Psykomotorikuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. Der er godt 400 studerende på uddannelsen. 14 pct. af uddannelsen foregår i praktik på blandt andet ungdoms- og efterskoler, folkeskoler, sundhedscentre og psykiatriske afdelinger.

Uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorisk terapeut udbydes to steder i Danmark: på VIA University College i Region Midtjylland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. 

Man kan læse til psykomotorisk terapeut i:
Hillerød og Randers.

I 2024 havde 105 kvalificerede ansøgere psykomotorikuddannelsen som 1. prioritet. Det er et fald på 55 pct. sammenlignet med 2015.

I 2024 var der ledige pladser på psykomotorikuddannelsen i Randers efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned. I 2015 var der ingen ledige pladser.

Psykomotorikuddannelsen har en ledighedsbaseret dimensionering. Det betyder, at der er et loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter dimensioneringen på baggrund af ansøgninger fra de enkelte uddannelsesinstitutioner og data for nyuddannedes ledighed. I studieåret 2024/2025 er der 127 studiepladser til nye studerende på uddannelsen.

Sammenlignet med optagne på de korte og mellemlange videregående uddannelser har psykomotorikuddannelsen en stor andel af studerende med en erhvervsuddannelse. 15 pct. af de studerende, der startede på psykomotorikuddannelsen i 2023, havde en erhvervsuddannelse, mens 41 pct. af de studerende havde en almen studentereksamen (stx) fra et gymnasium, jf. figur 2.

I 2023 havde 34 pct. af de optagne på psykomotorikuddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. I 2014 var andelen 44 pct. I samme periode ses et fald for andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 31 pct. i 2014 til 16 pct. i 2023, jf. figur 3.

Psykomotorikuddannelsen udbydes i Hillerød og Randers, og der er derfor kun udbud af uddannelsen uden for de fire store byer.

I psykomotorikuddannelsen foregår 14 pct. (30 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik (klinisk undervisning). Praktikken foregår på sundhedscentre, ungdoms- og efterskoler, folkeskoler og psykiatriske afdelinger mfl. Professionshøjskolerne har mulighed for at tilrettelægge praktikken forskelligt, men for psykomotorikuddannelsen er praktikken tilrettelagt relativt ens, jf. tabel 1.

I 2023 var 14 pct. af dem, der påbegyndte psykomotorikuddannelsen i 2022, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et år 16 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 15 pct., jf. figur 4.

I 2023 var 25 pct. af de studerende, der startede på psykomotorikuddannelsen i 2017, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser gjaldt det henholdsvis 36 og 32 pct., jf. figur 5.

Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra end andre det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 21 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9 faldt fra. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.

Blandt de psykomotorikstuderende, som kommer med de højeste karaktergennemsnit fra gymnasiet, falder 16 pct. fra i løbet af det første studieår, jf. figur 6.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2014 og 2018, er startet på en ny uddannelse.

Blandt studerende fra psykomotorikuddannelsen startede 48 pct. (100 personer) på en ny videregående uddannelse. Af dem starter flest på en professionsbacheloruddannelse, men en del starter ligeledes på en akademisk uddannelse. Pædagoguddannelsen er den hyppigst valgte uddannelse. Derudover startede 14 pct. (29 personer) på en erhvervsuddannelse, mens 38 pct. (78 personer) ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 7.

Nyuddannede fra psykomotorikuddannelsen arbejder i forskellige brancher, hvoraf lige under halvdelen arbejder i sociale institutioner, der blandt andet omfatter plejehjem og daginstitutioner. Ledigheden blandt de nyuddannede fra psykomotorikuddannelsen er 10 pct. En mindre gruppe på 14 pct. er i gang med en ny uddannelse, jf. figur 8. 

Nyuddannede psykomotoriske terapeuter opnår i højere grad beskæftigelse i den offentlige sektor end i den private. Over tid er der flere psykomotoriske terapeuter, der opnår beskæftigelse i den private sektor, jf. figur 9.

25 pct. af dem, der dimitterede fra psykomotorikuddannelsen mellem 2004 og 2013, startede på en ny uddannelse inden for de efterfølgende ti år. Af dem, der startede på en ny uddannelse inden for ti år, startede 31 pct. på en kandidatuddannelse, 29 pct. på en professionsbacheloruddannelse og 30 pct. på en erhvervsuddannelse, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.