Fakta om læreruddannelsen

Debatten om læreruddannelsen snubler ofte i misforståelser og fejl. Find facitlisten her.

Læreruddannelsen ligger 18 steder i Danmark, og optaget på uddannelsen er de seneste år steget fra 2.936 i 2013 til 3.287 i 2019. På siderne her er fakta om uddannelsen samlet emnevis, hvor du blandt meget andet kan læse om optaget på uddannelsen, de studerendes baggrund, optag i og uden for de store byer og effekten af optagelsessamtaler på uddannelsen.

Professionshøjskolerne har de seneste år arbejdet med en række indsatser på læreruddannelsen ud fra “Handleplan til en bedre læreruddannelse – 10 ambitioner”. Handleplanen beskriver de væsentligste udfordringer på læreruddannelsen og anviser løsningsmuligheder på udfordringerne. En stor del af disse forslag er enten gennemført eller sat i værk. Læs handleplanen her.

Se også rapporten ‘Læreruddannelsen i globalt perspektiv’ og vores faktasider for yderligere viden og baggrund om professionshøjskolerne og vores øvrige uddannelser. 

Med ca. 12.250 studerende er læreruddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser. Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 4 år. Der er tre praktikperioder, der tilsammen varer ca. et semester (30 ECTS-point).

Lærere uddannes i hele Danmark på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, Professionshøjskolen UC Syddanmark og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan læreruddannelsen læses 19 steder i landet. 

Læreruddannelsen er en af Danmarks mest søgte uddannelser. Ved søgningen i 2020 havde 3.048 ansøgere læreruddannelsen som deres 1. prioritet, jf. figur 1.

 

I 2020 havde 2.508 kvalificerede ansøgere læreruddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 2. Det er en stigning på 6 pct. sammenlignet med 2019, hvor 2.373 kvalificerede ansøgere havde læreruddannelsen som 1. prioritet.

Læreruddannelsen har reguleret optag, hvis formål er en fordeling af ansøgerne til læreruddannelserne på de forskellige udbudssteder og ikke at lægge et samlet loft over antallet af studerende, som kan optages på uddannelsen. Det regulerede optag fastsættes efter indstilling fra Danske Professionshøjskoler.

 

I 2020 havde halvdelen (51 pct.) af de studerende, der startede på læreruddannelsen, et karaktergennemsnit på 7,0 eller højere. Til sammenligning var andelen med 7,0 eller derover i 2012 på 31 pct., svarende til en stigning på 65 pct. siden indførslen af karakterkrav og optagelsessamtaler, jf. figur 3. Andelen af studiestartere med et karaktergennemsnit på over 9,0 er steget med 104 pct. siden 2012.

 

 

Siden 2010 har andelen af lærerstuderende, der optages uden for de fire store byer, ligget stabilt omkring 40 pct., jf. figur 4. I 2020 blev 2.062 studerende optaget på læreruddannelsen i København, Aarhus, Odense og Aalborg, mens 1.318 studerende blev optaget på læreruddannelsen uden for de fire store byer.

 

Læreruddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet

Damvad Analytics har undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde dimittender til lokalområdet3. Analysen viser, at et år efter færdiggjort uddannelse bor 68 pct. af de tilflyttede dimittender fra læreruddannelsen stadig i kommunen. Det ligger lidt over det nationale gennemsnit på 65 pct., jf. tabel 1.

 

Læreruddannelsen har tre praktikperioder til sammenlagt 30 ECTS-point (13 pct. af uddannelsen). Praktikken har tre kompetenceområder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Hvert kompetenceområde har en række færdighed-, videns- og kompetencemål.

Praktikperioderne ligger forskelligt på institutionerne og nogle steder forskelligt på tværs af de 19 udbudssteder. Fælles er dog, at praktikperioderne er samlet i tre praktikperioder á 10 ECTS-point. I tabel 2 nedenfor vises udvalgte eksempler på praktikperioder på læreruddannelsen.

 

Mere end halvdelen af underviserne på læreruddannelsen har en baggrund som folkeskolelærer, meritlærer eller lærer fra Den Frie Lærerskole.

61 pct. af underviserne har tidligere undervist i folkeskolen, jf. tabel 4.

Undervisere på professionshøjskolerne skal være uddannet på kandidat-, masterniveau eller tilsvarende. Over 90 pct. af underviserne i læreruddannelsen har en kandidatuddannelse.

 


Frafaldet på læreruddannelsen målt seks år efter studiestart er højere end gennemsnittet for professionsbacheloruddannelser og lidt lavere end gennemsnittet for akademiske bacheloruddannelser, jf. figur 5.

Det primære frafald på læreruddannelsen sker på det første studieår. I 2020 var frafaldet på læreruddannelsen for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2019 på 16 pct. Heraf har 6 pct. af de førsteårsstuderende afbrudt uddannelsen med studieskift.

Samlet set er 35 pct. af de studerende på læreruddannelsen faldet fra seks år efter studiestart. Størstedelen af de studerende, der falder fra, er startet på en ny uddannelse umiddelbart efter (26 pct.)

Der dimitterer årligt ca. 2.000 nyuddannede lærere.

 

Læreruddannelsen er karakteriseret ved at optage mange studerende med en gymnasial uddannelsesbaggrund, jf. figur 6. Læreruddannelsen har både en større andel, der starter med en stx som adgangsgrundlag (48 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (46 pct.), og en større andel af studerende, der har taget hf før studiestart (14 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (8 pct.).

 

Læreruddannelsen uddanner en del studerende med forældre med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau. I 2020 havde 36 pct. af de optagne lærerstuderende forældre, hvis højeste uddannelse var en erhvervsfaglig, jf. figur 7. Det samme gør sig gældende for 31 pct. af studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser.

 

De færdiguddannede lærere arbejder primært i folkeskoler (70 pct.). En mindre del af de beskæftigede lærere arbejder på gymnasier og erhvervsfaglige skoler (6 pct.) og voksenundervisning mv. (2 pct.), jf. tabel 4.

 

Uddannelsernes økonomi er betinget af politisk fastsatte takster, hvor de videregående uddannelser inddeles i ti takstgrupper. Taksten for læreruddannelsen er i 2021 på 45.400 kr. pr. studenterårs-værk, jf. figur 8. Den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser er i 2021 på ca. 56.400 kr. Forskellen mellem den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser og taksten for læreruddannelsen svarer til ca. 11.000 kr. pr. studenterårsværk.

 

1EVA (2017). Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen. https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/effekten-optagelsessamtaler-paa-laereruddannelsen.

2EVA (2017). Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen. https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/effekten-optagelsessamtaler-paa-laereruddannelsen.

3Damvad Analytics (2018): Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender. Tilgængelig på www.danskeprofessionshøjskoler.dk.

4På læreruddannelsen findes også talentforløb, hvis mål er at pleje og fastholde særligt motiverede og dygtige studerende.

Senest opdateret juni 2021

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Christian Lund Nielsen

Konsulent

M: 53 60 67 54

E: cln@dkprof.dk