Danske Professionshøjskoler glæder sig over regeringens ambitioner for ungdomsuddannelserne, og at fremtidens ungegenerationer får flere attraktive ungdomsuddannelsesveje. Til gengæld bekymrer det, at unge skal kunne optages på nogle professionsbacheloruddannelser med kun to år på den nye gymnasiale uddannelse epx, mens andre professionsbacheloruddannelser kræver tre år på enten epx, stx eller hhx. Adgangskravet skal være tre år på en gymnasial ungdomsuddannelse til alle professionsbacheloruddannelser, så studerende har tilpas stærke faglige og personlige forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse, lyder det fra Danske Professionshøjskolers forperson Camilla Wang.
Regeringen har til formiddag offentliggjort et stort reformudspil om ungdomsuddannelserne; ’Forberedt på fremtiden V: Flere i gymnasiet’. Regeringsudspillet lægger op til, at der i fremtiden skal være tre gymnasiale ungdomsuddannelser: Det almene gymnasium (stx), handelsgymnasiet (hhx) og et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium (epx).
Per B. Christensen, formand for bestyrelsesformandskollegiet i Danske Professionshøjskoler, glæder sig over regeringens forandringsvilje på ungdomsuddannelserne:
"Det er vigtigt, at regeringen nu gør op med den skævhed, der længe har kendetegnet ungdomsuddannelserne, hvor særligt det almene gymnasium er blevet en hovedvej i retning mod de akademiske uddannelser. Det nye erhvervs- og professionsrettede gymnasium er et vigtigt nybrud. Jeg tror på, at det kan gøre en stor forskel for unge og for Danmark."
Adgangskravet til alle professionsbacheloruddannelser skal være treårigt forløb på en gymnasial ungdomsuddannelse
Regeringen foreslår i reformudspillet, at et toårigt epx-forløb skal give adgang til ’visse professionsbacheloruddannelser’, mens det for andre professionsbacheloruddannelser kræver tre år på epx. Uddannelserne til bioanalytiker, radiograf og socialrådgiver nævnes som eksempler, der kræver en toårig epx, mens uddannelsen til bygningskonstruktør, folkeskolelærer og sygeplejerske fremhæves som eksempler, der kræver en treårig gymnasial ungdomsuddannelse.
Danske Professionshøjskoler er bekymrede over forslaget om de forskellige adgangskrav til professionsbacheloruddannelserne. Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, siger:
"At uddanne sig til en dygtig fagprofessionel på professionsbachelorniveau kræver, at de studerende kommer med et stærkt fagligt afsæt og en god portion personlig modenhed fra ungdomsuddannelserne, så de reelt kan lykkes med de opgaver, krav og forventninger, de møder på uddannelserne. Det er på ingen måde let at uddanne sig til fx socialrådgiver eller bioanalytiker. Derfor er det stærkt bekymrende, at regeringen lægger op til, at man kan få adgang til nogle professionsbacheloruddannelser med to år på epx. Vores klare anbefaling til politikerne er, at adgangskravet til alle professionsbacheloruddannelser skal være et 3-årigt gymnasieforløb – også på epx."
Uddannelsesopgaven skubbes videre
Allerede i dag er uddannelsesopgaven på professionsbacheloruddannelserne relativ stor, da der på de uddannelser er en stor andel af studerende med svage studieforudsætninger. I 2023 havde 52 pct. af de optagne studerende på en professionsbacheloruddannelse et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Til sammenligning havde kun 16 pct. af de optagne studerende på de akademiske bacheloruddannelser et gymnasialt karaktergennemsnit under 7.
Danske Professionshøjskoler er bekymrede for, at uddannelsesopgaven fremover vil blive endnu større med sænkede adgangskrav.
”Med forslaget risikerer vi, at studerende på nogle professionsbacheloruddannelser fremover ikke starter med de rette studiekompetencer – og dermed ikke kan lykkes i tilstrækkelig grad med uddannelsen. Forslaget betyder dertil, at professionsbacheloruddannelserne – og ikke mindst underviserne – fremover vil stå overfor en endnu større uddannelsesopgave end i dag, hvor de skal starte med at undervise i grundlæggende studiekompetencer fremfor at bygge videre på dem.”, siger Camilla Wang.
Positivt at unge får flere attraktive ungdomsuddannelsesveje
Danske Professionshøjskolers forperson Camilla Wang hæfter sig også ved gode takter i udspillet. Hun er positiv over, at de unge får flere veje ind i ungdomsuddannelserne – ikke mindst én, der peger så tydeligt mod de professions- og erhvervsrettede uddannelser:
"For mig ligner det, at de næste generationer af unge får valget mellem tre attraktive gymnasieuddannelser med regeringens udspil. Derfor er det helt afgørende, at alle tre uddannelser åbner døre til alle videregående uddannelser, og at alle tre gymnasieuddannelser i udgangspunktet har samme længde."
Hvis der reelt skal være åbne uddannelsesdøre på alle tre gymnasieuddannelser, er det derudover vigtigt for Danske Professionshøjskoler, at politikerne også har blik for at ændre det almene gymnasium (stx). 60 pct. af dem, der i dag har en studentereksamen fra stx og søger ind på en videregående uddannelse, søger nemlig ind på universitetet.
"Den populære stx-uddannelse må og skal fremadrettet være bedre til at pege mod de professions- og erhvervsrettede uddannelser. På stx skal der derfor også være undervisning, der åbner elevernes blik for de professions- og praksisrettede uddannelser og karriereveje. Det kan fx være forsøg med nye fag, professionsrettede studieretninger og obligatorisk brobygning."
Danske Professionshøjskoler ser frem til at indgå i en konstruktiv dialog med partierne på Christiansborg om et nyt ungdomsuddannelseslandskab, der kan sikre dygtige fagprofessionelle til bl.a. væsentlige velfærdsopgaver og den grønne omstilling.
