Rektorerne fra de danske professionshøjskoler besøger søsterinstitutioner i Oslo og inviterer til debat og erfaringsudveksling med repræsentanter fra den norske uddannelsessektor
Af David Erichsen
Første stop på professionshøjskolernes rektorers studietur til Norge var institutionsbesøg på Høgskolen i Oslo og Akershus, HiOA, hvor rektorerne mødtes med repræsentanter fra fakultetet for Læreruddannelse og internationale studier og fakultetet for teknologi, kunst og design. En interessant ting ved erfaringsudveksling med søster-højskolerne i Norge er, at de allerede omkring 2000 på mange fronter blev sidestillet med universiteterne, hvilket i Danmark kun med små skridt er sket med lovændringen i 2013, hvor professionshøjskolerne fik formel ret og pligt til at forske. De norske pendanter til de danske professionshøjskoler har altså snart 15 års erfaringer med for eksempel at forske og udbyde masteruddannelser parallelt med universiteterne.
”På de danske professionshøjskoler har vi ikke en kobling mellem læreruddannelse og internationale studier. Så det er i sig selv spændende at høre mere om denne faglige kobling. I lighed med Norge udbyder vi til gengæld både til det offentlige og private arbejdsmarked, hvorfor vi gerne vil høre om samspil med aftagere i det norske erhvervsliv og tilrettelæggelse af forskning og udviklings-aktiviteter på det område. Derudover er det interessant, at samarbejdet om at løse forsknings- og udviklingsopgaven mellem de norske professionshøjskoler og norske universiteter er ligeværdigt. I Norge skelner man for eksempel ikke mellem master og kandidat, og alle videregående uddannelsesinstitutioner kan få status at et universitet, hvis de blot opfylder kravene til det,” siger formand for Danske Professionshøjskoler Harald Mikkelsen.
Ressourcer og krav til kvalitet
En vigtig diskussion på de norske Høgskoler er fordelingen af ressourcer til forskning og til uddannelse, og at det ikke er et mål i sig selv at lave fremragende forskning. Man er enige i, at forskning på Høgskolerne kun har værdi, hvis den har relevans for professionerne og tilfører værdi til uddannelsen – modsat på universiteterne, hvor forskning er et mål i sig selv. Dertil kommer, at de norske høgskoler kun tildeles midler efter antal studerende, hvorfra de skal prioritere, hvor meget der skal bruges til forskning.
”Helt som i Danmark er det altid en vigtig diskussion, hvordan ressourcerne bruges bedst. De danske professionshøjskoler har samme krav som nordmændene til vores forskning, nemlig at den skal tilføre værdi til professionerne og uddannelserne, og aldrig må være et mål i sig selv. I modsætning til i Norge, har vi i Danmark øremærket penge til forskning og udvikling og får så gennem taxametersystemet midler til at uddanne vores studerende. Udfordringen er dog den samme, da det altid vil være til diskussion, hvor grænsen går mellem forskning og uddannelse – og i virkeligheden også hvad, der er hvad, da professionshøjskolernes praksisnære forskning meget gerne skal integreres i undervisningen og foregå i fælles faglige miljøer,” siger Harald Mikkelsen.
Norske fusioner på uddannelsesområdet
Efter besøget på de to fakulteter ved HiOA havde de danske rektorer inviteret repræsentanter fra den norske uddannelsessektor til en eftermiddag med debat og erfaringsudveksling. Fra Norge deltog seks rektorer fra Høgskoler, generalsekretæren og underdirektøren fra Universitets- og Høgskolerådet (som svarer til foreningen Danske Professionshøjskoler og foreningen Danske Universiteter) og to repræsentanter fra Kunnskapsdepartementet, som svarer til det danske Uddannelses- og Forskningsministerium.
Mens Høgskolerne i Norge har et forspring til Danmark i forhold til at være ligestillet med universiteterne, står de lige nu foran en strukturproces med mulige fusioner, som kan sammenlignes med den, de danske professionshøjskoler og de danske universiteter var i gennem for nogle år siden. På baggrund af norske og danske oplæg blev der drøftet, hvordan kvalitet i uddannelser skal bestemme strukturen og ikke omvendt, hvordan kvalitet på videregående uddannelser overhovedet defineres, et muligt samarbejde om dansk/nordiske videnmiljøer i små fag, hvordan man kan udvikle fælles internationale standarter for at omsætte forskning til undervisning og meget mere.
”Dagen med de norske kolleger var meget givende, da den norske sektor for videregående uddannelser på nogen områder har flere års erfaringer med opgaver, vi i Danmark står overfor lige nu. At det samme så også gør sig gældende den anden vej rundt i forhold til den kommende strukturproces i Norge gør det kun endnu mere relevant at mødes – og også fortsætte dialog og samarbejde fremadrettet, ” siger Harald Mikkelsen.
Styrket samarbejde med afsæt i læreruddannelsen
Forsamlingen drøftede da også konkret, hvordan Danmark og Norge kan udbygge det samarbejde, de to lande allerede har omkring læreruddannelsen. Fondet for dansk-norsk samarbejde har siden 1978 tilbudt kurser på 4-5 døgn til lærerstuderende med fokus på norsk sprog, kultur og skole- og samfundsforhold. Disse kurser og stipendier er centrale i det dansk-norske uddannelsessamarbejde og kulturudveksling, mener rektor på professionshøjskolen Metropol, Stefan Herman, som er medlem af Fondet til dansk-norsk samarbejde.
”Nordisk pædagogisk forskning er internationalt særegen og i rivende udvikling, og det er derfor oplagt, at den danske og norske læreruddannelse både har fokus på den nordiske og den internationale forskning. Det kan ske gennem et tættere samarbejde med nordiske forsknings- uddannelsesinstitutioner og de nordiske kursusgårde, og det kan fremmes gennem kurser i nabosprogsforståelse og andre emner relateret til vor kulturelle og historiske fællesarv, nutidige udfordringer samt uddannelsesmæssige og dannelsesmæssige idealer. Dette samarbejde bør vi udbygge med vore norske kolleger,” siger Stefan Herman
Mødet mellem de danske og norske rektorer og repræsentanter for uddannelsessektoren blev afholdt på Lysebu i Oslo, som er en af de norske kursusgårde, hvor danske lærerstuderende kan komme på udvekslings- og kursusforløb.
