Efter flere år med besparelser på uddannelserne vil regeringen nu droppe omprioriteringsbidraget. Men der er stadig et stykke vej til mål, skriver Nanna Højlund, Stefan Hermann og Niels Egelund.
Af Nanna Højlund, Stefan Hermann og Niels Egelund
Hhv. næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, formand for Danske Professionshøjskolers rektorkollegium og formand for Danske Erhvervsakademiers rektorkollegium
Regeringen har både under og efter valget sagt, at vi skal prioritere vores uddannelser, så fremtidens generationer kan gå en endnu bedre fremtid i møde. Derfor er det glædeligt, at regeringen sætter handling bag ordene og på finansloven for 2020 vil afskaffe omprioriteringsbidraget på 2 procent, som den tidligere regering indførte på tværs af uddannelsesniveauer.
Uddannelserne skal genoprettes
Omprioriteringsbidraget har ført til årlige, mærkbare besparelser på uddannelsesinstitutionerne. Mere konkret er der sparet 3,3 milliarder kroner i perioden fra 2016 til 2019 alene på det videregående uddannelsesområde. Det har betydet færre timer, mindre vejledning og faldende kvalitet i uddannelserne. Med en annullering af omprioriteringsbidraget og en saltvandsindsprøjtning til pædagoguddannelsen på 127,5 millioner kroner er regeringen kommet godt fra start. Men der er stadig et stykke vej til målet. Vi står over for en betydelig genopretningsopgave, hvis vi ikke alene skal have uddannelserne tilbage på sporet, men sætte dem på et nyt, fremgangsrigt spor. Og det skal vi.
Afgørende for et trygt velfærdssamfund
Det er helt nødvendigt, at vi investerer mere i vores uddannelser til gavn for os alle sammen. Vi skal have styrket uddannelserne, så vi kan få fagligt dygtige og engagerede medarbejdere til danske virksomheder og til vores fælles velfærdssamfund. Her spiller ikke mindst de erhvervs- og professionsrettede uddannelser en vigtig rolle. Nøglemedarbejdere som lærere, pædagoger og sygeplejersker er afgørende for et velfærdssamfund, hvor vi kan være trygge ved, at der bliver taget godt hånd om vores børn, syge og ældre. Hvor vi har gode dagtilbud, en stærk folkeskole og et sundhedsvæsen med en stor faglighed.
LÆS MERE: Fakta om omprioriteringsbidraget
På samme vis spiller – blandt mange andre – it-teknologen, datamatikeren og handelsøkonomen en central rolle i forhold til at omsætte ny viden og nye teknologier til innovation og nyskabelser, som kan føre til vækst i virksomhederne. Ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder, der findes i hele Danmark.
Erhvervsakademierne kan også spille en central rolle i forhold til at indfri regeringens ambitioner inden for klima og miljø. Omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug stammer fra bygninger. Her vil eksempelvis installatøren og energiteknologen være nøglemedarbejdere, når det handler om at gøre eksisterende og nye boliger mere energivenlige.
Stærke uddannelser til uddannelsesfremmede
Samtidig er efterspørgslen efter de erhvervsrettede og professionsrettede uddannelser stor. Danmark kommer i 2025 til at mangle kvalificeret arbejdskraft, det viser fremskrivninger af arbejdsmarkedet. Ud over faglærte er det særligt personer med en kort videregående uddannelse (cirka 25.000) og en mellemlang videregående uddannelse (cirka 40.000), der vil mangle.
Stærke velfærdsuddannelser er gode til at tiltrække unge fra uddannelsesfremmede hjem. Denne gruppe af unge kræver en anden opmærksomhed på studiet, som også afhænger af økonomi, så der er timer nok, tilstrækkelig feedback og en ordentlig vejledning fra dygtige lærere. Til gengæld øger stærke uddannelser chancen for, at de gennemfører en uddannelse og får samme muligheder som alle andre. Og frem for alt vil bedre uddannelser kunne tiltrække flere unge til eksempelvis lærer- og pædagoguddannelsen, hvor der kommer til at mangle kvalificerede medarbejdere i en situation med stigende børnetal.
Regeringen fremhæver, at den i takt med, at der kan anvises den nødvendige finansiering, vil investere i uddannelse. Fremtiden venter ikke. Vores opfordring er derfor, at vi heller ikke venter.
Lad os investere massivt i vores uddannelser allerede nu. Det er det, vi skal leve af i fremtiden. Og det er det, som skal sikre, at vi kan realisere idealerne om et stærkt velfærdssamfund i hele Danmark.
Første gang bragt i Altinget 11. november
