Ny læreruddannelse
I september 2022 indgik et politisk flertal en aftale om en ny og bedre læreruddannelse. Med den nye læreruddannelse kan de studerende på landets læreruddannelser se frem til at få en bedre uddannelse med bl.a. flere undervisningstimer, mere praktik og prøver, der både er mere krævende og mere relevante for lærergerningen.
Ny læreruddannelse
I september 2022 indgik et politisk flertal en aftale om en ny og bedre læreruddannelse. Med den nye læreruddannelse kan de studerende på landets læreruddannelser se frem til at få en bedre uddannelse med bl.a. flere undervisningstimer, mere praktik og prøver, der både er mere krævende og mere relevante for lærergerningen.
Aftalen ’En ambitiøs læreruddannelse tæt på folkeskolen og til gavn for folkeskolen’ skal bidrage til en mere ambitiøs og attraktiv læreruddannelse for kommende studerende, at flere færdiggør studiet og at flere bliver i faget og i folkeskolen efterfølgende.
På baggrund af en evaluering af læreruddannelsen fra 2018 nedsatte regeringen i efteråret 2020 en udviklingsgruppe bestående af de mest centrale aktører omkring læreruddannelsen, der fik til opgave at nytænke uddannelsen. Året efter præsenterede udviklingsgruppen sine anbefalinger til en ny læreruddannelse.
Med knap 12.000 studerende er læreruddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser. Vi har samlet fakta om de studerendes baggrunde, optag, frafald og beskæftigelse.
Flere unge skal vælge en professionsuddannelse
Danske Professionshøjskolers første strategiske fokusområde handler om, at flere unge i fremtiden skal vælge en professionsuddannelse til.
Flere unge skal vælge en professionsuddannelse
Danske Professionshøjskolers første strategiske fokusområde handler om, at flere unge i fremtiden skal vælge en professionsuddannelse til.
Bedre og flere veje til at blive fagprofessionel gennem hele livet
Strategiens andet fokusområde handler om kvalitet og opbygning af professionsuddannelserne; om at skabe både bedre og flere veje til at blive professionel gennem hele livet.
Dels skal fremtidens professionelle blive dygtigere end i dag. Det kalder på et arbejde med både styrkede grunduddannelser og praktikker, der tilsammen skaber uddannelser af højere kvalitet. Det skal ske hos både professionshøjskolerne selv og i dialog med aktører, aftagere og politikere. Det skal bidrage til, at professionsuddannelserne bliver mere attraktive. Regeringen har varslet et reformspor herom. Det haster imidlertid, da der ikke alene skal skabes forbedringer, men også sendes stærke signaler til de uddannelsessøgende om et løft.
Derudover skal der udvikles og etableres nye, fleksible uddannelsesformater på grund- og efter-videreuddannelsesniveau, der passer til samfundets behov, samt etablerer bedre muligheder for merit. I dag er der for få muligheder for at blive fagprofessionel, hvis man af en eller anden grund ikke er gået den lige vej gennem en ungdomsuddannelse og direkte videre til en af de pågældende uddannelser.
Mange af dem, der aldrig fik en uddannelse, eller som ønsker at skifte spor senere i livet, vil også opleve barrierer i forhold til uddannelse. Enten på grund af deres faglige forudsætninger, deres økonomiske muligheder eller begge dele. Det skal professionshøjskolerne levere svar på ligesom det politiske system skal sikre forudsætningerne derfor. Professionshøjskolerne skal bl.a. afsøge og afprøve nye partnerskaber med virksomheder og institutioner, NGO’er og civilsamfundsinstitutioner med henblik på at tilrettelægge og afvikle uddannelsesopgaven og dens formater på nye måder.
