Ny politisk aftale vil flytte uddannelser ud i landet. Danske Professionshøjskoler advarer dog politikerne mod at tro, at aftalen vil løse de massive rekrutteringsudfordringer, som truer fx uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver – også i de store byer.
(Tal for optag på universitetet fra stx er opdateret den 10. februar 2022)
I dag har landets professionshøjskoler, universiteter og erhvervsakademier deadline for at indsende deres planer for, hvordan de vil leve op til den politiske aftale ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’.
Danske Professionshøjskoler deler selvsagt partiernes ønske om, at der skal være gode uddannelsesmuligheder for unge og voksne i alle dele af Danmark.
– Professionshøjskolerne tilbyder allerede i dag uddannelser i hele landet fra Nykøbing Falster til Hjørring. Det er en del af vores DNA og professionshøjskolerne har faktisk ikke centraliseret de senere år. Tværtimod har vi skabt 12 flere udbud af lærer-, pædagog-, sygeplejersker- og socialrådgiveruddannelsen uden for de fire store byer ligesom andelen, der optages her, er steget, siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler.
Han gør opmærksom på, at der også er udfordringer forbundet med at rykke uddannelsespladser ud af byerne, da aftalen flere steder risikerer at spænde ben for den samlede rekruttering til en række velfærdsuddannelser som fx pædagog, lærer, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne.
– Særligt i de store byer er det en udfordring, at der skal flyttes uddannelsespladser, selvom der mangler arbejdskraft – her tænker jeg især på regioner og kommuner, som skriger på flere sygeplejersker og pædagoger, siger Stefan Hermann.
National rekrutteringsplan skal imødegå faldende ungdomsårgange og øget tilstrømning til universiteterne
Han advarer politikerne mod at tro, at aftalen ´Flere uddannelser i hele Danmark´ løser rekrutteringsudfordringerne.
Der er særligt to overordnede tendenser, som bekymrer Stefan Hermann. For det første de faldende ungdomsårgange, som betyder, at der i 2030 vil være 9 pct. færre 17-årige end i dag. For det andet, at antallet af universitetsstuderende med stx-baggrund de seneste 25 år er steget med 76 pct. Dobbelt så stor stigning sammenlignet med optaget til pædagog-. lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne.
– Rekrutteringsudfordringerne til professionsuddannelserne vil kun vokse, medmindre vi får en national rekrutteringsplan, som bl.a. tager fat om både udsigten til færre unge samt de seneste mange års stødt stigende søgning mod universiteterne. Det har vi kaldt på længe, men vi savner handling og initiativ, siger Stefan Hermann.
Han peger på, at den reduktion af universiteternes uddannelser i de store byer, som er indeholdt i ´Flere uddannelser i hele Danmark´ indebærer et potentiale for, at flere unge søger mod professionsuddannelserne til fx lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Uddannelser til professioner, hvor der i dag er stor mangel på arbejdskraft.
En nylig rapport fra Tænketanken DEA peger i den forbindelse på, at blandt de 1.400 universitetsstuderende i de store byer, som også har søgt en uddannelse uden for de store byer, har 44 pct. søgt en professionsbacheloruddannelse. Reduktion af uddannelsespladser på universiteterne kan således helt logisk betyde, at flere bliver optaget på en professionsbacheloruddannelse og dermed være med til at afhjælpe rekrutteringsudfordringer til sundhedsområdet, skole- og dagtilbud mv. Det hjælper dog ikke på behovene for flere velfærdsuddannede i de store byer, hvor der nu skal udflyttes eller sættes loft på optaget på uddannelserne til de velfærdsprofessioner, der mangler arbejdskraft i netop de store byer.
Savner finansiering
´Flere og bedre uddannelser i hele Danmark´ rammer økonomisk set professionshøjskolerne meget forskelligt. Professionshøjskolerne med decentrale udbud tilføres flere midler, mens andre professionshøjskoler med mange studerende i de store byer vil opleve en relativ stor bevillingsnedgang, hvilket vil få konsekvenser for kvaliteten.
– Det er beklageligt, at aftalepartierne ikke fandt ny finansiering til en så stor ændring i uddannelseslandskabet, men i vidt omfang finansierer aftalen inden for den videregående uddannelsessektors egen ramme. Det rammer skævt i sektoren og kan mange steder betyde en nedgang i kvaliteten.
