I dag offentliggøres anbefalinger til en ny læreruddannelse. Anbefalingerne er udarbejdet i et bredt samarbejde mellem Danske Professionshøjskoler, Danmarks Lærerforening, KL og Lærerstuderendes Landskreds.
Det var regeringen og daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som for et år siden nedsatte en udviklingsgruppe bestående af de mest centrale aktører omkring læreruddannelsen. Det skete på baggrund af en evaluering af læreruddannelsen fra 2018.
Efter 17 møder og et utal af vidensbaserede bidrag og drøftelser med både studerende og undervisere på professionshøjskolerne samt aktører rundt om læreruddannelsen er udviklingsgruppen nu færdige med arbejdet, som blev afleveret til uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) på et møde onsdag morgen.
Camilla Wang, næstformand i Danske Professionshøjskoler, er meget tilfreds med resultatet. Og hun glæder sig over det gode og brede samarbejde, som der har været i udviklingsgruppen.
– Jeg er meget stolt over, det arbejde, som vi i fællesskab har ydet på tværs af studerende, undervisere, kommuner og mange andre som også har været inddraget. Læreruddannelsen er en meget vigtig uddannelse, som i tidens løb har været genstand for mange forandringer. Nu skal vi have en ny, robust og langtidsholdbar læreruddannelse, og derfor glæder jeg mig særligt over det historisk brede samarbejde, som har ført til vores forslag, siger Camilla Wang.
LÆS MERE: Løsningsforslag til en nytænkt læreruddannelse
På baggrund af de gode erfaringer foreslår Danske Professionshøjskoler en alliance ”Sammen om læreruddannelsen”, hvor politikere og parter om læreruddannelsen kan finde løsninger på spørgsmål om fx livslang læring og kommunernes opgave som meduddannere.
Evaluering: Læreruddannelsen var ikke ambitiøs nok
Evalueringen fra 2018 pegede bl.a. på, at læreruddannelsen ikke var ambitiøs nok. Og Camilla Wang er enig i, at læreruddannelsen med fordel kan nytænkes. Men nævner også, at der er brug for en investering fra partierne på Christiansborg.
– Det er afgørende, at vi har en god folkeskole, hvor danske børn trives og lærer det, de skal. Det forudsætter en stærk og ambitiøs læreruddannelse, hvor de studerende skal stå på tæer og blive klar til den store opgave, det er at tage ansvar for danske børn og unges trivsel og læring. I udviklingsgruppen har vi en række forslag klar, som virkelig nytænker læreruddannelsen. Men det er nødvendigt med ekstra årlig finansiering på 200 mio. kr. bl.a. til flere undervisningstimer, siger Camilla Wang. Hertil kommer udgifter til kommunerne.
Udviklingsgruppen anbefaler bl.a., at læreruddannelsen skal være mere ambitiøs og intensiv med flere timer, krævende og professionsrettede prøver og med mødepligt på 1. år. Herudover skal de studerende blive bedre klar til at træde ud i lærerjobbet, som byder på mange, og indimellem svære, opgaver, som fx inklusion, samarbejde med forældre og tværprofessionelt samarbejde. Det foreslås løftet gennem en styrket praktik og bedre sammenhæng mellem skoler og praktiksteder.
Det anbefaler udviklingsgruppen:
- Læreruddannelsen skal være mere ambitiøs og intensiv med flere timer, krævende og professionsrettede prøver og mødepligt på 1. år. Der vil blive stillet flere krav til de studerende både individuelt og i forpligtende fællesskaber, som vil øge motivationen og studieintensiteten.
- De studerende skal klædes bedre på til at træde ud i lærerjobbet i folkeskolen. Det skal ske gennem bl.a. mere integrerede skoleforløb, som skal være en del af hele læreruddannelsen, samt mere øvelsesbaseret undervisning, hvor de studerende får feedback på både det faglige og relationelle arbejde med børnene.
- Der skal være mere fokus på lærernes mange roller bl.a. den professionelle autoritet, og dannelse kommer til at gennemsyre hele læreruddannelsen og vil også tage udgangspunkt i temaer, der afspejler det danske samfund, som fx teknologi og bæredygtighed. Den nyuddannede lærer bliver bedre klædt på til jobbet og ansvaret, der følger med.
- I en ny læreruddannelse skal der være en tydelig progression og mere sammenhæng mellem fagene. Vi går fra modulstruktur til semesterstruktur, hvor fag og hold kobles sammen gennem hele uddannelsen. Den studerende vil opleve en uddannelse, der hænger sammen, og hvor de oplever en faglig og personlig udvikling.
- For at sikre mere faglig fordybelse skal der være færre mål og friere rammer for lokalt engagement og udvikling af forskellige profiler på professionshøjskolerne, men med fast struktur for fx rækkefølge af fag.
LÆS MERE: Udviklingsgruppens notater med uddybning af forslag til en nytænkt læreruddannelse
