I 2022 overvejede omkring 3.000 nye studerende at blive sygeplejerske, lærer, pædagog eller socialrådgiver, men endte med at vælge uddannelserne fra – det potentiale skal vi udnytte gennem styrket faglighed og bedre brobygning i uddannelsessystemet.
Af Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler og Christina Barfoed-Høj, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut.
Hvis vores børn skal mødes af en dygtig pædagog om morgenen, eleven skal opleve en lærer, der åbner verdenen ind til brøkregning, og patienten skal behandles af en sygeplejerske efter en operation, skal vi sikre, at mange flere uddanner sig til sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere. Vores budskab er, at der er et potentiale, vi ikke udnytter i dag.
»Det er ikke, hvad du vil være. Men hvem du vil være det for.« Sådan lyder et af budskaberne fra en professionshøjskole i kampen om de unges interesse. Andre skoler har tilsvarende arbejdet med at få flere til at få øjnene op for uddannelserne til sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver.
Meget tyder på, at professionshøjskolerne har gjort ret i at slå på, at man i disse fag gør en forskel for andre. En ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser nemlig, at for mere end 90 procent af de nyoptagne studerende på uddannelserne til sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver har ønsket om at gøre en positiv forskel for andre mennesker været afgørende for studievalget. Og på trods af små ungdomsårgange er uddannelserne stadig blandt de største i landet med i alt cirka 12.000 nyoptagne studerende i 2022.
Problemet er bare, at det ikke er nok. En analyse fra Damvad Analytics peger på, at vi i 2030 kommer til at mangle cirka 13.100 lærere, 13.700 pædagoger, 8.200 sygeplejersker og 600 socialrådgivere.
Potentiale går tabt
Den gode nyhed er, at rigtig mange unge faktisk overvejer at blive enten sygeplejerske, lærer, pædagog eller socialrådgiver. I 2022 havde mellem to og fire procent af alle nye studerende overvejet at søge ind på en af disse uddannelser – uden at gøre det. Det svarer samlet set til mellem 2.000 og 3.000 om året.
Hvis det skal lykkes at få flere til at søge disse uddannelser, er vi nødt til at se på årsagerne til, hvorfor de unge vælger uddannelserne til og fra. Ud over det at ville gøre noget godt for andre er hovedårsagerne til at vælge uddannelserne til blandt andet den store interesse for det faglige indhold samt mulighederne for spændende job og jobsikkerhed. Årsager til at vælge uddannelserne fra er blandt andet, at mange er bekymrede for det faglige niveau på uddannelserne og for dårlig løn og arbejdsvilkår som færdiguddannet.
Det er særligt unge, der har overvejet, men fravalgt sygeplejerskeuddannelsen, der med 73 procent skiller sig ud med bekymring for arbejdsvilkårene. Læg dertil, at knap 50 procent af de unge, der eksempelvis har været pædagogmedhjælper eller lærervikar i deres sabbatår, er blevet afskrækket fra at tage uddannelserne.
Så potentialet er der, men som det fremgår, er der også meget at gøre. Der kan for det første gøres noget, lang tid før de unge overhovedet vælger uddannelse. En mere praksisorienteret undervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne kan stimulere indsigt i og interessen for professionsuddannelserne, hvor kombinationen af stor faglig viden og ikke mindst evnen til at omsætte den i praksis er kernen.
Potentialet er der, og de interesserede unge findes. Nu gælder det om i fællesskab at finde frem til de løsninger, der kan gøre de uddannelser og professioner, som er så vigtige for vores velfærdssamfund, mere attraktive.
Brobygning og styrket faglighed
Også når de unge skal vælge studie, kan vi gøre mere for at gøde interessen for professionsuddannelserne. Stærk brobygning fra ungdomsuddannelser til professionshøjskoler, hvor gymnasieelever får indsigt i livet på eksempelvis en læreruddannelse. Et andet fokus og en styrket faglighed i studievejledningen er vigtige elementer, også i forhold til at kvalificere og mytedræbe de unges og deres forældres forestillinger om professionsuddannelserne og det arbejdsliv, som venter efter uddannelsen.
Endelig er det helt centralt, at vi tager tiden mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse seriøst. Godt 40 procent af alle unge, der begynder på en videregående uddannelse, har været lærervikar, pædagogmedhjælper eller ansat i ældreplejen. Det er en fantastisk mulighed for at vise de unge mulighederne og nuancerne i fagene gennem opgaver, der er tilpasset deres kompetencer, godt kollegaskab og korte faglige kurser, hvor de unge får indsigt i faget og uddannelserne. Tiltag under og efter studiet er også vigtige. Kvaliteten i uddannelserne og praktikken samt mulighederne for udvikling, karriere og sporskifte er andre elementer, som der skal være en stærk opmærksomhed på.
Der findes ikke nogen snuptagsløsninger. Det er en kompleks udfordring, og mange skal tage ansvar, hvis det skal lykkes. Men vi både kan og skal handle, ikke mindst på baggrund af den utilstrækkelige søgning til uddannelserne i forbindelse med kvote 2. Potentialet er der, og de interesserede unge findes. Nu gælder det om i fællesskab at finde frem til de løsninger, der kan gøre de uddannelser og professioner, som er så vigtige for vores velfærdssamfund, mere attraktive.
