5.521 afviste til professionsbacheloruddannelserne. Den samlede fremgang i søgningen til professionshøjskolernes uddannelser i 2014 på 12 procent afspejler sig ikke i en tilsvarende stigning i optaget, som er faldet med 1 pct. i forhold til 2013.
Af Marianne la Cour Sonne
Søgningen til professionshøjskolernes uddannelser steg med 12 procent ift. sidste år, – en stigning for sjette år i træk til professionshøjskolerne. Optaget til professionshøjskolernes uddannelser er faldet med 1 pct. i år ift. sidste år.
Der er flere forklaringer: Der er kommet 300 nye uddannelser på de sidste 5 år i Danmark. Jo større antal uddannelser, jo større spredning af ansøgerne med risiko for, at færre søger og kommer ind på de kendte, gamle uddannelser. Der er centrale dimensioneringer af flere af professionshøjskolernes store uddannelser. Det betyder, at professionshøjskolerne ikke må optage flere ansøgere, selvom søgningen stiger. Endelig er der et markant fald i optaget på læreruddannelsen.
Lærerstuderendes adgangsgivende karaktergennemsnit stiger
Knap 2500 studerende er optaget på læreruddannelsen, og Læreruddannelsen er dermed Danmarks tredje største videregående uddannelse.
Søgningen til læreruddannelsen faldt i år med 13 procent. Antallet af optagne er faldet med 14 pct. ift. sidste år. Faldet hænger sammen med, at kravene til at blive optaget på uddannesen er blevet skærpet ifm. den nye læreruddannelse. Man skal have 7 i gennemsnit for at blive optaget direkte, og alle med et karaktergennemsnit under 7 skal søge gennem kvote 2 og til samtale for at blive optaget på uddannelsen.
”Vi regner til gengæld med, at de studerende, som kommer ind, i højere grad har de nødvendige forudsætninger og motivation for at gennemføre uddannelsen”, siger Formand for Danske Professionshøjskolers Uddannelsespolitisk Udvalg, rektor Ulla Koch. ”I 2014 vil over 56 pct. af den nye årgang på læreruddannelsen have et gennemsnit på 7,0 eller derover. Til sammenligning var denne andel 47 pct. i 2013 og 35 pct. i 2012.”
Det adgangsgivende gennemsnit blandt alle optagne til læreruddannelsen er steget fra 6,2 i 2012 og 6,6 i 2013 til 6,9 i år. ”Det er en meget tilfredsstillende udvikling”, udtaler Talsmand for læreruddannelsen i Danske Professionshøjskoler, dekan Tove Hvid, UCC. ”På læreruddannelsen er der en direkte sammenhæng mellem lavt adgangsgivende karaktergennemsnit og frafald. I 2012 var frafaldsprocenten på læreruddannelsen 41 pct. Den skulle gerne falde med dette års optag. Så faldet i optaget behøver ikke at true forsyningsforpligtelsen til folkeskolen.
Vi kunne afvise færre
5.521 ansøgere til professionsbacheloruddannelserne er blevet afvist, hvilket er en stigning på 1.321 eller 31 pct. i forhold til 2013. Det er ikke godt for de afviste. Det er heller ikke godt for professionshøjskolerne. Danske Professionshøjskoler tror heller ikke, at det er godt for de erhverv- og professioner, som professionsbacheloruddannelserne retter sig mod, eller for det samlede danske arbejdsmarked.
Professionsbacheloruddannelsernes adelsmærke er beskæftigelsen. Dimensioneringen af de store professionsbacheloruddannelser sikrer en stabil høj beskæftigelse, og et sikkert forsyningsafkast af aftagernes investering i uddannelsesopgaven i form af praktikpladser. Beskæftigelse er et vigtigt parameter for en uddannelse. Studievalg København har spurgt knap 10.000 unge fra 3. g og 2. år på hf, hvad de vægter mest, når de tænker på deres fremtid. En tredjedel svarer, at de vægter jobsikkerhed efter endt uddannelse højt.
