Der er mange gode grunde til at glæde sig over de seneste politiske signaler om en ny styrket pædagoguddannelse. Som samfund har vi nemlig brug for flere og dygtigere pædagoger, der med dyb faglighed og stærke handlekompetencer skaber trivsel og fællesskaber blandt børn, unge og udsatte voksne.
Af Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
Masser af omsorg, leg og udvikling for de helt små i vuggestuer og børnehaver, inklusion og stærke fællesskaber i landets folkeskoler, høj pædagogisk kvalitet på dagbehandlingstilbud og døgninstitutioner samt stærke botilbud for personer med handicap, hvor pædagoger skaber meningsfulde og trygge rammer i hverdagen og indtager en rådgivende rolle i forhold til forældre og pårørende.
Der findes talrige og gode eksempler på, at kvalificerede pædagoger skaber værdi og indtager nøgleroller i flere konkrete velfærdspolitiske initiativer på både børne-, unge-, voksen- og socialområdet. Og vi har aldrig som samfund haft så høje forventninger til, hvad pædagoger skal kunne.
Kvalitet på uddannelsen og faldende søgning står i vejen for ambitioner
Der er imidlertid to forhold, som i disse år risikerer at spænde ben for vores høje, men også rigtige, pædagogiske ambitioner.
Det ene er, at den nuværende pædagoguddannelse ikke altid klæder de studerende godt nok på til arbejdet i fx børnehaven eller botilbuddet. Det fremgår af den omfattende evaluering af pædagoguddannelsen, der blev offentliggjort af Uddannelses- og Forskningsministeriet i efteråret 2021. LINK
Det andet forhold er, at pædagoguddannelsen de senere år har oplevet faldende søgning. Fra 2019 til 2022 satte 23 pct. færre unge kryds ved pædagoguddannelsen, da de skulle søge en videregående uddannelse. Det betyder, at fx kommuner i dag har svært ved at rekruttere uddannede pædagoger.
En kommende reform bør først og fremmest fokusere på at gøre pædagoguddannelsen mere fagligt ambitiøs og attraktiv
Der har aldrig været mere brug for en reform af pædagoguddannelsen
I Danske Professionshøjskoler glæder vi os over udsigten til en ny og bedre pædagoguddannelse. I hvert fald har uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kaldt en reform af pædagoguddannelsen for oplagt, ligesom hun forventer, at der på baggrund af evalueringen kan ”starte brede politiske drøftelser og findes løsninger i fællesskab”.
Det arbejde bidrager vi hellere end gerne til. Faktisk har vi, siden evalueringen blev offentliggjort, taget fat på at forbedre flere dele af uddannelsen, ligesom vi har udviklet seks bud på, hvordan uddannelsen skal styrkes, hvis fremtidens pædagoger skal være dygtigere. Meget kan vi gøre selv. Men det står også klart, vi ikke kan nå i mål uden politisk hjælp og en ambitiøs reform af pædagoguddannelsen.
Danske Professionshøjskoler foreslår, at en kommende reform først og fremmest fokuserer på at gøre pædagoguddannelsen mere fagligt ambitiøs og attraktiv med bl.a. et styrket studie- og læringsmiljø, styrkede handlekompetencer og en stærkere praktik, som er tættere koblet til undervisningen.
At løfte pædagoguddannelsen kræver derfor en række konkrete tiltag. Det gælder bl.a. flere undervisningstimer, mere feedback og underviserkontakt. Det gælder også en ny semesterstruktur, mere progression og gennemgående fag, en mere vekselvirkende praktik, så de studerende i højere grad bevæger sig mellem praktiksted og professionshøjskole, en styrkelse af social- og specialpædagogikken og pædagogiske aktivitetsfag gennem hele uddannelsen. Undervisere skal have mere kendskab til praksis, og der skal være færre, men mere krævende prøver og samarbejde mellem professionshøjskoler og praktiksteder.
Danske Professionshøjskoler har flere forslag klar. Overordnet set handler det om en pædagoguddannelse med et endnu større fokus på pædagogfaglighed og dannelse – og med den rette blanding af indgående viden, stærk dømmekraft og solide handlekompetencer, som er pædagoguddannelsens helt særlige professionsfaglige DNA.
En uddannelsesreform kan dog ikke stå alene i mødet med udfordringerne på det pædagogiske område og vil ikke alene kunne øge attraktiviteten ved faget og uddannelsen
Også brug for tiltag før og efter pædagoguddannelsen
En uddannelsesreform kan dog ikke stå alene i mødet med udfordringerne på det pædagogiske område, og vil ikke alene kunne øge attraktiviteten ved faget og uddannelsen. Det kalder på flere og mere omfattende greb, hvor arbejdsvilkår og løn er ét, som ofte nævnes i debatten. Når det er sagt, kan der set fra et uddannelsesperspektiv peges også på flere mulige greb både før og efter uddannelsen.
Hvis flere unge fremover skal have øjnene op for pædagoguddannelsen, skal blikket rettes mod de næsten 30.000 unge, som hvert år starter på det almene gymnasium (stx). Vi ved fra undersøgelser, at mange unge i dag opfatter universitetet som det naturlige valg af videregående uddannelse. Spørgsmålet er derfor, hvad vi kan gøre for at åbne flere unges øjne for pædagogfaget? I Danske Professionshøjskoler foreslår vi, at der fx kan arbejdes med et større professionsfokus i gymnasiernes studieretninger, og at der kan igangsættes forsøg med nye fag. En mulighed kunne fx være at indføre faget ’pædagogik’ på stx, så flere gymnasieelever får øjnene op for mulighederne i at vælge pædagoguddannelsen, lige som man kunne indføre et sundhedsfag.
Der er også brug for at styrke studievejledningen mod de professionsrettede fag – også overfor de mange unge, som vælger at arbejde som fx pædagogmedhjælper eller lærervikar i deres sabbatår efter gymnasiet. En nylig rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser fx, at hele 26 pct. af alle nyoptagne på en videregående uddannelse, har arbejdet som pædagogmedhjælper. Her vil det være oplagt at tilbyde de unge korte faglige kurser, som dels kan klæde dem på til opgaven som fx pædagogmedhjælper eller i hjemmeplejen, men samtidig også inspirere og motivere en større del af dem til at vælge en uddannelse til pædagog eller sygeplejerske.
En reform, der skal gøre pædagogfaget og -uddannelsen mere attraktiv, skal også imødegå, at pædagoger vælger at stoppe i faget og skifte branche. Derfor er der brug for tiltag, som sikrer, at flere pædagoger har gode og praksisnære muligheder for at videreuddanne eller specialisere sig, så de i højere grad bliver i faget efter endt uddannelse. Det er ikke en ny måde at tænke på. For sygeplejersker er det i dag en naturlighed, at de kan specialisere sig videre som fx anæstesi-, kræft- eller intensivsygeplejerske. På samme måde skal pædagoger efter grunduddannelsen kunne dygtiggøre sig i et livslangt perspektiv, som også vil betyde, at flere bliver i faget.
I Danske Professionshøjskoler ser vi frem til at bidrage og finde nye løsninger i fællesskab, som kan føre til en styrket og mere attraktiv pædagoguddannelse. Det har Danmark brug for.
Debatindlægget er bragt i Altinget den 22. marts 2023.
