Den nye læreruddannelse er kommet tættere på folkeskolen

Landets professionshøjskoler har udviklet en ny læreruddannelse, som på de fleste punkter lever op til de mål, politikerne satte, da uddannelsen blev løbet i gang i 2013. Det viser Uddannelses- og Forskningsministeriets første delevaluering af uddannelsen. Det gælder blandt andet målet om tættere sammenhæng mellem uddannelsen og folkeskolen.

”Delevalueringen er et værdifuldt blik ind i den læreruddannelse, som blev sat i gang i 2013. Glædeligvis kan vi konstatere, at vi lever op til ambitionerne, selvom der også er behov for at justere og styrke nogle indsatser”, siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler og rektor for Københavns Professionshøjskole.

Delevalueringen er den første af tre. De sidste to dele og en samlet evaluering ventes i løbet af 2018. Derfor er Stefan Hermann forsigtig med alt for håndfaste konklusioner, men han glæder sig over, at delevalueringen viser, at læreruddannelsen lever op til især politikernes ønsker om at få uddannelsen tættere på folkeskolen.

”Underviserne er for en stor dels vedkommende uddannede folkeskolelærere, alle professionshøjskolerne samarbejder med folkeskolen, og det fremhæves, at kravene til de studerendes evne til at trænge igennem med deres undervisning, er høje. Det er afgørende for at få lærere, der lever op til forventningerne, når de kommer ud i folkeskolen,” siger Stefan Hermann.

Han hæfter sig desuden ved, at fundene i ministeriets delevaluering på mange måder flugter Handleplan til en bedre læreruddannelse – 10 ambitioner, som professionshøjskolerne i fællesskab offentliggjorde for nylig.

”Delevalueringen omtaler begrænset  brug af forskningslitteratur. Det er vi ikke uenig i, men vi skal bruge forskningslitteraturen rigtigt. Vi skal sikre den bedste litteratur, herunder forskningslitteratur, men vi skal ikke have teori for teoriens egen skyld. Litteraturen skal altid vise ind i den virkelighed, som de nye lærere møder i folkeskolen. Målet er jo i sidste ende det bedst mulige grundlag for folkeskolen og børnene”, siger Stefan Hermann.

Krav til bachelorprojekter er allerede skærpet
Professionshøjskolerne udvikler løbende læreruddannelsen, blandt andet på baggrund af de ti ambitioner i handleplanen for uddannelsen. Det gælder også i forhold til det kritiske fokus, delevalueringen har på bachelorprojekter. Her siger delevalueringen, at for få skriver indenfor deres undervisningsfag, og at det faglige niveau i nogle af projekterne er for ringe. På den baggrund lægger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind op til at skærpe kravene til bachelorprojekter.

”Vi kan godt bakke op om ministerens forslag til justering, og vi er også selv i gang. Vi er kun lige færdige med det første hold lærere på uddannelsen. Vi har altså kun set bachelorprojekter fra en enkelt årgang, og vi kan godt se de kritikpunkter, som evalueringen peger på. Derfor lægger vi også op til at skærpe kravene til de lærerstuderende som en del af vores fælles handleplan”, siger Stefan Hermann.

Han deler også ministerens fokus på Almen dannelse/Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM).

”Der er allerede et betydeligt fokus på både faget KLM og på almen dannelse i den samlede læreruddannelse. Et behov for at styrke almen dannelse og KLM er både et spørgsmål om tilrettelæggelsen af læreruddannelsen lokalt og et spørgsmål om de centrale regler, der regulerer netop det forhold”, siger Stefan Hermann.

Professionshøjskolerne har med handleplanen for læreruddannelsen også bebudet skærpede krav til studieintensiteten og sværere prøver på læreruddannelsen. Det er et område, delevalueringen også fokuserer på. Udenlandske eksperter vurderer, at karakterniveauet i nogle tilfælde er for højt.

”Vi har allerede inden delevalueringen markeret, at forventningerne til de studerende skal stige, og at prøverne skal være sværere. Det var i sin tid en ret hurtig proces, da uddannelsen skulle implementeres. Det har blandt andet betydet, at kravene til de studerende og til prøverne ikke har været klare nok. Det har formentligt øget risikoen for, at karaktererne ligger lidt for højt sådan som delevalueringen peger på, og det agter vi at imødegå med vores fælles handleplan,” siger Stefan Hermann.

 

Kontakt:
Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler og rektor for Københavns Professionshøjskole på 2613 7397

Peter Starup, kommunikationschef, Danske Professionshøjskoler, på 2677 2599

Læs Handleplan til en bedre læreruddannelse – 10 ambitioner