Fakta om psykomotorik-uddannelsen

Psykomotorikuddannelsen

Psykomotorikuddannelsen er en professionsbachelor-uddannelse, der tager 3,5 år. 14 pct. af uddannelsen foregår i praktik. Psykomotorikuddannelsen udbydes i to byer i Danmark og uddanner psykomotoriske terapeuter til både det offentlige og private arbejdsmarked, hvor de nyuddannede psykomotoriske terapeuter finder beskæftigelse blandt andet på plejehjem, bosteder og aktivitetscentre for mennesker med handicap eller som undervisere på folkeskoler og døgninstitutioner.

Find tal og fakta om uddannelsen her på siden.

Psykomotorikuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. Der er knap 400 studerende på uddannelsen. 14 pct. af uddannelsen foregår i praktik på blandt andet ungdoms- og efterskoler, folkeskoler, sundhedscentre og psykiatriske afdelinger.

Uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorisk terapeut udbydes to steder i Danmark: på VIA University College i Region Midtjylland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. 

 

Man kan læse til psykomotorisk terapeut i:
Hillerød og Randers.

I 2023 havde 126 kvalificerede ansøgere psykomotorikuddannelsen som 1. prioritet. Det er et fald på 32 pct. sammenlignet med 2014.

I 2023 var der ledige pladser på psykomotorikuddannelsen i Randers efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned.

Psykomotorikuddannelsen er dimensioneret ud fra hensyn til blandt andet praktikpladser og arbejdsmarkedsbehov for nyuddannede. Det betyder, at der er et loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter dimensioneringen på baggrund af ansøgninger fra de enkelte uddannelsesinstitutioner og data for nyuddannedes ledighed. I studieåret 2023/2024 er der 127 studiepladser til nye studerende på uddannelsen.

 

 

Sammenlignet med optagne på de korte og mellemlange videregående uddannelser har psykomotorikuddannelsen en stor andel af studerende med en erhvervsuddannelse. 15 pct. af de studerende, der startede på psykomotorikuddannelsen i 2022, havde en erhvervsuddannelse, mens 45 pct. af de studerende havde en almen studentereksamen (stx) fra et gymnasium, jf. figur 2.

 

I 2022 havde 44 pct. af de optagne på psykomotorikuddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. I 2013 var andelen 46 pct. I samme periode ses et fald for andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 32 pct. i 2013 til 18 pct. i 2022, jf. figur 3.

 

Psykomotorikuddannelsen udbydes i Hillerød og Randers, og der er derfor kun udbud af uddannelsen uden for de fire store byer.

I psykomotorikuddannelsen foregår 14 pct. (30 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik (klinisk undervisning). Praktikken foregår på sundhedscentre, ungdoms- og efterskoler, folkeskoler og psykiatriske afdelinger mfl. Professionshøjskolerne har mulighed for at tilrettelægge praktikken forskelligt, men for psykomotorikuddannelsen er praktikken tilrettelagt relativt ens, jf. tabel 1.

 

I 2022 var 10 pct. af dem, der påbegyndte psykomotorikuddannelsen i 2021, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et år 17 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 16 pct., jf. figur 5.

 

I 2022 var 31 pct. af de studerende, der startede på psykomotorikuddannelsen i 2016, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser gjaldt det henholdsvis 29 og 34 pct., jf. figur 6.

 

Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra end andre det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 20 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9 faldt fra. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.

Blandt de psykomotorikstuderende, som kommer med de højeste karaktergennemsnit fra gymnasiet, falder 15 pct. fra i løbet af det første studieår, jf. figur 7.

 

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2012 og 2016, er startet på en ny uddannelse.

Blandt studerende fra psykomotorikuddannelsen startede 50 pct. (119 personer) på en ny videregående uddannelse. Af dem starter flest på en professionsbacheloruddannelse, men en del starter ligeledes på en akademisk uddannelse. Pædagoguddannelsen er den hyppigst valgte. Derudover startede 16 pct. (37 personer) på en erhvervsuddannelse, mens 33 pct. (79 personer) ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 8.

 

Nyuddannede fra psykomotorikuddannelsen arbejder i forskellige brancher, hvoraf lige under halvdelen arbejder i sociale institutioner, der blandt andet omfatter plejehjem og daginstitutioner. Ledigheden blandt de nyuddannede fra psykomotorikuddannelsen er 10 pct. En mindre gruppe på 13 pct. er i gang med en ny uddannelse, jf. figur 9.

 

Psykomotoriske terapeuter opnår i højere grad beskæftigelse i den offentlige sektor end i den private, jf. figur 10.

 

25 pct. af dem, der dimitterede fra psykomotorikuddannelsen mellem 2003 og 2012, startede på en ny uddannede inden for de efterfølgende ti år. Af dem, der startede på en ny uddannelse inden for ti år, startede 29 pct. på en kandidatuddannelse, 29 pct. på en professionsbacheloruddannelse og 33 pct. på en erhvervsuddannelse, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

Senest opdateret marts 2024

Kontakt

Mette Birkedahl Dehlbæk

Konsulent

mbd@dkprof.dk

28 97 57 52