Modet og viljen til nye ambitiøse uddannelsespolitiske reformer bliver afgørende for, om hospitaler, børnehaver og skoler i fremtiden kan rekruttere nok, dygtige og ambitiøse fagprofessionelle. Forkvinde for Danske Professionshøjskoler ser frem til at bidrage til det kommende reformarbejde.
Af Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
Tilbage i marts lagde regeringen i forbindelse med reformudspillet ’Forberedt på fremtiden l’ op til flere og nye reformspor på det videregående uddannelsesområde. Det er både klogt og helt afgørende, hvis vi atter skal gøre det lige så attraktivt at uddanne sig til at arbejde med syge og børn som til at sidde bag et skrivebord.
Lad os bare være ærlige og sige, at sådan er det ikke i dag.
Faktisk har de sidste 30 års uddannelsespolitiske prioriteringer langsomt, men sikkert, bragt os i en situation, hvor det at gå på universitetet for langt de fleste unge er lig med mere prestige, flere muligheder for at videreuddanne sig og gøre karriere samt mere frihed – ovenikøbet til en højere løn.
Problemerne er velkendte: I perioden 2014 til 2022 er søgningen mod uddannelserne til pædagog og sygeplejerske faldet med hhv. 41 og 38 pct. Herudover mislykkes mere end hvert fjerde forsøg på at ansætte en uddannet pædagog eller sygeplejerske, som er selve forudsætningen for, at der på professionel vis kan tages ansvar for at skabe høj kvalitet på operationsstuerne, i de helt små børns leg og fællesskaber på gul stue samt i matematikundervisningen i 5.a.
Gang i reformer
Det er en kompleks samfundsudfordring, vi står overfor. Og hvis udviklingen skal vendes, og det igen skal blive attraktivt at uddanne sig til pædagog, lærer eller sygeplejerske, skal der flere og ganske omfattende reformer til.
Målet må være, at gymnasiet udvikler sig til i højere grad at være reelt studieforberedende; og ikke kun universitetsforberedende, som der er tendens til i dag
Først og fremmest skal disse uddannelser blive mere attraktive bl.a. med mere ambitiøse lærings- og studiemiljøer. Hvor dygtige undervisere sammen med de studerende rykker endnu tættere på de konkrete opgaver på sygehuset eller i børnehaven. At blive sygeplejerske eller pædagog, der er rigtig dygtig til sit fag, kræver både dyb viden om fx sygdomme, leg og sprog, men også viden og metoder til at omsætte denne viden, så den kommer alle patienter og alle børn på gul stue til gavn. Det kræver stærke uddannelser af høj kvalitet.
Ligeledes er det afgørende, som Danmarks Evalueringsinstitut har vist, og som også Reformkommissionen for nyligt anbefalede, at unge, som overvejer at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog eller folkeskolelærer, ser ind i lige så mange videreuddannelses- og karrieremuligheder, som hvis de vælger en universitetsuddannelse.
Derfor skal vi udvikle bedre muligheder for, at fx pædagoger og lærere kan uddanne sig på højere niveau og endnu tættere på borgerne – frem for som det er i dag, hvor fagprofessionelle ofte videreuddanner sig væk fra faget og det direkte arbejde med barnet eller patienten.
Flere skal se mulighederne
De kommende reformer skal også sikre bedre adgangsveje fra ungdomsuddannelserne, så flere unge i fremtiden vælger en uddannelse til fx sygeplejerske, pædagog eller lærer. Det gælder ikke mindst de næsten 30.000 unge, som hvert år søger ind på det almene gymnasium (stx).
Her er udfordringen i dag, at de unge møder fag, linjer og universitetsuddannede undervisere, som i for høj grad ansporer de unge til at søge mod en universitetsuddannelse. Hvorfor er der ikke fag, studieretninger og undervisningsformer, der mere tydeligt peger mod fx pædagogik, skole, sundhed og sociale forhold?
Målet må være, at gymnasiet udvikler sig til i højere grad at være reelt studieforberedende; og ikke kun universitetsforberedende, som der er tendens til i dag.
Endelig skal vi udvikle nye og mere fleksible muligheder for at uddanne sig til pædagog, lærer og sygeplejerske – både for dem, som ikke er gået den snorlige vej gennem uddannelsessystemet, og for dem, som senere i arbejdslivet ønsker at skifte spor. Det kræver fx, at det bliver muligt at gennemføre en uddannelse på deltid, og at det bliver nemmere at få merit fra tidligere uddannelse eller relevant erhvervserfaring.
I Danske Professionshøjskoler ser vi frem til at bidrage til de kommende reformer. Der findes ingen simple greb, og udfordringerne er komplekse – her tænker jeg også på spørgsmålene om løn og arbejdsvilkår, som vi ved spiller en vigtig rolle i de unges uddannelsesvalg.
Jeg håber derfor regeringen og de øvrige partier på Christiansborg vil have det nødvendige mod til at prioritere og træffe de svære beslutninger, som kan skabe de forandringer, som vores velfærdssamfund har brug for.
