Et filosofikum 2.0 indført på alle videregående uddannelser er en spændende ide. Konkret vil den dog udfordre professionsuddannelserne, da andre uddannelsesaktiviteter i givet fald vil skulle prioriteres ned
Af Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler
En af Søren Pinds første gerninger som ny uddannelses- og forskningsminister var udmeldingen om genindførsel af et filosofikum på alle videregående uddannelser. Ikke som det gamle, der blev nedlagt på universiteterne i 1971, men et nyt opdateret filosofikum 2.0.
Forslaget er sympatisk, og Danske Professionshøjskoler vil gerne kvittere for, at ministeren inviterer til at tænke med på, hvordan det i givet fald vil kunne lade sig gøre. Det er en relevant diskussion, hvordan vi ruster fremtidens generationer til at reflektere, være kritiske og forholde sig til begreber som moral og etik. Det vil på den lange bane påvirke den måde, vi ønsker at vores samfund skal udvikle sig på i en positiv retning.
Det samfund vi taler om, er et samfund, hvor 35 procent af de kompetencer, som er relevante i dag, vil være forandret om blot fem år ifølge World Economic Forum, hvor Kraka og HK forudser at over 700.000 danske job er automatiserede om 20 år, og hvor verden som vi har kendt den de sidste mange årtier, er under forandring i forhold til alliancer, fjendebilleder, globalt samarbejde, krige og flygtningestrømme.
Den udvikling taler mere end nogensinde for, at vores unge mennesker udstyres med et indre kompas, der hviler på begreber, som er mere grundlæggende end de fagfaglige begreber, og de kan tage med sig i den måde en videregående uddannelse omsættes på – både som medborger og arbejdstager. Derfor er det efter min opfattelse forfejlet at gøre de studerendes dannelse lig med, at de skal have bedre kompetencer til umiddelbar anvendelse hos aftagerne i erhvervslivet og den offentlige sektor. Det nye filosofikum må sigte på, at de studerende vedblivende skal kunne mestre deres professionelle rolle såvel som rollen som samfundsborger. I en situation med hurtig erosion af fagkompetencer er netop det lange sigte afgørende.
Men, hvor sympatisk tanken om et moderne filosofikum end er, er den ikke uden udfordringer – især hvis det skal indføres på tværs af uddannelsessektoren.
Professionshøjskolerne uddanner en tredjedel af alle som tager en videregående uddannelse i Danmark. 80 procent af vores studerende uddanner sig til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver eller en af de mange andre professioner, hvor mødet med andre mennesker er udgangspunktet. Der hvor samfundet så at sige møder borgerne. 20 procent af vores studerende uddanner sig til job i private virksomheder som ingeniør, bygningskonstruktør, designer, journalist eller maskinmester. Uddannelserne er fordelt på en række forskellige uddannelsesområder.
Et nyt filosofikum 2.0 kan indrettes på mange måder. For professionshøjskolerne vil det meget konkret være en prioritet at få det til at passe ind på vores uddannelser, hvor de fleste allerede lider af ’voldsom fagtrængsel’. Det skyldes, at uddannelserne udover den teoretiske og faglige del indeholder meget praktik. Dertil kommer, at der på flere af vores uddannelser allerede er fag som faglig etik, og at der på læreruddannelsen eksempelvis undervises specifikt i kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab i faget klm. Beslutter man sig for at indføre et nyt obligatorisk filosofikum på professionsuddannelserne vil det derfor betyde, at vi vil skulle se på, hvad der så skal fjernes i stedet for på uddannelserne.
Vi tror på – i lighed med andre debattører i denne debatrunde – at tværfaglighed bliver en helt afgørende egenskab for fremtidens arbejdskraft, og det kræver en åbenhed, evne til refleksion og fælles fundament at se mulighederne i andres fagligheder og se, hvor der kan skabes fælles merværdi til gavn for samfundet. Optimal udnyttelse af tværfaglighed forudsætter dog en forudgående fordybelse i de enkelte fagligheder, og det kan med fordel afspejles i den måde et filosofikum udformes på.
En diplomingeniørstuderende på en professionshøjskole har eksempelvis mere til fælles i forhold til etik med en studerende til akademisk ingeniør end etik med for eksempelvis en pædagogstuderende. Derfor kan det give mening i højere grad at tænke et filosofikum for fagområder end for institutionstyper.
Hos professionshøjskolerne ser vi frem til det videre forløb med at styrke dannelsen på vores videregående uddannelser. Et forløb vi gerne bidrager til.
