Fakta om radiograf-uddannelsen

Radiografuddannelsen

Radiografuddannelsen er en professionsbachelor-uddannelse, der tager 3,5 år. 43 pct. af uddannelsen foregår i praktik. Radiografuddannelsen udbydes i fire byer i Danmark og uddanner radiografer til beskæftigelse på blandt andet radiologiske-, nuklearmedicinske- og stråleterapeutiske afdelinger på hospitalerne.

Find tal og fakta om uddannelsen her på siden.

Radiografuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. Radiografuddannelsen havde i 2023 knap 700 studerende. 43 pct. af uddannelsen foregår i praktik primært på hospitaler.

Radiografer bliver uddannet på landets professionshøjskoler: Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. Det er muligt at læse til radiograf fire steder i Danmark.

 

Man kan læse til radiograf i:
København, Næstved, Odense og Aalborg.

I 2024 havde 418 kvalificerede ansøgere radiografuddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 1. Det er en stigning på 5 pct. sammenlignet med 2015, hvor antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere var på sit laveste. I 2024 var der ledige pladser på radiografuddannelsen i Aalborg efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned. I 2015 var der ingen udbud, der havde ledige pladser.

Radiografuddannelsen er dimensioneret ud fra hensyn til blandt andet praktikpladser og arbejdsmarkedsbehov. Det betyder, at der er et loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter dimensioneringen på baggrund af ansøgninger fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. I studieåret 2024/2025 er der 287 studiepladser til nye studerende på uddannelsen. 

 

 

Sammenlignet med de korte og mellemlange videregående uddannelser har radiografuddannelsen en større andel studerende med hf som deres højeste fuldførte uddannelse. 19 pct. havde en hf-uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, jf. figur 2.    

 

I 2023 havde 57 pct. af de optagne studerende på radiografuddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Det er en stigning fra 50 pct. i 2014.  I samme periode ses et fald for andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 31 pct. i 2014 til 16 pct. i 2023, jf. figur 3.

 

2022 optog radiografuddannelsen i Næstved første gang studerende. Det betød, at 10 pct. af alle radiografstuderende blev optaget uden for de fire store byer. I 2023 blev 12 pct. af alle radiografstuderende optaget uden for de fire store byer jf. figur 4.

 

På radiografuddannelsen foregår 43 pct. (90 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik (klinisk undervisning). Praktikken foregår primært på radiologiske -, nuklearmedicinske- og stråleterapeutiske afdelinger på hospitalerne. Professionshøjskolerne har mulighed for at tilrettelægge praktikken forskelligt, jf. tabel 1.

 

Frafaldet et år efter studiestart er højere på radiografuddannelsen end frafaldet på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser i 2023. 24 pct. af dem, der påbegyndte radiografuddannelsen i 2022, var faldet fra inden for et år. For studerede på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et år 16 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 15 pct., jf. figur 5.

 

Frafaldet efter seks år er ligeledes højere på radiografuddannelsen end frafald på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2023 var 37 pct af de studerende, der startede på radiografuddannelsen i 2017, faldet fra. Det er en stigning fra 31 pct i 2013. For studerende på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser gjaldt det henholdsvis 29 og 32 pct., jf. figur 6.

 

Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra, end andre, det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 21 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9 faldt fra. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.

På radiografuddannelsen falder de studerende, som kommer med de højeste karaktergennemsnit fra gymnasiet mere fra end andre grupper, jf. figur 7. Blandt en mindre gruppe (47 personer) af optagne med gymnasiale karaktergennemsnit over 10, faldt 23 pct. fra radiografuddannelsen i løbet af første studieår. Modsat faldt 19 pct. af de optagne, der havde gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9, fra i løbet af det første studieår.

 

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2014-2018, er startet på en ny uddannelse.

Blandt studerende fra radiografuddannelsen, som er faldet fra mellem 2013 og 2017, er 55 pct. (208 personer) startet på en ny videregående uddannelse. Af dem startede flest på en professionsbacheloruddannelse, men en del startede ligeledes på en akademisk uddannelse. Sygeplejerskeuddannelsen var det hyppigste valg. Derudover startede 24 pct (89 personer) på en erhvervsuddannelse. 19 pct. (73 personer) er ikke startet på en ny uddannelse, jf. figur 8.

 

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 91 pct. af de nyuddannede radiografer, der færdiggjorde deres uddannelse i 2020, 23 måneder senere, var i beskæftigelse. De fleste opnår beskæftigelse i sundhedsvæsnet, fx på hospitaler. Blandt dimittenderne fra 2020, er meget få ledige og 5 pct. er under videre uddannelse. Af de beskæftigede radiografer arbejder langt størstedelen i den offentlige sektor uanset om det er et år eller 10 år efter endt uddannelse.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 18 pct. af alle forsøg på at rekruttere en radiograf i perioden december 2023 til maj 2024, var forgæves, idet stillingen enten ikke blev besat eller at den blev besat med en anden profil end den ønskede.

Blandt de radiografer, som færdiggjorde deres uddannelse mellem 2004 og 2013, startede 9 pct. (77 personer) på en ny uddannelse inden for de første ti år efter endt uddannelse, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. 38 pct. af dem, der læser videre, starter på en kandidatuddannelse. 16 pct. læser videre på en ny professionsbacheloruddannelse og 17 pct. på en akademisk bacheloruddannelse. En mindre gruppe læser videre på korte videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser.

81 pct. af de radiografer, der starter på en ny uddannelse, læser videre i de første ti år, efter de har færdiggjort deres radiografuddannelse.

Senest opdateret december 2024

Kontakt

Mette Birkedahl Dehlbæk

Konsulent

mbd@dkprof.dk

28 97 57 52