Den nye epx-aftale varsler et forandret ungdomsuddannelseslandskab med både en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse og nytænkning af stx og hhx. Aftalen kan blive en vigtig brik i at få flere unge til at vælge de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til, lyder det fra Danske Professionshøjskoler.
Regeringen, SF og DF er i aftes blevet enige om ’Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse’ med markante ændringer af ungdomsuddannelserne.
Per B. Christensen, formand for bestyrelsesformandskollegiet i Danske Professionshøjskoler, er positiv over den nye aftale, der netop er indgået på Christiansborg:
’Det er en vigtig og ambitiøs aftale. Det forandrede ungdomsuddannelseslandskab vil give fremtidens unge en række attraktive ungdomsuddannelser at vælge imellem – ikke mindst en spændende erhvervs- og professionsrettet mulighed. Jeg tror, at aftalen samlet set kan blive en vigtig brik til, at flere unge får lyst til at vælge den professions- og erhvervsrettede uddannelsesvej også efter endt ungdomsuddannelse. Det har Danmark brug for.’
En treårig epx vil sikre studerende et godt fagligt fundament på professionsbacheloruddannelserne
Under de politiske forhandlinger om reformen har det bl.a. været på bordet, at en toårig epx skulle give adgang til visse professionsbacheloruddannelser såsom pædagog-, socialrådgiver-, radiograf- og bioanalytikeruddannelsen, mens en treårig epx skulle give adgang til de resterende professionsbacheloruddannelser. I den endelige politiske aftale står det nu klart, at aftalepartierne har lyttet til forslaget fra bl.a. Danske Professionshøjskoler om at give unge tre år på epx som adgang til alle professionsbacheloruddannelser.
’Det er meget positivt, at unge får tre år på epx, før de kan søge ind på en professionsbacheloruddannelse. Det vil give dem et stærkt fagligt fundament, så de reelt kan lykkes på en videregående uddannelse med høje faglige forventninger – og senere som dygtige fagprofessionelle socialrådgivere, radiografer og sygeplejersker’, lyder det fra Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.
Vigtigt at elever på fremtidens stx understøttes i deres uddannelsesvalg
Aftalen indebærer også ændringer af stx og hhx. Partierne bag aftalen er enige om, at en ekspertgruppe skal komme med anbefalinger om gymnasieuddannelsernes indhold og struktur. Den skal bl.a. se på, hvordan uddannelserne kan understøtte elevernes uddannelsesvalg – ikke mindst til professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet.
’Det er så vigtigt, at den populære stx-uddannelse ikke fastfryses, men også ændres med reformaftalen. Rigtig mange unge vælger den gymnasievej, og det er afgørende, at også stx-elever har helt åbne uddannelsesdøre i fremtiden, hvor de bliver introduceret til en bred vifte af uddannelsesmuligheder såsom de professions- og erhvervsrettede uddannelser til socialrådgiver, lærer eller finansøkonom. Det er oplagt, at det sker gennem fx valgfag, studieretninger eller brobygning’, siger Camilla Wang.
Danske Professionshøjskoler ser frem til at bidrage til de kommende års store uddannelsesopgave
Med reformaftalen på plads ligger der en meget stor uddannelsesopgave med at realisere forandringerne af ungdomsuddannelseslandskabet frem mod 2030. Danske Professionshøjskoler ser frem til at bidrage til både udviklingen af den nye epx-uddannelse med praksis- og professionsrettede fag og didaktik. Og til udviklingen af stx og hhx, hvor fremtidige elever i højere grad skal understøttes i deres uddannelsesvalg – fx til professionsbacheloruddannelserne på velfærdsområdet.
’Professionshøjskolerne er væsentlige uddannelsesaftagere af fremtidens studenter fra både epx, stx og hhx. Og vi har indgående erfaring med praksis- og professionsrettet undervisning på de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Derfor stiller vi os til rådighed til at bidrage til det store arbejde, der kommer både ift. epx, stx og hhx i de kommende år, ’ uddyber Per B. Christensen.
