Figur 1 nedenfor viser professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser i 37 byer i Danmark sammenholdt med, hvor 17-årige er bosat. Af de 37 byer ligger 32 af dem uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.

Siden 2010 er optaget på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne steget med 25 pct. fra 57.261 optagne studerende i 2010 til 71.340 i 2020, jf. figur 2.

På professionshøjskolerne er optaget steget fra 21.970 til 26.873 studerende (22 pct.) i perioden 2010-2020, mens det i samme periode er steget fra 26.402 til 31.184 studerende på universiteterne (18 pct.) og fra 8.889. til 13.283 studerende på erhvervsakademierne (49 pct.).

I 2019 var der kun få områder i Danmark, hvor der var mere end 30 km til en pædagog- eller sygeplejerskeuddannelse. 88 pct. af Danmark er dækket af minimum ét uddannelsesudbud til pædagog inden for en radius af 30 km. For sygeplejerske gjaldt det 84 pct. For lærer- og socialrådgiveruddannelserne gælder det hhv. 66 pct. og 62 pct.¹, jf. figur 3.

Figur 4 viser, hvordan optaget af studerende fordeler sig på professionshøjskoler, universiteter og erhvervsakademier i og uden for de fire store byer i 2010 og 2020. Professionshøjskolerne optog 8.812 studerende uden for de fire store byer i 2010, mens det tal i 2020 er steget til 11.045 optagne studerende. Det svarer til, at 45 pct. af stigningen i optaget på professionshøjskolerne i perioden 2010 til 2020 er sket uden for de fire store byer.

Tilsvarende er optaget på universiteterne uden for de fire store byer steget med 191 studerende fra 2010 til 2020, svarende til 4 pct. af stigningen i optaget på universiteterne. På erhvervsakademierne er optaget steget med 1.573 studerende uden for de fire store byer, svarende til 36 pct. af stigningen i optaget på erhvervsakademierne fra 2010 til 2020.

Siden 2010 har andelen af optagne studerende på professionsuddannelser uden for storbyerne² været konstant omkring 40 pct. og ligger i 2020 på omkring 41 pct. af alle optagne studerende på professionshøjskolerne, jf. tabel 1.

I 2020 blev 15.947 studerende optaget på professionshøjskolerne i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. 11.045 studerende blev optaget på uddannelser uden for disse byer.

Damvad Analytics har for Danske Professionshøjskoler undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde dimittender til lokalområdet³. Analysen viser, at professionshøjskolerne tiltrækker og fastholder dimittender i hele landet – også uden for de store byer.

En tredjedel af de studerende⁴, der starter på en professionshøjskole, er tilflyttere til den kommune, hvor uddannelsen læses, og 29 pct. af de studerende bor allerede i kommunen, inden de påbegynder uddannelsen. Samlet set er det således næsten to ud af tre studerende, der bor i kommunen, mens de tager en uddannelse på en professionshøjskole, jf. figur 5.

Et år efter afsluttet uddannelse bor 75 pct. af de studerende fortsat i kommunen, hvor uddannelsen er beliggende. Det fordeler sig på, at 65 pct. af tilflytterne fortsat bor i kommunen, året efter de dimitterer, mens 86 pct. af de lokale studerende fastholdes, efter de dimitterer.

København, Aarhus, Odense og Aalborg tiltrækker 40 pct. af deres studerende til byen og fastholder 72 pct. af tilflytterne efter endt uddannelse, jf. figur 6. Halvdelen af tilflytterne⁵ (51 pct.) i de mellemstore byer⁶ bor der også 1 år efter. Fastholdelse af lokale studerende er ens uanset byens størrelse (85 pct.).

Siden 2000 er antallet af udbud af velfærdsuddannelser uden for de store byer gået fra 48 uddannelsesudbud til 60 udbud, jf. figur 7. Antallet af socialrådgiveruddannelser er steget fra 1 til 9 udbud, læreruddannelsen har fået 2 flere udbud, og sygeplejerskeuddannelsen udbydes 3 flere steder end for 20 år siden. Pædagoguddannelsen 19 steder i 2020 mod 20 steder i 2000.

På pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne har der været en stigning i optaget af studerende uden for de fire store byer, jf. figur 8. Læreruddannelsen har haft et optag på omkring 40 pct. uden for de fire store byer de seneste ti år. I 2010 blev henholdsvis 51 pct., 50 pct., 39 pct. og 34 pct. optaget på pædagog-, sygeplejerske-, lærer og socialrådgiveruddannelsen uden for de fire store byer. I 2020 var andelen 54 pct., 57 pct., 39 pct. og 45 pct.

Professionshøjskolerne oprettede fire uddannelsesstationer, da muligheden blev introduceret i 2017. Der var tale om tre læreruddannelsesstationer i henholdsvis Fredericia, Holstebro og Randers og en diplomingeniøruddannelsesstation i Viborg.

I forbindelse med Bedre Balance II blev der oprettet i alt seks uddannelsesstationer i hhv. Kalundborg, Helsingør, Fredericia, Svendborg, Hobro og Holstebro. Bioanalytikeruddannelsesstationen i Kalundborg og automationsteknologuddannelsesstationen i Fredericia overgik i 2019 til fulde uddannelsesudbud. De fire andre uddannelsesstationer oprettet ifm. Bedre Balance II optog i alt 13 studerende i 2020, jf. tabel 2.

Siden professionshøjskolernes oprettelse er otte pædagog- og læreruddannelser lukket. I årene op til lukningerne var antallet af 1. prioritetsansøgere faldende. Læreruddannelsen i Holbæk gik eksempelvis fra 202 1. prioritetsansøgere i 2003 til 56 i 2009 efter flere år med faldende søgning, jf. tabel 3.

På læreruddannelserne i Haslev, Holbæk, Skårup og Ribe faldt antallet af 1. prioritetsansøgere til under halvdelen af niveauet i 2003, inden de lukkede, jf. figur 9.

¹Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets politiske redegørelse 2019.

²Storbyerne er defineret som Aarhus, Odense, Aalborg og Hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet defineres af Danmarks Statistik som København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By (Danmarks Statistik: Byopgørelsen 2015).

³Damvad Analytics, 2018: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender

⁴De studerende deles i analysen op i lokale studerende, der bor i kommunen før studiestart, tilflyttere, der flytter til kommunen og studerende, som ikke bor i kommunen før studiestart eller efter dimission, jf. definitionen beskrevet i analysen side 11.

⁵I de mellemstore byer er det halvdelen af de studerende, der bor i kommunen under uddannelsen, fordelt på 24 pct. tilflyttere og 25 pct. lokale.

⁶De mellemstore byer er defineret som kommuner med mere end 70.000 indbyggere. Det er byerne Esbjerg, Vejle, Randers, Viborg, Kolding, Silkeborg, Horsens, Herning, Roskilde, Næstved, Slagelse.