DEBAT: Læreruddannelsen klæder ikke de nyuddannede ordentligt på til at håndtere konflikter i klasseværelset og relationen til forældrene. Det skal der rettes op på, når der i 2019 skal laves ændringer i uddannelsen, skriver KL og Danske Professionshøjskoler.
Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KLs Børne- og Undervisningsudvalg og Camilla Wang, næstformand, Danske Professionshøjskoler
I folkeskolen dannes og uddannes vores børn og unge. Her møder de fællesskaber og venskaber, faglighed og færdigheder. Det er en af de fornemmeste opgaver i vores samfund at sikre, at vores børn og unge kommer godt på vej i livet.
Derfor er det også helt centralt, at de voksne, der står med denne store opgave i hverdagen, er klædt godt på til opgaven. Vi har i dag en god læreruddannelse, men der er behov for, uddannelsen kobles tættere til virkeligheden i folkeskolen.
Som dem, der uddanner lærerne, og som skoleejere ved vi, hvor det gør ondt, og vi kan selv levere noget af løsningen – men ikke hele løsningen.
I dag er virkeligheden, at lærerne ikke altid får mulighed for at gøre det, de er bedst til – at undervise i deres fag – fordi de kæmper med en række andre faktorer rundt om undervisningen, som de ikke er rustet godt nok til.
Det er for eksempel konflikthåndtering, klasserumsledelse og relationen til forældrene. Det er kompetencer, som kommer med erfaring, men det er vigtigt, at afsættet bliver stærkere, så vi ikke oplever, at de nyuddannede knækker halsen og forlader folkeskolen på den baggrund.
Hverdagen i folkeskolen er nemlig meget mere end de fag, læreren har specialiseret sig i på læreruddannelsen, og evnen til at videreformidle denne viden.
Fagfaglige kompetencer kan ikke stå alene
Netop de elementer pegede den tredje delevaluering af læreruddannelsen også på, da den for nyligt blev offentliggjort. Konklusionen er klar: Vi skal blive bedre til at ruste lærerne til den komplekse virkelighed, som ligger rundt om selve undervisningen.
Det er en viden, som vi skal tage alvorligt og sætte højt på dagsordenen, når vi i det nye år skal drøfte behovet for ændringer på uddannelsen.
Vi skal ikke give køb på lærernes fagfaglighed. Viden om de enkelte fag og evnen til give den viden videre til børnene er stadig forudsætningen for en god folkeskole. De fagfaglige kompetencer kan bare ikke stå alene.
Forudsætningen for, at al den vigtige viden bevæger sig fra lærerens verden og videre ud til elevernes bevidsthed og skaber kompetente elever, er dels evnen til at formidle, dels evnen til at håndtere alle de elementer, som kan dræne undervisningen for indhold. Og i dagens folkeskole er det den sidste del, som læreruddannelsen ikke klæder lærerne godt nok på til.
Læreren skal være en autoritet
Og derfor er det også dét spor, vi skal fortsætte ad, og den vej, som vi håber, at ekspertgruppen bag evaluering af læreruddannelsen vil se.
Vi skal styrke den del af uddannelsen, som klæder læreren på til at blive en stærk personlig og professionel autoritet. Den studerende skal i løbet af sin uddannelse stifte bekendtskab med for eksempel teamsamarbejde, konflikthåndtering og forældresamtaler i praksis.
Det kan gøres på uddannelsen, i praktikken og ikke mindst i det, vi kalder det tredje læringsrum.
Sidstnævnte er der, hvor skolen og læreruddannelsen blandt andet styrker deres samarbejde uden for praktikken og dermed kobler undervisningen på læreruddannelsen med skolernes praksis, så de lærerstuderende kommer tættere på hverdagen i folkeskolen.
Vi skal med andre ord bringe uddannelsen langt tættere på virkeligheden i skolen, end den er i dag. Vi skal ikke gøre uddannelsen mere akademisk og teoretisk. Vi skal derimod justere i det eksisterende, så lærerne bliver toptunet til at møde eleverne og forældrene i klasselokalet.
Virkelighed fra dag 1
Der er et helt naturligt konstant og kritisk fokus på læreruddannelsen, og i 2019 vil der formentlig ske ændringer af uddannelsen. Opfordringen herfra skal derfor lyde, at vi skal tænke os rigtig godt om, når vi ser den endelige evaluering og anbefalingerne fra ekspertgruppen, inden vi tyr til ændringer.
Det er brug for tæt dialog på tværs af bordet, om hvordan uddannelsen skal se ud. Det handler først og fremmest om børnene og deres fremtid. Skolen skal sikre, at de kommer godt på vej. Det kræver lærere, som kan stå i den virkelighed, der møder dem fra dag et.
