Regeringens forslag til besparelser på uddannelsesområdet vækker alvorlig bekymring, da besparelserne vil gå ud over kontakten mellem underviser og studerende og muligheden for at opretholde regionale udbud af en række videregående uddannelser
Af Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler
Gennemføres regeringens forslag til besparelser på det videregående uddannelsesområde vil professionshøjskolerne gøre opmærksom på, at det vil gå ud over kontakten mellem underviser og studerende på en lang række af vores samfundsbærende uddannelser til fx pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver. Særligt på de små regionale udbudssteder kan det blive en udfordring at opretholde kvaliteten i uddannelserne, hvilket på sigt kan betyde,at en række mindre udbud, især i udkantsområderne må samles på færre steder..
Regeringens forslag til besparelser skal ses i lyset af, at professionshøjskolerne, som uddanner over en tredjedel af de studerende på videregående uddannelser i Danmark, allerede er udfordret på at opretholde kvaliteten i uddannelserne, samtidig med, at de løbende skal udvikles. Et godt eksempel er læreruddannelsen, hvor man med reformen fra 2013 har lagt et højt ambitionsniveau for fremtidens folkeskolelærere. Det er sket uden ekstra finansiering til den nye opgave, selv om reformen er blevet kaldt et paradigmeskifte i den måde, folkeskolelærere skal uddannes på. Dertil kommer, at uddannelsen er presset af krav fra folkeskolereformen og flere år med lavere søgning og optag.
Udover den løbende udvikling af vores uddannelser har professionshøjskolerne en forpligtigelse til at udbyde vores uddannelser regionalt. Muligheden for at tage en videregående uddannelse i sit nærområde er afgørende for regional udvikling og for at sikre regional arbejdskraft. Professionshøjskolerne vil gerne styrke det regionale og tætte samarbejde, vi har i landets kommuner med både det offentlige og private arbejdsmarked. Regeringens forslag til besparelser vil med stor sandsynlighed betyde lukning af små regionale uddannelsessteder, da kvalitet og volumen ikke kan opretholdes.
To procent lyder måske ikke af så meget, men de skal ses i forhold til, at professionshøjskolerne allerede har effektiviseret og optimeret de seneste år. To procent årligt de næste fire år bliver til samlet 842 mio. kr. i 2019, og derefter en årlig besparelse på næsten 340 mio. kroner alene for professionshøjskolerne.
Ser man på konsekvensen for enkelte uddannelser vil det for pædagoguddannelsen, som er landets største videregående uddannelse og som har et af de laveste taxametre, betyde en besparelse de næste fire år på samlet 120 mio. kr. og derefter en årlig besparelse på over 45 mio. kr. fra 2019 og fremefter. For læreruddannelsen er besparelsen de næste fire år på samlet 104 mio. kr. og derefter en årlig besparelse på ca. 40 mio. kr. fra 2019 og fremefter. Helt konkret vil det betyde færre undervisningstimer til de studerende.
Som sektor arbejder vi hver eneste dag for at uddanne dygtige mennesker til hele landet. Med besparelser i ovennævnte størrelsesorden vil vi ikke kunne udvikle vores uddannelser i takt med nye behov, som opstår på væsentlige områder som sundhed, ældrepleje, børnepasning, folkeskolen det sociale område etc.
Det skyldes, at professionshøjskolerne allerede i dag opererer med en daglig skarp prioritering. På min egen institution VIA, havde vi i 2007 et optag på ca. 3700 studerende og 2100 medarbejdere ansat. I år, 2015, optager vi ca. 6200 studerende og har stadig 2100 medarbejdere. Det er en fordobling af effektiviteten.
Derudover opererer professionshøjskolerne i dag med en basisbevilling til forskning og udvikling, på omring 5 procent af det, universiteterne får til deres forskning. Det er relevant at nævne i denne sammenhæng, da det er den forskning og udvikling, som skal sikre udviklingen og kvaliteten i de uddannelser, som er grundlaget for at vi har kompetencer i den rette kvalitet til vores samfundsbærende professioner.