Udvalgsformand, rektor Ulla Koch påpeger dog: ”Udfordringen er samtidig at sikre, at den store viden og ekspertise, der findes i uddannelsesmiljøerne, ikke begrænses til et snævert anvendelsesfelt. En sygeplejerske behøver ikke at blive ansat og hele livet arbejde på et sygehus. En lærer kan gøre god fyldest i forlagsbranchen og en pædagog på Lego. Vi kan levere socialrådgivere til by- og boligsektoren, hvor de kan bidrage med god rådgivning om sociale miljøer, ligesom en fysioterapeut kan gøre lykke i møbelindustrien ”.
Vanetænkning i beskæftigelsen
Vanetækning om professionsbachelorers beskæftigelsesmuligheder er professionsbacheloruddannelserne udfordring. Det gælder både vanetænkning om professioner og erhverv, og vanetænkning om mobilitet og samspil mellem den offentlige og private sektor. Udvalgsformand, rektor Ulla Koch udtaler: ”Vi har brug for et arbejdsmarked – offentligt og privat – som tør tænke i nye baner og bringe nye profiler i anvendelse. Den offentlige sektor skal ikke have patent på de højtuddannede. Hvis der bliver åbnet op for siloerne og skabt mobilitet mellem de to sektorer, kan vi fremme innovation i den offentlige sektor og samtidig øge uddannelsesniveauet i den private.”
Uddannelsesvækst
Siden 2006 er optaget til de videregående uddannelser steget med 20.935 svarende til 48 pct. Mindst i professionshøjskolesektoren med 35 pct. Mest i erhvervsakademisektoren med 95 pct. I universitetssektoren er stigningen på 45 pct.
Stigningen i år på 1 pct. varsler en ændring. Færre vil søge til næste år. Antallet af unge i 19-20-års alderen topper nu. Samtidig vil antallet af uddannelsespladser blive færre. Regeringen ønsker fag og uddannelser lagt sammen og stiller skrappere krav til oprettelsen af nye uddannelser.
Udvalgsformand, rektor Ulla Koch udtaler: ”Danske Professionshøjskoler støtter regeringens forsøg på at skabe bedre sammenhæng mellem antallet af studiepladser og jobmulighederne efter uddannelsen. Men vi må heller ikke overbeskytte og overstyre de unge. Et curling-tilrettelagt uddannelsessystem hvor de studerende bevæger sig i fast dimensionerede uddannelsesbåse med indbyggede go, push og stop-signaler vil reflektere politikernes bekymring, men ikke nødvendigvis løse den. Professionshøjskolerne anbefaler større rummelighed og tillid. Der er brug for mangfoldighed, ikke mindst i uddannelsessystemet. Vi har brug alle typer studerende, som vil og kan noget med deres uddannelse.”
Rektor Ulla Koch, Formand for Danske Professionshøjskolers Uddannelsespolitisk Udvalg.
For yderligere kommentarer kontakt:
Ulla Koch, +45 7248 1050 / uwk@ucsj.dk
Danske Professionshøjskolers talsmænd for følgende uddannelser:
Pædagoguddannelsen, VIA, Direktør, Erik Hygum, 8755 3525 /eh@via.dk
Læreruddannelsen, UCC, dekan Tove Hvid, 4189 7483 / thp@ucc.dk
Sygeplejerskeuddannelsen, Metropol, dekan Randi Brinckmann, 7248 7730 / rawi@phmetropol.dk
Socialrådgiveruddannelsen, UCSyd, Uddannelsesdirektør, Karen Marie Madsen, 7266 2026, kmma@ucsyd.dk
Fysioterapeutuddannelsen, UCN, prorektor Kirsten Ravn Bundgaard, 7269 0311 / kib@ucn.dk
For faktuelle spørgsmål til talmaterialet:
Konsulent, Claus Peter Bjælke Hansen, 5126 0096 /ch@uc-dk.dk
For andre henvendelser:
Direktør, Marianne la Cour Sonne, 2483 0354, mc@uc-dk.dk
