Af Elisa Rimpler, formand, BUPL, og Stefan Hermann, formand, Danske Professionshøjskoler
Børnetallet stiger. I vuggestue- og børnehavealderen stiger børnetallet med over 60.000 de kommende ti år. Det er glædeligt. Men vi har som samfund en stor, bunden opgave med at rekruttere dygtige og engagerede pædagoger til dem.
Alle ved vist, at det betyder noget, hvem vi ansætter til at være sammen med vores børn. Høj pædagogisk faglighed er sammen med gode normeringer i vuggestuer og børnehaver den mest afgørende faktor for børnenes trivsel, udvikling og dannelse. Her kan vi realisere nogle af vores mest dyrebare idealer, hvis vi insisterer på, at dagtilbud ikke er opbevaring.
Det er en politisk opgave, at pædagogprofessionens vigtighed for samfundet afspejler sig i prioriteringen. Hvis flere skal vælge pædagogfaget, må vi hæve kvaliteten og styrke uddannelsens renommé.
Behovet for pædagoger vokser kun de næste mange år. Derfor må vi handle nu. Heldigvis er der mange muligheder. Og uddannelsen af flere pædagoger er selvsagt den mest direkte vej.
Pædagoguddannelsen er Danmarks største videregående uddannelse – og en af de allerbilligste. Men vi har de seneste år oplevet et fald i ansøgertallet. Samtidig er vi på vej mod faldende ungdomsårgange. Hvis flere skal vælge uddannelsen til pædagog, kræver det en pædagoguddannelse, der i højere grad gør faget ære og udvikler det. En uddannelse, der imødekommer og udfordrer de motiverede studerende, men også ruster dem til et stort samfundsansvar. Kvaliteten skal op. Tydeligere kan det ikke siges.
Vi er bagud på point og penge. Pædagoguddannelsen er den mest underfinansierede uddannelse – altså en af de uddannelser med færrest kroner og ører per studerende. Og omprioriteringsbidraget har kun gjort ondt værre. Regeringen og den nye uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, har lagt godt fra land. Ministeren har tilkendegivet, at pædagoguddannelsen har topprioritet og sat handling bag med 127 mio. kr. til pædagoguddannelsen. Det er et vigtigt første skridt, som vil kunne mærkes. Samtidig er omprioriteringsbidraget efter alt at dømme fortid.
De knap 130 mio. er en kærkommen saltvandsindsprøjtning. Næste skridt må være varige midler. Der er – også når de 130 mio. slipper op – brug for flere undervisningstimer, mere vejledning, og en bedre forbindelse mellem teori og praktik samt en forbedring af praktikken. Pædagoguddannelsen optager en stor variation af studerende, hvoraf mange har brug for et stærkt fællesskab, righoldige undervisningstimer samt tæt vejledning og feedback.
De pædagogstuderende skal møde høje forventninger, samt dygtige undervisere, der udfordrer dem fagligt. De skal mærke, at pædagogfaget er lige så værdsat og betydningsfuldt for samfundet, som de selv vil blive for de børn, de skal gøre en forskel for. Og der går en lige linje fra kvaliteten på pædagoguddannelsen til kvaliteten i daginstitutionerne, fritidshjem og skolerne.
En målrettet indsats for at styrke pædagoguddannelsen og øge optaget er den direkte vej til flere pædagoger. Men vi skal også se på andre veje ind i pædagogfaget for at løse udfordringerne.
Det mest oplagte er et uddannelsesløft af dem, der allerede er i faget – pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Det er oplagt at ændre adgangskravet til meritpædagog, så man kan søge optagelse med to års medhjælpererfaring frem for fem år som i dag. Er rekrutteringen af flere pædagoger en stor udfordring? Ja. Er den uoverkommelig? Nej. Og det er en forudsætning for regeringens ambitiøse børneplan og vision om Danmark som verdens bedste land at være barn i.
Vi skal have flere børn med og give både børn og unge de vigtige byggesten, de skal bruge og stå på som aktive samfundsborgere resten af livet, lige som vi skal respektere og holde hånden under deres børneliv i egen ret. Det kræver en styrket pædagoguddannelse med et stærkere vidensgrundlag. Derfor er det også afgørende, at vi får et ph.d.-råd på dagtilbudsområdet. Professionshøjskolerne og universiteterne skal gøre faget til et attraktivt og ambitiøst forskningsområde. Pengene er i den forskningsreserve, som politikerne lige nu forhandler.
Vi anbefaler, at der i forlængelse af børneplanen og evalueringen af pædagoguddannelsen sikres varige midler til et kvalitetsløft af uddannelsen og indledes trepartsforhandlinger, hvor vi sammen finder løsninger på rekrutteringsudfordringerne. Vi må ikke gå på kompromis med faglighed og kvalitet i daginstitutionerne.
