Områder som frafald, udviklingen uden for de store byer og optag på professionshøjskolerne bevæger sig i en positiv retning, selv om indtrykket af sommerens debatter har været noget andet. Vi bringer en guide til de mest almindelige misforståelser.
Frafaldet på læreruddannelsen er ikke på 40 procent, optaget på læreruddannelsen er stigende set over den periode, professionshøjskolerne har eksisteret, og der er generelt flere, ikke færre, der studerer uden for byerne. Men du er lovligt undskyldt, hvis du er blevet ledt ud på disse vildspor om uddannelsesområdet hen over sommeren. Misforståelserne er mange, og det er der god grund til at rette op på.
”Læreruddannelsen og uddannelsesområdet i det hele taget er alt for vigtigt til, at vi debatterer på et fejlagtigt grundlag. Det handler ikke om at få ret, det handler om at finde de rette løsninger, og det kan vi kun, hvis vi taler ud fra den samme og opdaterede viden”, siger Camilla Wang, rektor på Professionshøjskolen Absalon og ansvarlig for Danske Professionshøjskolers indsats ”Fremtidens læreruddannelse”.
Frafaldet på læreruddannelsen i positiv udvikling
Frafaldet på læreruddannelsen er ikke uden grund jævnligt til debat, og lad os begynde med at få proportionerne på plads. Frafaldet på første år for læreruddannelsen er to procentpoint højere end gennemsnittet for professionsbachelorer, og det er under gennemsnittet for både universitetsuddannelserne, erhvervsakademiuddannelserne og de videregående uddannelser generelt.
Tallet 40 procents frafald har været brugt i debatten i sommerens løb, men det er for højt sat. Af de studerende, der startede på læreruddannelsen i 2011, har 33,5 procent afbrudt deres uddannelse seks år efter studiestart. Det tal har i mange år ligget stabilt omkring 33-34 procent, viser oplysninger fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
En vigtig nuance i den debat er desuden, at ikke al frafald er negativt. Hvis den studerende opdager, at lærerfaget ikke er den rette vej, så er det bedre at finde det rigtige spor. Det gælder i øvrigt også alle dem, der tilvælger læreruddannelsen efter at have afprøvet andre muligheder.
1.000 flere studerende på læreruddannelsen
Den korte version om optaget på læreruddannelsen er, at set over tid, siden professionshøjskolerne blev oprettet, er optaget steget. Men også her kan det være svært at navigere, for tallene de seneste år ligner en tur i rutsjebanen i det omrejsende tivoli. Både lærerkonflikt, arbejdstidsregler og øgede optagelseskrav på den nye læreruddannelse i 2013 gav nogle dyk, som var forventelige, men som ikke desto mindre var udtryk for en negativ udvikling. Det har både professionshøjskolerne og mange andre aktører omkring folkeskolen arbejdet på at rette op på, og indsatsen har båret frugt.
Når der opstår forvirring om tallene, skyldes det bl.a., at man kun ser på tallene for kvote 1 og 2, altså de studiepladser, de studerende tilbydes ultimo juli. Nettoefteroptaget på læreruddannelsen er noget af det, der har betydning for det samlede tal, men som ofte bliver glemt. Det indeholder både studerende, der takker nej til den tilbudte plads og studerende, som søger optag på ledige pladser.
Et kuriosum i den forbindelse er, at de tilbudte studiepladser i 2008, hvor professionshøjskolerne så dagens lys, er det samme som i 2018. Alligevel er det faktiske optag steget med 1.000 studerende. Det skyldes netop, at efteroptaget har været stigende de seneste ti år til et niveau, hvor en fjerdedel af de studerende optages på efteroptag. Det er derfor problematisk alene at fokusere på de tilbudte studiepladser i juli måned.
Det korrekte tal er, at der i 2008 blev optaget godt 2.500 studerende, mens der i 2017 blev optaget godt 3.500 studerende.
Alligevel understreger Camilla Wang, at der både er plads til og behov for flere gode studerende på læreruddannelsen.
”Der er mangel på lærere, og vi har stadig plads til flere studerende. Så selv om udviklingen er positiv, fortsætter vi indsatsen for at tiltrække flere motiverede og dygtige 1. prioritetsansøgere”, siger hun.
Flere studerende og uddannelser uden for de store byer
Antallet af studerende uden for de store byer er med god grund også jævnligt centrum for debatten. Vi ved, at studerende uden for byerne ofte finder arbejde og bliver boende i det område, hvor de studerer. Studiepladserne uden for byerne er altså en vigtig brik i indsatsen for at sikre kvalificeret arbejdskraft til lokale skoler, plejehjem og alskens andre arbejdspladser. Derfor er det også ærgerligt, at der er opstået et billede af, at der sker en centralisering på uddannelsesområdet. Det er misvisende.
Der er flere måder at måle udviklingen på: Optag af studerende, antallet af studiepladser og antallet af uddannelser. Men uanset hvordan man kigger på udviklingen uden for de store byer, så er det kun gået fremad på professionshøjskolernes områder. Antallet af uddannelsesbyer er steget, antallet af studerende er steget og antallet af uddannelser er steget. Vi har samlet de relevante tal om udviklingen på professionshøjskolernes uddannelser uden for de store byer her.
Derudover har vi under fakta på www.danskeprofessionshøjskoler.dk samlet viden om andre dele af professionshøjskolerne, herunder læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og vores videnregnskab.
