Uddannelsesområdet fremhæves ofte som et sted, hvor koncentrationsiveren har haft frit spil. Det passer bare ikke, da professionsuddannelser i dag er til stede i hele landet endda med flere uddannelser end for 20 år siden
Af Stefan Hermann, Formand Danske Professionshøjskoler
Vi kan kun være enige i, at det er afgørende for sammenhæng og udvikling, at man kan uddanne sig i hele Danmark.
I forhold til videregående uddannelser og udflytningsdagsordenen er det derfor væsentligt at få slået et par ting fast. Blandt andet, at professionsuddannelserne allerede er til stede i hele landet, og at der i dag ikke er færre uddannelsesmuligheder uden for de store byer end for 20 år siden – men flere.
I dag findes professionshøjskolernes uddannelser i 35 byer, og ser man på den regionale dækning af uddannelser, er den faktisk bedre i dag end for både 10 og 20 år siden.
I dag kan man i lidt færre byer læse over dobbelt så mange uddannelser uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg. Og ser man på, hvor de studerende søger optagelse, er andelen af studerende uden for de fire største byer steget i samme periode.
Der er i dag 23 udbud af pædagoguddannelsen i Danmark mod 36 i 2008. Men de fleste udbud, der ikke findes længere, er samlinger i navnlig Storkøbenhavn og Aarhus. Læreruddannelserne uden for København og Aarhus er nogle steder blevet flyttet rundt, men alt i alt kan man blive lærer lige så mange steder i Danmark, som man kunne i 1999.
For sygeplejeuddannelsen har udviklingen været, at et udbudssted er lukket, et andet er oprettet. Socialrådgiveruddannelsen er et tredje eksempel, som må siges at være en regional succeshistorie. For ti år siden var uddannelsen forbeholdt seks byer. I dag findes socialrådgiveruddannelsen i tolv byer fordelt i hele Danmark.
Derudover oprettes der fra 2018 såkaldte uddannelsesstationer, og dermed kommer indtil videre læreruddannelsen også til Randers, Holstebro og Fredericia, og ingeniøruddannelsen til Viborg.
Kvalitet kræver studerende og stærke faglige miljøer
En anden ting, det er væsentligt at få slået fast i forhold til at kunne udbyde en uddannelse et nyt sted i landet, er, at forudsætningerne for kvaliteten skal være i orden. Det betyder, at der skal være et stærkt fagligt miljø i regionen – for eksempel at uddannelsen til sygeplejerske placeres i rimelig nærhed til et sygehus eller ingeniøruddannelsen tæt på virksomheder.
Derudover skal der være et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag at rekruttere studerende fra. Da pædagoguddannelsen for eksempel lukkede på Dannerseminariet i Nordsjælland i 2008, var der elleve studerende tilbage.
Det er svært at sikre den nødvendige kvalitet med så få studerende. Et andet eksempel er læreruddannelsen i Skårup på Sydfyn, der i 2010 før skærpede optagelseskrav i 2013 havde 53 studerende og blev flyttet til Odense for at sikre den nødvendige kvalitet i uddannelsen.
Besparelser den største trussel mod klog spredning
Den sidste ting, der er væsentligt at få slået fast, er, at den største trussel mod en klog spredning af uddannelser ikke er centralisering af institutioner, men besparelser. Knap 1,9 milliarder kroner løber det op i for professionsuddannelserne i perioden 2016-2021.
Uanset hvor sympatisk tanken er om et Danmark i bedre balance, giver yderligere udflytning af professionsuddannelser kun mening, hvis politikerne dropper omprioriteringsbidraget og satser på kvalitetsudvikling.
Manglende politisk investeringslyst er den største trussel mod flere regionale uddannelsesudbud og et sammenhængende Danmark.
1) Antallet er byer er opgjort med udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse over byer i Danmark. I optællingen indgår kun byer, hvor der bliver udbudt grunduddannelser. Kilde: Danmarks Statistik (2017), Tabel BY1, tilgået 25. september 2017
Studerende i store byer og alle andre byer
Nedenstående tabel viser antallet af optagne (optalt 1. oktober og 1. marts) i hhv. de fire store byer og alle andre byer inden for sektoren.
Studieår | 2008- 2009 |
2009- 2010 |
2010- 2011 |
2011- 2012 |
2012- 2013 |
2013- 2014 |
2014- 2015 |
2015- 2016 |
2016- 2017 |
Antal optagne i Odense, Aalborg, Aarhus og København |
8.994 | 11.348 | 12.208 | 12.783 | 13.472 | 13.368 | 13.750 | 14.023 | 14.403 |
Antal optagne uden for Odense, Aalborg, Aarhus og København |
5.074 | 7.209 | 8.296 | 8.810 | 9.836 | 9.811 | 9.684 | 9.979 | 10.111 |
Indeks | 2008- 2009 |
2009- 2010 |
2010- 2011 |
2011- 2012 |
2012- 2013 |
2013- 2014 |
2014- 2015 |
2015- 2016 |
2016- 2017 |
Odense, Aalborg, Aarhus og København | 100 | 126 | 136 | 142 | 150 | 149 | 153 | 156 | 160 |
Uden for Odense, Aalborg, Aarhus og København | 100 | 142 | 164 | 174 | 194 | 193 | 191 | 197 | 199 |
Andel af optag uden for de fire store byer | 36 % | 39 % | 40 % | 41 % | 42 % | 42 % | 41 % | 42 % | 41 % |
Kilde: Institutionernes egne indberetninger til Uddannelses- og Forskningsministeriet og egne beregninger