Når professionshøjskoler og kommuner samarbejder om at få mere praksis ind i læreruddannelsen, så styrker det de studerende, men det giver også skoler og kommuner ny viden. Det viser en ny evaluering, Danske Professionshøjskoler og KL har lavet af tre udvalgte praksissamarbejder.
Næstformand for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, mener, at praksissamarbejdet er en win-win-situation for alle parter, og et vigtigt element i en ny læreruddannelse:
”Jeg ser et kæmpe potentiale i praksissamarbejdet, fordi det klæder de studerende bedre på til hverdagen ude på skolerne. De får prøvet teorien af og trænet det didaktiske og relationer med elever, forældre og kollegaer. Det kan være en stor omvæltning for de studerende at komme ud som lærer, når studielivet slutter, og praksissamarbejdet kan gøre den omvæltning langt mindre. De tre projekter viser, at der er brug for et meget tættere samspil mellem skolen og læreruddannelsen, så de studerende kan udvikle sig i lærerrollen. De erfaringer har vi taget med ind i udviklingsgruppen, der kommer med bud på en ny læreruddannelse d. 1. oktober.”
I kommunerne er de også glade for praksissamarbejdet, fordi skole og uddannelse bringes tættere sammen, og fordi de studerende får større erfaring med praksis i folkeskolen.
”Jeg tror på, at der er mange gevinster at hente ved et styrket praksissamarbejde. Først og fremmest fordi det kan bidrage til, at de studerende i højere grad får erfaring med, hvad lærerjobbet kræver, og dermed bliver bedre rustet til at komme ud og virke i folkeskolen. Oveni det, så er samarbejdet mellem kommuner, skoler og professionshøjskoler med til at udvikle både skolerne og læreruddannelsen i en positiv retning. Derfor er det også vigtigt for os, at samarbejdet om praksis bliver styrket i en ny læreruddannelse. Det stiller store krav til både os i kommunerne og til professionshøjskolerne, men det skal også understøttes af de ændringer af læreruddannelsen, der ligger forud,” siger direktør i KL, Kristian Heunicke.
Alle kommer med forskellige vinkler
På UC SYD kører praksissamarbejdet med udgangspunkt i universitetsskolerne, hvor lærerstuderende, lærere, forskere og undervisere samarbejder om at udvikle folkeskolens undervisning. Praksissamarbejdet giver derfor meget forskellige vinkler på det område, der arbejdes med, mener Dorthe Kingo Thruelsen, der er institutchef på læreruddannelsen UC SYD:
”Med praksissamarbejdet får vi udviklet folkeskolen i fællesskab. Når det fx handler om læsning, så kommer forskere, lærere, undervisere og de lærerstuderende med forskellige vinkler på, hvordan der kan arbejdes med området. De studerende kommer ud og kan reflektere over egen praksis, indsamle data og får empiri, og vi får lavet en mere praksisnær forskning. Lærerne ude på skolerne får samtidig nye perspektiver til deres undervisning.”
På læreruddannelsen i Helsingør, der er en uddannelsesstation under Københavns Professionshøjskole, er der også stor begejstring for praksissamarbejdet. Her samarbejder de studerende med en folkeskoleklasse over et længere forløb – typisk en dag om ugen – og kan bruge erfaringer fra folkeskolen i undervisningen. Det styrker deres professionsforståelse, og praksissamarbejdet foregår i de klasser, de senere skal i praktik i, så de får også mere ud af praktikken.
”Det er vigtigt, at de studerende møder skolen, inden de selv skal undervise. Ellers kopierer de den undervisning, de selv har modtaget som folkeskoleelever. Det er meget givende for vores studerende, at skolerne åbner klasseværelserne for vores studerendes aktiviteter og afprøvninger – også uden for praktikperioden – og det har fungeret perfekt. Helsingør Kommune har været meget optaget af at indgå i samarbejdet med læreruddannelsen og har investeret i det på alle niveauer. Det har været supergodt,” siger Lis Madsen, institutchef for læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Institutchefen ser gerne praksissamarbejdet fortsætte, og her er det selvfølgelig afgørende, at økonomien følger med, men også at der er fokus på koordinering, faste teams og forventningsafstemning.
”Det er en koordineringsopgave, som kræver en anden koordination end den, som almindeligvis sker omkring praktikken. Det er vigtigt, at det er en underviser, som er tæt på de studerende, og der skal være nogle faste teams af undervisere og lærere, som samarbejder om et længere forløb. Lærerne skal ind på KP, og underviserne ud på skolerne. Teamene skal bestå af faste hold af undervisere og lærere, og udskiftningen holdes til et minimum. Undervejs i praksisarbejdet har vi oplevet det som vigtigt også at præcisere, hvad der ligger i praksissamarbejdet. Hvad er forventningerne? Det blev præciseret på et fælles notat til de involverede parter. Ideer, visioner og forventninger skal kommunikeres tydeligt til dem, som deltager, så de kender præmisserne.”
Baggrund
Praksissamarbejdet er et kontinuerligt forløb, der ikke har mål og prøver som fx et praktikforløb. Praksissamarbejdet tager afsæt i lokale aftaler omkring fag i læreruddannelsen (undervisere og studerende) og lærere og klasser i skolen. Praksissamarbejdet kan have mange forskellige former, da det aftales lokalt mellem professionshøjskoler og skoler/kommuner. Praksissamarbejder er i gang mange steder i landet.
Praksissamarbejdet skal styrke sammenhængen mellem den teoretiske viden, som de studerende får på grunduddannelsen, og de pædagogiske opgaver, de skal løfte som lærere. Derudover skal det understøtte en bevægelse mod mere praksisnær uddannelsesforskning. Og få forankret og spredt viden ud til kommuner og skoler.
I evalueringen, som Danske Professionshøjskoler og KL har lavet, er der taget udgangspunkt i tre praksissamarbejder. Københavns Professionshøjskole og Helsingør Kommune kører et praksissamarbejde med uddannelsesstationen i Helsingør på de to første år af uddannelsen. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Odense Kommune kører et praksissamarbejde, hvor der er øveskole gennem hele uddannelsen. På UC SYD har praksissamarbejdet to formater. Et format med kommunerne Aabenraa, Kolding og Esbjerg, tre skoler, læreruddannelserne i Haderslev og Esbjerg samt UC SYD’s forskningsafdeling. Her har de studerende deltaget i praksissamarbejde på 3. og 4. årgang. Det andet format er med Aabenraa Kommune, alle skoler og læreruddannelsen og forskningen på UC SYD, hvor det er et fælles udviklingsprojekt. Studerende fra læreruddannelsen deltager på 1. og 2. årgang.
I reformen af læreruddannelsen, der blev lavet i 2013, fremgik det, at forligspartierne forventede, at læreruddannelsen blev knyttet tættere til praksis. Det førte d. 24. maj samme år til en aftale mellem Uddannelsesministeriet og Kommunernes Landsforening (KL), hvor et forpligtende samarbejde mellem de enkelte professionshøjskoler og de enkelte kommuner blev etableret med fokus på et praksissamarbejde.
Regeringen har igangsat et udviklingsarbejde med det formål at nytænke læreruddannelsen. Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor sammen med Danske Professionshøjskoler, KL, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds etableret en udviklingsgruppe, som skal udarbejde konkrete løsningsforslag til en nytænkt læreruddannelse. Udviklingsgruppens løsningsforslag afrapporteres 1. oktober, og hensigten er, at de skal danne grundlag for de politiske forhandlinger om uddannelsen.
