Udgangspunktet for professionshøjskolernes anvendelsesorienterede forskning og udvikling er tæt samarbejde og partnerskaber mellem professionshøjskolernes medarbejdere og studerende, aftagerne på arbejdsmarkedet og andre uddannelses- og vidensinstitutioner. Det er bare ikke altid lige nemt at måle på en fælles skala
Af Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler
Altingets debatserie om måling af forskning og innovation har bragt en række gode pointer og stillet relevante spørgsmål om alt fra ulemperne ved at fokusere på for få kriterier at måle på til forslag om at flytte fokus mod arbejdsdeling i forhold til forskningsopgaven i stedet for.
Professionshøjskolesektoren uddanner til professioner og erhverv, hvor modernisering, krav om øget kvalitet og effektivisering er en del af hverdagen. Vores nyuddannede skal derfor have både et opdateret, professionelt håndværk på højeste niveau og evne til at kunne skabe, dele og omsætte ny viden i praksis. Det er vigtigt for at kunne leve op til de forventninger, de nyuddannede møder og for at kunne være med til at forme de erhverv og professioner, de indtræder i.
Af samme grund er professionshøjskolernes forskning og udvikling væsentlige aktiviteter i forhold til at styrke såvel grunduddannelser og efter og videreuddannelser som konsulentydelser mv., men ikke altid så egnede til for eksempel at blive publiceret på en af de Bibliometriske Forskninsindikatorers autoritetslister.
Det er helt afgørende for professionshøjskolernes anvendte forskning og udvikling, at det foregår i et integreret samarbejde mellem videninstitutioner og praksis. I vores seneste videnregnskab, som udkom maj 2016 forsøger vi derfor at dokumentere det for os væsentlige parameter med en opgørelse over, hvem professionshøjskolerne samarbejder med om forskning og udvikling.
Oversigten viser i hvor høj grad der samarbejdes med virksomheder, forskningsinstitutioner og andre offentlige institutioner både inden for og uden for Danmark, og derudover hvor stor en andel af Danske Professionshøjskolers medlemsinstitutioner, der samarbejder med eksterne partnere inden for de angivne kategorier.
Et andet vigtigt parameter for professionshøjskolernes forskning og udvikling er samarbejde med praksis og løft af kvaliteten i uddannelserne. Derfor måler vi også på, hvor meget ny forskning, der indgår i undervisningsmateriale, og hvor mange bachelorprojekter, der tager afsæt i et samarbejde med praksis. I videnregnskabet opgøres det også, hvor mange undervisere, der er engagerede i forskning og hvor mange, der har en Ph.D.
Ovenstående er eksempler på, hvad det giver mening at gøre op og måle for professionshøjskolesektoren, men ikke nødvendigvis er parametre som giver den samme mening hos andre institutionstyper, der har andre formål, men også forskning og udvikling som en del af porteføljen. Det understreger således også, at det ikke er nogen nem opgave at opstille parametre for, hvordan forskning og innovation generelt kan måles.
Som flere af de andre bidragydere i denne debatserie også har været inde på, tror vi det er mere presserende med en grundig drøftelse af, hvad der er vi hver især bidrager med til forskningsopgaven, så vi får den rigtige arbejdsdeling og de optimale forudsætninger for at samarbejde om opgaven og det kredsløb af andre aktiviteter den indgår i.
