Udfaldet af det kommende eftersyn af taxametersystemet kommer til at spille en vigtig rolle i regeringens ambition om at fremme kvalitet og studieintensitet på de videregående uddannelser. Det bliver en kunst at afstemme bevillinger og forventninger
Af Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler
I den første runde af Altingets debat om uddannelsestaxameter er der bred enighed i panelet om, at taxametersystemet på de videregående uddannelser skal understøtte kvalitet i undervisningen. Flere af skribenterne i panelet påpeger også den tætte sammenhæng mellem kvaliteten på de videregående uddannelser, og de midler institutionerne har at uddanne for. Det er professionshøjskolerne meget enige i.
Denne sammenhæng er også værd at huske på i forhold til kvalitetsudvalget afsluttende rapport fra sidste uge, hvori udvalget konkluderer, at der er behov for at styrke og anerkende god undervisning. Dermed ikke sagt, at uddannelsesområdet ikke kan gøre ting smartere og mere effektivt for på den måde at realisere ressourcer til mere kvalitet. Det har vi bare allerede gjort en hel del af, da beskæringer som følge af forventede effektiviseringer har været hverdag i mange år.
Ligesom kvalitetsudvalget har haft som opdrag at komme med løsninger indenfor den nuværende økonomiske ramme til de videregående uddannelser, vil det sandsynligvis også blive vilkårene for moderniseringen af taxametersystemet på de videregående uddannelser.
For at tilrette fremtidens taxametersystem bedst muligt kunne det være forfriskende i højere grad at se uddannelse som en nødvendig samfundsmæssig investering i fremtiden frem for en udgift. Udgangspunktet burde ikke være en historisk bestemt økonomisk ramme, med de forventninger vi har til fremtidens arbejdskraft, de ambitioner vi har for udviklingen af vores samfund etc. Først derefter skal vi se på, hvordan vi bedst kan uddanne.
Et konkret eksempel på det, er vidensbaseringen af professionshøjskolernes uddannelser, som er afgørende for, at vi de kommende år kan fremtidssikre den lange række af samfundsvigtige professioner, som vi uddanner til. Det er helt afgørende for udviklingen af vores velfærdssamfund, at vi uddanner for eksempel vores lærere, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og ingeniører på baggrund af den nyeste viden indenfor deres fag, og at vi får udviklet den nødvendige viden i forhold til de kommende udfordringer.
For at kunne løfte den meget store lovbestemte opgave er professionshøjskolerne i første omgang i gang med et kapacitetsløft af underviserne, som kræver investeringer i ph.d. forløb. Derudover skal vi udvikle på vores tætte og gennemprøvede partnerskaber med aftagerne, så vores forskning og ny viden udvikler både professionerne og vores uddannelser i et integreret forløb.
Tager vi som samfund afsæt i, hvordan vi bedst investerer i fremtiden, er jeg slet ikke i tvivl om, at vigtigheden af uddannelser af den højeste kvalitet vil stå meget tydeligere frem i alles bevidsthed – og dermed også nødvendigheden af at finansiere dem, så bevillinger og forventninger afstemmes med hinanden. Det er altid værd at investere i kvalitet.
