson for Sygeplejerskestuderendes Landssammenslutning og Burak Ulrik Ulucan, forperson for Pædagogstuderendes Landssammenslutning.
Debatindlægget er bragt i Altinget Forskning d. 5. februar 2025.
Reformudspillet for de professions- og erhvervsrettede uddannelser er et vigtigt skridt mod at styrke kvaliteten og attraktiviteten af uddannelserne. Men udspillet mangler et sidste løft for at indfri ambitionerne, skriver Camilla Wang, Nicolaj Laue Juhl, Burak Ulrik Ulucan, Ida Friis Christoffersen og Anthon Berentzen.
Med de politiske forhandlinger om regeringens udspil til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser er politikerne i færd med at lande en aftale, der skal løfte kvaliteten og styrke attraktiviteten af de professions- og erhvervsrettede uddannelser.
Det er både tiltrængt og nødvendigt med den stærkt nedadgående søgning, som uddannelserne til eksempelvis sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver har oplevet.
Som studerende og uddannelsesudbydere anser vi regeringens reformudspil som et stærkt fundament for at styrke uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver og gøre dem attraktive for flere at vælge til.
Med investeringer i uddannelsernes kvalitet og etableringen af nye og bedre muligheder for at specialisere og dygtiggøre sig gennem hele livet er ambitionerne sat højt fra start.
Når vi læser reformudspillet, er der dog tre punkter, hvor ambitionerne kan skrues et nøk op, hvis den politiske aftale skal sikre, at uddannelserne bliver et attraktivt studievalg.
Praktikken skal have et alvorligt kvalitetsløft
I reformudspillet foreslår regeringen at forbedre praktikken – det er tiltrængt.
Praktikken på professionsbacheloruddannelserne udgør 10-42 procent af studietiden og er dermed en betydelig del af professionsbacheloruddannelserne.
Her omsættes teori til praksis, og de studerende får deres første erfaringer med den fremtidige profession.
En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser dog, at 14-19 procent af studerende har mindre lyst til at arbejde inden for professionen efter deres praktikforløb.
Og at studerende har blandede oplevelser af, hvorvidt vejlederen understøtter koblingen mellem teori og praksis. Derfor skal praktikken have et alvorligt kvalitetsløft.
For at styrke praktikken foreslår vi at indføre krav om uddannede praktikvejledere på praktikstederne. Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut er kvalificerede praktikvejledere afgørende for, at de studerende opnår et optimalt fagligt udbytte af praktikken.
Transport kan blive en økonomisk udfordring
Vi foreslår ligeledes, at der investeres i undervisere ansat på professionshøjskolerne med ansvar for vejledning på praktikstederne.
Det vil give et tættere samarbejde mellem uddannelses- og praktikstedet og styrke praktikkens kobling til undervisningen.
Derudover finder vi det problematisk, at nogle studerende pålægges store transportomkostninger forbundet med deres praktikforløb, hvis det tildelte praktiksted ligger langt fra deres bopæl.
Det kan blive en økonomisk udfordring, fordi det indebærer store ekstraudgifter til transport.
Vi foreslår derfor, at der afsættes midler til refusion af sådanne transportafgifter i forbindelse med praktikken.
Professionsmasteruddannelser på 75 ECTS-point
I reformudspillet foreslår regeringen at etablere nye praksisrettede professionsmasteruddannelser på 60 ECTS-point på professionshøjskolerne.
Det er et vigtigt forslag, da nye praksisrettede professionsmasteruddannelser vil give lærere, socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker bedre muligheder for at videreuddanne sig indenfor professionen og specialisere og dygtiggøre sig i deres fag.
Professionsmasteruddannelserne vil dermed skabe attraktive karriere- og udviklingsmuligheder for fagprofessionelle.
Og tiltrække dem, der i dag fravælger en professionsrettet karrierevej grundet lukkede uddannelsesdøre.
Men det er afgørende for de kommende professionsmasteruddannelsers succes, at de bliver et lige så attraktivt, men mere praksisnært alternativ til de nuværende kandidatuddannelser på universiteterne.
Vi foreslår derfor, at professionsmasteruddannelserne bliver på 75 ECTS-point svarende til den korte kandidat i universitetsreformen.
Det vil både sikre attraktivitet og muligheden for to fulde semestre med praksis- og professionsrettet undervisning.
‘Bachelor’ i den nye praksisrettede afsluttende professionsprøve
I reformudspillet foreslås det, at bachelorprojektet erstattes af en mere praksisrettet afsluttende professionsprøve.
Det er positivt, at regeringen vil bringe både uddannelser og prøver tættere på praksis.
Hvis ordet ‘bachelor’ fjernes fra den afsluttende prøve, risikeres der dog at blive skabt unødvendig uklarhed om uddannelsernes niveau blandt studerende og arbejdsgivere.
Vi foreslår derfor, at ‘bachelor’ fortsat indgår i navnet på den nye professionsprøve for at markere, at det fortsat er en professionsbacheloruddannelse.
Vores forslag vil forbedre et godt og ambitiøst reformudspil og dermed sikre, at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver bliver endnu mere attraktive, end de er i dag.
Vi opfordrer derfor til en ambitiøs politisk aftale, der sikrer uddannelserne den kvalitet og attraktivitet, som er nødvendig for at vende den negative udvikling.
Vi ser også frem til at blive inddraget i den videre udviklingsproces, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for fremtidens studerende og deres uddannelser.
