Fakta om læreruddannelsen

Debatten om læreruddannelsen snubler ofte i misforståelser og fejl. Find facitlisten her.

Læreruddannelsen ligger 18 steder i Danmark, og optaget på uddannelsen er de seneste år steget fra 2.936 i 2013 til 3.287 i 2019. På siderne her er fakta om uddannelsen samlet emnevis, hvor du blandt meget andet kan læse om optaget på uddannelsen, de studerendes baggrund, optag i og uden for de store byer og effekten af optagelsessamtaler på uddannelsen.

Professionshøjskolerne har de seneste år arbejdet med en række indsatser på læreruddannelsen ud fra “Handleplan til en bedre læreruddannelse – 10 ambitioner”. Handleplanen beskriver de væsentligste udfordringer på læreruddannelsen og anviser løsningsmuligheder på udfordringerne. En stor del af disse forslag er enten gennemført eller sat i værk. Læs handleplanen her.

Se også rapporten ‘Læreruddannelsen i globalt perspektiv’ og vores faktasider for yderligere viden og baggrund om professionshøjskolerne og vores øvrige uddannelser. 

Med ca. 11.500 studerende er læreruddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser. Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 4 år. Der er tre praktikperioder, der tilsammen varer ca. et semester (30 ECTS-point).

Lærere uddannes i hele Danmark på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan læreruddannelsen læses 18 steder i landet.

 

Læreruddannelsen er en af Danmarks mest søgte uddannelser. Ved søgningen i 2020 havde 3.048 ansøgere læreruddannelsen som deres 1. prioritet, jf. figur 1.  

 

I 2020 havde 2.508 kvalificerede ansøgere læreruddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 2. Det er en stigning på 6 pct. sammenlignet med 2019, hvor 2.373 kvalificerede ansøgere havde læreruddannelsen som 1. prioritet.

Læreruddannelsen har reguleret optag, hvis formål er en fordeling af ansøgerne til læreruddannelserne på de forskellige udbudssteder og ikke at lægge et samlet loft over antallet af studerende, som kan optages på uddannelsen. Det regulerede optag fastsættes efter indstilling fra Danske Professionshøjskoler.

 

 

I 2019 havde halvdelen (50 pct.) af de studerende, der startede på læreruddannelsen, et karaktergennemsnit på 7,0 eller højere. Til sammenligning var andelen med 7,0 eller derover i 2012 på 31 pct., svarende til en stigning på 63 pct. siden indførslen af karakterkrav og optagelsessamtaler, jf. figur3.

Andelen af studiestartere med et karaktergennemsnit på over 9,0 er steget med 97 pct. siden 2012.

 

 

 

I EVA’s rapport Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen fra 2017 konkluderes det, at siden indførelsen af optagelsessamtaler på læreruddannelsen i 2013 er frafaldet for studerende med karaktergennemsnit under 5,0 og over 10,0 reduceret væsentligt.

Studerende med karaktergennemsnit under 5,0 og over 10,0 havde tidligere det højeste frafald på første år af læreruddannelsen. Et højt frafald i disse grupper kan være en udfordring for diversitet og faglighed på læreruddannelsen. Fra 2013-2015 havde studerende med over 10,0 i snit det laveste frafald på læreruddannelsen1.

Når frafaldet, fra før optagelsessamtalerne blev indført, sammenlignes med frafaldet for studerende efter indførelsen af optagelsessamtalerne;

”… tegner der sig et konsistent billede af, at indførelsen af optagelsessamtalerne har ført til et mindre frafald…

Sammenlignes studerende med karaktergennemsnit på lige under 7 med studerende med karaktergennemsnit på lige over 7, har studerende, som har været til optagelsessamtale et frafald, der er 21 pct. lavere end de studerende med karaktergennemsnit lige over 7, der ikke har været til samtale, jf. figur 42.

 

Siden 2010 har andelen af lærerstuderende, der optages uden for de fire store byer, ligget stabilt omkring 39 pct., jf. figur 5. I 2019 blev 2.013 studerende optaget på læreruddannelsen i København, Aarhus, Odense og Aalborg, mens 1.274 studerende blev optaget på læreruddannelsen uden for de fire store byer.

 

Læreruddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet

Damvad Analytics har undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde dimittender til lokalområdet3. Analysen viser, at et år efter færdiggjort uddannelse bor 68 pct. af de tilflyttede dimittender fra læreruddannelsen stadig i kommunen. Det ligger lidt over det nationale gennemsnit på 65 pct., jf. tabel 1.