Af Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler
SOCIAL MOBILITET – Det er vigtigt at bakke op om positiv mønsterbrydning, og som en væsentlig aktør i forhold til udvikling af den danske velfærd, skal professionshøjskolerne gøre, hvad vi kan på området. Derfor ser vi også frem til at drøfte uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens forslag om at forpligte de videregående uddannelser til at opsøge og fastholde unge mennesker, der på grund af social- og familiemæssig baggrund ikke overvejer en videregående uddannelse.
Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege, at en indsats på de videregående uddannelser ikke er det mest effektive sted at sætte ind i forhold til at bryde den sociale arv. Det er indsatsen i daginstitutioner og folkeskolen, som for alvor gør en forskel. Jo bedre en start på livet børn får – og her spiller daginstitutionerne en stor rolle i Danmark – jo bedre klarer børn sig i folkeskolen, og jo bedre børnene klarer sig i folkeskolen, jo bedre klarer de sig som unge mennesker for eksempel i gymnasiet, hvilket er en forudsætning for at kunne gennemføre en videregående uddannelse.
En bedre start på livet med bedre daginstitutioner, er derfor den effektive og langsigtede vej til for alvor at skabe mønsterbrydere, som kan gøre op med den sociale arv ved at vælge en videregående uddannelse. I det lys er det tankevækkende, at pædagoguddannelsen, som i øvrigt også er Danmarks største videregående uddannelse, er en af de uddannelser, som udløser et af de laveste taxametre og derfor har meget få penge at uddanne for sammenlignet med andre uddannelser.
Hvis vi for alvor skal lykkes med at skabe flere mønsterbrydere på de videregående uddannelser vil professionshøjskolerne derfor opfordre til, at der – udover de foreslåede forpligtigelser til de videregående uddannelser – også findes ekstra penge til at skabe bedre økonomiske vilkår for pædagoguddannelsen, så udfordringen med social mobilitet samtidig angribes mere grundlæggende og langsigtet med et løft af pædagogfaget.
Ekstra penge til et højere taxameter vil være en god kombination til den netop gennemførte modernisering af pædagoguddannelsen, som træder i kraft efter sommerferien, da flere midler helt enkelt vil give uddannelsen bedre betingelser til at uddanne fremtidens pædagoger.
Der går på landsplan omkring 17.000 studerende på pædagoguddannelsen. Nye penge til et løft af taxameteret på eksempelvis 5.000 kroner pr. årsværk, som er et løft på godt 10 procent, vil koste omkring 50 mio. kroner, og et løft til samme niveau som taxameteret på læreruddannelsen vil svare til en årlig udgift på omkring 100 mio. kr. Til sammenligning blev budgetoverskridelsen til dette års internationale Melodi Grand Prix på 70 mio. kroner, statens forbrug af konsulenter er på (mindst) 3.5 mia. kroner, og prisen på en enkelt kilometer dansk motorvej i åbent land er 100 mio. kroner.
