1. marts 2018 tiltræder Peter Starup stillingen som ny kommunikationschef i Danske Professionshøjskoler. Peter Starup kommer fra en stilling som teamleder i Kommunikation og Presse i Danmarks Apotekerforening.
Peter Starup har tidligere været nyhedsvært, debatvært og reporter på DR P4, pressechef for to københavnske borgmestre og de seneste syv år har han været leder af strategisk kommunikation og pressehåndtering i interesseorganisationen Danmarks Apotekerforening.
Peter kommer således til Danske Professionshøjskoler med en solid erfaring i krydsfeltet mellem presse, kommunikation og interessevaretagelse.