Lad 2019 bliver børnenes år. Lad Danmark blive det land, resten af verden kigger imod, når de skal vide, hvordan man indretter et samfund, der gør noget for alle børn, skriver Forældrenes Landsforening FOLA og Danske Professionshøjskoler i Jyllands-Posten.
Af Louise Gjervig Lehn, formand, Forældrenes Landsforening FOLA, og Stefan Hermann, formand, Danske Professionshøjskoler
2018 har på flere måder bragt børnene i fokus: Den nuværende regering har rettet skarpt blik på de første 1.000 dage af børnenes liv med et finanslovsbudgetteret program, der i særlig grad skal gøre en indsats for børn fra sårbare familier. En lang række organisationer, borgmestre, fagfolk og lignende er gået sammen om et småbørnsløfte, der skal samle stærke kræfter og at sikre alle børn den samme chance for at trives, lære og udvikle sig. Og så har 2018 budt på en statsministerkandidat, der vil være børnenes statsminister. Intet mindre. Samtidig er protesterne mod børnefattigdom i Danmark taget til.
De helt små børn er måske på vej til at blive hot stuff: ikke alene i de små hjem som ønskebørn, men i vores fælles offentlighed. Det kan der være flere grunde til.
- Politisk er der stemmer i de små poder: I Danmark er der mange forældre, der først og fremmest er optaget af, at deres børn har det godt, trives og er glade. Og om lidt skal også de ned i stemmeboksen og sætte kryds.
- Økonomisk er der snusfornuft i at fokusere på de små: Både for børn fra sårbare og fra velfungerende familier gælder det, at investeringer i de tidlige år betaler sig. Jo før, der investeres, jo større er effekten – og jo mindre er de senere omkostninger. Det har den amerikanske økonom og nobelprismodtager James Heckman sandsynliggjort; om end det ikke indebærer, at man af den grund skal tænke børnene som investeringsobjekter og dagtilbud som en træningslejr i konkurrencestaten.
- Og så giver det ikke mindst mening menneskeligt at prioritere småfolket: Vi ved, at de første leveår er afgørende for barnets senere levevej og tilværelse som sådan. Derfor har det afgørende betydning, hvad vi gør for og omkring vores børn: fra tiden i maven over de første skridt og til de er klar til den første skoledag. Fremtiden ligger i de små.
Selvom spotlyset efterhånden er stillet ind på de 0-6-årige, er der dog stadig langt fra skåltaler til handlinger, der reelt sætter børnene på toppen af dagsordenen. Der virker stadig ikke til at være rift om børneordførerposterne, selvom det i en kombination med en økonomisk ordførerpost potentielt kunne være nøglen til en bedre fremtid. Og selvom grundstenene lægges i de spæde år, går bølgerne kun rigtig højt, når folkeskolen er til diskussion. Men livet begynder længe før skolestart. Det ved vi. Derfor bør vi også i endnu højere grad fokusere på de tidligere år, hvis vi skal skabe mærkbare og positive forbedringer for børnene. Vores vision som forældre og uddannelsessteder for jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger, socialrådgivere og lærere er derfor enkel, men også ambitiøs: Lad os udnytte momentum. Holde politikerne fast på agendaen og styrke den offentlige samtale om de små børns liv og vilkår. Og udvikle politiske initiativer, der gør noget ved sagen. Ikke som en løsning i sig selv, men fulgt op af partnerskaber mellem de aktører, der dagligt gør en forskel for børnene. Lad os gøre 2019 til børnenes år.
