Teknologipagten skal begynde med børnene

Regeringen lancerede forleden Teknologipagten på Experimentarium i København – en satsning, der skal bringe Danmark i en digital og teknologisk fører­position.

Experimentarium er et godt valg: En avanceret legeplads, som er kendt for at tænde nysgerrigheden for naturvidenskab og teknologi i børnene. Det er netop hos børnene, at arbejdet begynder, hvis satsningen på at sikre medarbejdere og borgere med et stærkt, skabende og kritisk greb om digitale og teknologiske kompetencer skal lykkes.

Derfor ser vi det også som en afgørende forudsætning, at folkeskolen og ikke mindst læreruddannelsen bliver en central del af løsningen på ambitionerne med teknologipagten. Godt nok er der tidligere investeret i teknologi og digitalisering i folkeskolen, men meget tyder på, at det generelt set ikke har haft de forventede positive effekter, viser flere evalueringer. En del af årsagen er formentlig, at vi ikke er begyndt med lærerne, selv om det kan forekomme indlysende.

Hvis vi vil noget, som rækker ud til alle børn i folkeskolen, må vi begynde ved kildens udspring. Læreruddannelsen er der, hvor det hele begynder. Så lad os begynde der. Vi skal sørge for, at forudsætningerne er på plads hos dem, som skal skabe den første interesse og stimulere nysgerrigheden hos børnene.

Vores ambition er klar: Vi foreslår en markant national teknologisatsning målrettet læreruddannelsen. Det er en af de ti ambitioner for læreruddannelsen, som landets professionshøjskoler lancerede for nylig, og det er en ambition, vi skal være mange om at løfte.

De fire ministre bag pagten rammer på mange måder hovedet på sømmet med Teknologipagten. Tidligere uddannelses- og forsknings­minister Søren Pind (V) beskrev regeringens ambition med ordene »vi skal mestre teknologien, så vi kan forme fremtiden og få mest muligt ud af de muligheder, teknologien giver os«.

Det er ikke nok, at vi som samfund formår at følge med udviklingen i ukritisk tilpasning, ej heller bremse den fordomsfuldt med korslagte arme. Vi skal være definerende for udviklingen, være myndige medskabere frem for passive objekter. Vi skal uddanne til evnen til at blive ved med at tage nye teknologier ind, og vi skal uddanne til en dybere forståelse for potentialer og fald­gruber i ny teknologi.

Det er gavnligt, at regeringen tænker ambitiøst og tør sige det højt, og det er en udfordring, som kræver mere end almindeligt aktivt medspil, hvis vi som samfund skal løfte ambitionen. Regeringens ambition kræver mere end vores evne til at proppe viden ind i hovederne på vores unge. Vores ærinde er at fremme muligheden for, at ambitionen omsætter sig i de kommende generationer, som vil sætte sit præg på ambitionerne og vores forhold til teknologi. Hvis borgere og medarbejdere skal være domineret af en umiddelbar forståelse og interesse for teknologi, skal lærer­uddannelsen bidrage til at så et frø, som ligger så dybt, at det har en blivende virkning. Det kan vi kun, hvis lærerne og eleverne er de centrale aktører.

Den fælles indgang til nye generationer er folkeskolen. Derfor er læreruddannelsen et af de vigtigste steder at investere, når Teknologipagten skal løftes fra talepapiret og ud i virkeligheden. Børnenes lyst og evner er fundamentet for regeringens ambitioner, uanset hvilken vej børnene bevæger sig i deres arbejdsliv og deres liv som borgere og mennesker. Allerede nu skal medarbejdere i stadigt flere fag, erhverv og professioner kunne håndtere teknologiske løsninger og udfordringer, og det behov vil kun brede sig i de generationer, som lige nu først er i gang med at knække læsekoden.

Vi vil gerne tage første skridt. Derfor inviterer vi regeringen til at komme ud og møde vores virkelighed, og vi inviterer regeringen til et mere formaliseret sam­arbejde om, hvordan vi styrker lærer­uddannelsen.

Allerede i dag skaber læreruddannelserne grundlag for god teknologiforståelse. Det hænger især sammen med et grund­læggende træk ved professionshøjskolerne: Den tætte kobling til den virkelighed, som uddannelserne uddanner til. Uddannelserne til for eksempel at blive lærer er præget af en vekselvirkning mellem praktik og under­visning, og undervisningen på professionshøjskolerne er koblet op på virkeligheden i samarbejde med folkeskolerne.

De styrker skal vi udvikle. Danmark har som nation kun minimale chancer for at høste sine teknologiske ambitioner, hvis vi går i en bue uden om folkeskolen og læreruddannelsen. Et nyt spring fremad må derfor lægge afgørende vægt på at lykkes med teknologiske og digitale indsatser i folkeskolen via ikke mindst læreruddannelsen.