Af formand for Danske Professionshøjskoler, Harald Mikkelsen
Det er bekymrende læsning i Politiken (fredag 10.okt), at regeringens udspil til dimensionering af de videregående uddannelser betyder, at professionshøjskolernes bachelorer fremover skal bagerst i køen, når kandidatpladserne fordeles.
Det er bekymrende, da der i vores samfund er brug for, at en del af vores professionsuddannede kan videreuddanne sig på højt niveau. Det skal de kunne, da de professionelle krav til lærere, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og de mange andre professioner, professionshøjskolerne uddanner til, skærpes hele tiden. Alene på folkeskoleområdet er alle landets 98 kommuner for eksempel i gang med en omfattende kompetenceudvikling af lærerstaben.
Grundlæggende er professionshøjskolerne enige i det fornuftige i et uddannelsessystem, som uddanner til beskæftigelse, men det må bare ikke ske på en måde, som begrænser muligheden for, at vores arbejdsstyrke kan tilegne sig de nødvendige kompetencer, som politikerne jo også forlanger for eksempel som stigende krav til kvalitet og effektivisering af den offentlige sektor. Denne begrænsning vil kunne afbødes ved at give professionshøjskolerne ret til at udbyde masteruddannelser.
Professionshøjskolerne mener ikke en kandidatuddannelse altid er den bedste løsning til at kompetenceløfte vores dimittender – det er bare det bedste alternativ, som lovgivningen er nu. Det afgørende for efteruddannelse er, at der er en sammenhæng mellem de konkrete, praktiske udfordringer, og de kompetencer, man opnår på uddannelsen. Det vil en masteruddannelse på professionshøjskolerne sikre, da en sådan både er forankret i det faglige miljø omkring grunduddannelsen og typisk læses parallelt med arbejde i profession.
På professionshøjskolerne vil udbudsretten til master samtidig bidrage til stærkere faglige miljøer, som udnytter den synergi, der er ved sammenhæng mellem relevant forskning, grunduddannelse og efter- og videreuddannelse. Lærere, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere etc. vil derfor få et mere sammenhængende uddannelsesforløb gennem arbejdslivet og som uddannede et relevant og praksisrettet kompetenceløft med et masterniveau.
Og vejen er banet for, at det kan lade sig gøre. Professionshøjskolernes formelle ret og pligt til at forske fra 2013 og den nye institutionsakkreditering åbner for at udvikle og udbyde masteruddannelser, som også har den fordel, at kompetenceudviklingen i højere grad vil ske i partnerskab med arbejdsmarkedet. Som for alle videregående uddannelser vil masteruddannelserne på professionshøjskolerne i øvrigt skulle vurderes enkeltvis af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser og godkendes enkeltvis af ministeren – så der kan ikke udbydes masteruddannelser, der ikke er behov for.
Med en masteruddannelse på professionshøjskolerne ved siden af en kandidatuddannelse på universiteterne vil regeringen derfor bedre kunne fastholde sit fokus på relevans og beskæftigelse i uddannelsessystemet på en måde, hvor studerende ikke skal være så bekymrede for, om deres uddannelse er en blindgyde uden mulighed for videreuddannelse.
Det skal afslutningsvis nævnes, at masteruddannelser udbudt af både professionshøjskoler og universiteter ikke er banebrydende nytænkning, men blot en naturlig opgave for videregående uddannelsesinstitutioner, som med succes allerede praktiseres i næsten alle europæiske lande.