Her er tre forslag til, hvordan vi kommer ud af 2019 som det land i verden, der er mest ambitiøs på børneområdet:
1.Dygtige fagfolk:
Antallet af pædagoger i vores daginstitutioner er et oplagt sted at begynde. Normeringer betyder noget. Det er veldokumenteret til hudløshed. Det er åbenlyst – og det har naturligvis fyldt det meste af diskussionen om 0-6 årsområdet. Men normeringer løser ikke alt. De voksne skal også være dygtige fagfolk. Vi ved, at højkvalitetsbørnehaver ruster børn bedre til livet. Og vi ved, at højkvalitetsbørnehaver består af et personale med pædagogisk indsigt i børnenes udvikling og liv. Pædagoger og professionelle der ved, hvornår og hvordan man sætter ting i gang, hvad næste skridt er, og hvornår man som voksen skal holde igen. Derfor er det afgørende, at vi politisk, nationalt og lokalt prioriterer netop dem og deres stærke faglighed.
I et kommende regeringsgrundlag, hvor vores børn skal højere på dagsordenen, bør det derfor være en ambition at have dygtige fagfolk omkring børnene. Det gør vi ved at fremme en betydelig andel faguddannet personale i vores institutioner. Det gør vi ved at udvikle og styrke pædagoguddannelsen, så vi kan uddanne endnu dygtigere pædagoger. Og det gør vi ved at insistere på, at vores pædagoger og pædagogiske personale altid udvikles og dygtiggøres vidensmæssigt i takt med, at vi bliver klogere, gør os nye erfaringer og finder nye indsigter i forskningen. Pædagoger skal i højere grad opdateres med viden løbende.
2.Børneviden i verdensklasse: Et stærkt 0-6 årsområde kræver bedre, mere robust og relevant viden. Vi bør – som et af de lande, der i dag internationalt kigges på, når det kommer til børneområdet – sætte tårnhøje ambitioner om at være en førende nation på forskning og udvikling i alle henseender af 0-6 årsområdet. Det er en forudsætning, hvis vi skal styrke området, og hvis vores fagfolk, hvad end det er jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger eller socialrådgivere, skal udvikle en praksis og samvirke som dygtige professionelle omkring børnene.
Vi skal vide, hvad god kvalitet er i en vuggestue. Vi skal vide, hvordan forældre og fagpersonale spiller bedst sammen. Vi skal vide, hvordan børn udvikles. Og så skal den viden bringes i spil på både grøn stue, fødegang og i hjemmesamtaler. Også selv om det aldrig bliver en eksakt ingeniøragtig viden.
I et kommende regeringsgrundlag bør det skrives ind, at vi som land vil have en forskningsstrategi for viden, der vedrører vores børn og de institutioner og fagfolk, de møder. Vi skal være det land, verden kigger i retning af, når de ikke alene vil kende vores velfærdstilbud og deres fælles finansiering over skatten, men også når de vil se, hvor seriøst, professionelt og livgivende man kan arbejde med de helt små børn.
3.Forældrene i spil: Det absolut mest centrale i et barns liv er forældrene. Derfor bør de spille en langt større og mere aktiv rolle i udformningen af et stærkt 0-6-årsområde. Vi skal væk fra, at kontaktfladerne bliver færre mellem forældre og professionelle til, at de gøres stærkere og tættere. Forældrene skal i højere grad sikres en tryg graviditet og fødsel – og omvendt skal fagfolkene kunne guide og støtte særligt dem, der har svært ved det. Forældrene skal ikke kun være en del af børnenes hverdag ved aflevering og hentning – eller gennem en forældreapp. De skal inddrages – og pædagogerne skal kunne håndtere og guide, når det er svært.
Den politiske opmærksomhed omkring vores børn er på vej op. Men der er brug for en bevægelse, der kan støtte og udvikle opmærksomheden, så den kan blive til handling og konkret engagement. I 2019 får vi en ny regering, der uanset profil og sammensætning kan gøre alvor af den enkle, men vigtige logik: Når de første leveår er afgørende, påbyder det os, at vi gør alt, hvad vi kan for at styrke indsatsen. Lad 2019 bliver børnenes år. Lad Danmark blive det land, resten af verden kigger imod, når de skal vide, hvordan man indretter et samfund, der gør noget for alle børn.
